fredag den 31. december 2021
Tak for alt i det gamle år….
lørdag den 18. december 2021
Vikingerne var ikke de første mennesker på Færøerne
Du har måske hørt, at vikingerne drog af sted fra de nordiske lande og på vej til Amerika, var de første til at bosætte sig på øer, de kom forbi, blandt andet Færøerne. Den fortælling er forkert.
Sådan lyder det fra en række forskere, efter at et nyt studie har konkluderet, at mennesker har levet på Færøerne i omkring tre århundreder, før vikingerne ankom i midten af 800-tallet.
Læs artiklen her:
søndag den 28. november 2021
Gribende roman
Jeg læser rimeligt mange bøger. Hovedsageligt biografier og romaner og litteratur om eksistens og filosofi. Jeg tror imidlertid ikke det er så ofte, at jeg anmelder eller anbefaler en roman her på min blog. Det vil jeg gøre i dag.
fredag den 19. november 2021
Pillekur ved corona
"Pillerne virker ikke præventivt som vaccinerne, men de kan forhindre, at man bliver alvorligt syg og indlagt, hvis man allerede er smittet.
De hindrer virusproduktion i kroppen, og ifølge Søren Riis Paludan, der er virolog ved Aarhus Universitet, er det positivt, at Danmark nu har lagt billet ind på en portion af lægemidlerne fra Pfizer og Merck.
- Det er det eneste rigtige at gøre. Det er et superstærkt værktøj, især i Danmark, hvor vi tester så meget, som vi gør, siger han.
Pillerne skal tages lidt ligesom en penicillinkur, og man skal begynde, senest fem dage efter man har fået symptomer. Derefter skal man tage pillerne morgen og aften fem dage frem.
450 millioner kroner.
Så mange penge skal der afsættes i 2021 og 2022 til to nye typer piller, som kan reducere risikoen for alvorlig sygdom, hvis man er smittet med coronavirus.
Det fremgår af et aktstykke, som er blevet godkendt i Folketingets Finansudvalg."
Læs mere her:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-vil-koebe-coronapiller-450-millioner-kroner
Frøken Klokken takker af
Fra 1. december er det slut med at kunne ringe op og få at vide, hvad klokken er præcis nu.
Ideen til Frøken Klokken kom fra Sverige, hvor hun var blevet en stor succes. I begyndelsen var det kun daværende KTAS' telefonabonnenter, der kunne ringe og få at vide, hvad klokken præcis var netop nu. Da telefoncentralerne efterhånden blev automatiseret, fik hele landet adgang til at dreje 0055 og få Frøken Klokken i røret.
Stemmen bag Frøken Klokken var oprindelig Anna Edith Sommer-Jensen. Da systemet i 1970 blev skiftet, blev den nye stemme samtidig Marianne Germer, og det vil det fortsat være til og med 30. november, hvis man ringer til Frøken Klokken på 70 10 11 55, som nummeret er i dag – indtil hun lægger røret endegyldigt på … måske med en bemærkning til sig selv om, at »det bliver dejligt ikke længere at skulle hænge i en klokkestreng«.
lørdag den 13. november 2021
søndag den 31. oktober 2021
Alvorlige sikkerhedsmangler ved MitID
"Digitaliseringsstyrelsen lapper sikkerhedshul efter henvendelse fra DR Nyheder.
Fordi Digitaliseringsstyrelsen har fjernet kravet om en adgangskode, er brugernavnet i den nye løsning altså mere centralt end før. Hvis først en svindler kender dit brugernavn, kan de sende dig en loginanmodning.
Det bringer eksperterne frem til endnu et sikkerhedsproblem: Brugernavne vil være nemt at gætte, fordi mange brugere typisk vil anvende deres navn eller noget, de har anvendt andre steder."
Læs her:
https://www.dr.dk/nyheder/penge/mitid-skulle-vaere-mere-sikkert-nu-saar-eksperter-tvivl-det-er-en-skidt-loesning
lørdag den 30. oktober 2021
Tidens løsen ?
"I flere år har vi omkring det tidspunkt, hvor vi enten skal stille urene frem eller tilbage mellem sommer- og normaltid, hørt det:
Måske er det sidste gang, fordi EU-Parlamentet har stemt for at afskaffe sommertid.
Natten til søndag stiller vi urene en time tilbage til normaltid - populært kaldet vintertid - men det er langtfra sikkert, at denne gang bliver den sidste."
Læs artiklen her:
https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE13416820/eulande-kan-ikke-blive-enige-om-sommertidens-skaebne/
onsdag den 20. oktober 2021
Brixen letter
Dagens udgave af brixen er simpelthen guf der siger spar to til klør fem 😲.
"Svend Brinkmann er blevet afsat som vært på Brinkmanns briks. Det blev for trist at høre på. Derfor har ledelsen i DR valgt at satse på en ny stil i P1's psykologiprogram. Ambition er, at du vil blive lykkelig af at lytte til den nye værts gode råd. Hvis du i løbet af den næste time ikke er lykkelig, vil du nok ikke blive det nogensinde.
Vært: A. Matthesen. Gæst: Svend Brinkmann."
Lyt og tab kæben:
https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2021-10-20
tirsdag den 19. oktober 2021
Spotify 10 år i DK
Berlingskes musikredaktør har skrevet en fødselsdagshilsen til Spotify i anledning af streamingtjenestens ti år på det danske marked.
Læs hele lykønskningen her:
https://www.berlingske.dk/musik/kaere-spotify-tillykke-med-foedselsdagen-der-er-noget-vi-er-noedt-til-at
fredag den 15. oktober 2021
De raske er ikke normale
Læs Lone Franks artikel i Weekendavisen:
https://www.weekendavisen.dk/2021-41/ideer/de-raske-er-ikke-normale
mandag den 11. oktober 2021
Ny virusforebggelse
"Inhalering af mild syreblanding skal behandle covid-19 og andre luftvejsinfektioner.
Danske forskere har i samarbejde med det norske medicinalfirma SoftOx udviklet en behandling af covid-19 og andre luftvejsinfektioner, som netop er blevet godkendt til at blive testet på mennesker.
Den nye behandlingsmetode består i, at patienten inhalerer partikler fra en svag syreblanding, som kan inaktivere virus samt dræbe bakterier og svamp.
De afprøvninger, man har lavet på forskellige virustyper inklusive SARS-CoV-2, viser, at partiklerne inaktiverer virus på under 15 sekunder, hvilket faktisk er hurtigere end håndsprit. Så det er ekstremt effektivt.
Ikke bare mod covid-19, men også mod andre luftvejsinfektioner som influenza, forkølelse og tuberkulose."
Læs her:
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE13359079/inhalering-af-mild-syreblanding-skal-behandle-covid19-og-andre-luftvejsinfektioner/
lørdag den 11. september 2021
Friheden har atter fået luft under vingerne….
fredag den 10. september 2021
Tak for dig Lars
R.I.P. 🥀
En af mine store helte er ikke mere…. 😢
Filosof Lars-Henrik Schmidt er død efter kort tids sygdom, 68 år.
Han var bl.a. meget andet rektor for DPU på Aarhus Universitet.På højden af sin intellektuelle kapacitet var Lars-Henrik Schmidt nærmest et idéhistorisk og analytisk geni. En usædvanlig nytænker og blandt sin generations mest originale og insisterende begavelser. Guldmedaljeafhandling som 23-årig. Magister i idéhistorie som 24-årig. Lic.phil. i en alder af 28 år. Dr.phil. som 34-årig.
Læs mere:
https://www.berlingske.dk/danmark/filosof-lars-henrik-schmidt-er-doed-efter-kort-tids-sygdom
Danmark atter frit…!
"I dag siger vi farvel til de sidste restriktioner - Danmark er "en øde ø".
Danmark sløjfer nu alle restriktionerne, siger professor Jens Lundgren.
Fra i dag betegnes covid-19 ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og dermed kan vi vinke farvel til de allersidste restriktioner."
Læs den glædelige nyhed:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-09-10-i-dag-siger-vi-farvel-til-de-sidste-restriktioner-danmark-er-en-oede-oe-siger
torsdag den 9. september 2021
Hvad blev der af det danske frisind…?
"Der var en, der var to, der var tre på "grænseoverskridende" cykeltur. De er mænd hele bundtet, og de krænkede kvinder har anmeldt krænkelserne, der er sket for mange år siden efter hånd på lår, slik i øret eller klap i bagen. Nogle af mændene har også haft en ordentlig kæp i øret, og der er sikkert til nogle af festerne sunget Bamses sang om "Vimmersvej", der lyder: »Åh, hun går med numsen bar, oh ja, oh ja.« Den kan sætte fut i fejemøget, men må vel ikke synges længere i disse krænkelsestider...."
Læs her (abb)
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE13259370/kraenkelsesvanvid-sender-os-tilbage-til-middelalderen/
fredag den 3. september 2021
Er dansk TV ved at uddø…?
Politisk set er det største problem, at de unge ikke bruger DR og TV 2.
DRs fremtid er igen til debat. Det står ikke særligt klart, hvilken opgave DR løfter i det danske samfund.
I efteråret begynder forhandlingerne om en ny mediepolitisk aftale. Men hvad skal der ske med DR? Berlingske har spurgt tre medieprofiler om public service stationens fremtid.
Læs her:
https://www.berlingske.dk/aok/drs-fremtid-er-igen-til-debat-det-staar-ikke-saerligt-klart-hvilken-opgave-dr
onsdag den 1. september 2021
GypsySwingtetten i september
Kommende koncerter (gratis adgang):
8. september kl.16-18, Torvet foran Gladsaxe Rådhus ved Café Magnus
11. september kl. 13-15, FoyerScenen Herlev Teaterbio
15. september kl. 16-18, Søborg Torv ved Café Engelhardt
22. september kl.16-18, Torvet foran Gladsaxe Rådhus ved Café Magnus
29. september kl. 16-18, Søborg Torv ved Café Engelhardt
søndag den 8. august 2021
Hvad er der blevet af omtanken…?
torsdag den 15. juli 2021
Det Færøske Spisekammer
Se udsendelsen her:
https://www.dr.dk/drtv/episode/det-faeroeske-spisekammer_263355
onsdag den 14. juli 2021
Meningen med livet…
"Hanne Vibeke Holst står midt i et vendepunkt i livet, hvor hun skal beslutte, om hun går mod mørket eller lyset. I fem sommerudsendelser er Briksen erstattet af en liggestol i pileflet, når Svend Brinkmann taler med markante danskere og stiller de store spørgsmål. Og så hiver Brinkmann et filosofisk mesterværk op af lommen undervejs - denne gang Victor Frankl.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Hanne Vibeke Holst."
Lyt til podcasten her:
https://www.dr.dk/radio/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-sommerbriks-2/
torsdag den 8. juli 2021
Breaking News og fokus….
"Her kommer et pokkers langt udbrud!!! Kan I forestille jer TV-avisen, der stiller om til musikken, hvor breaking news er om en pianist, der har skadet sin pegefinger - måske er usikker til den kommende symfonikoncert - og nu bare tager en koncert ad gangen? Eller det overraskende I at en bassist skifter orkester fra næste sæson. For derefter at stille om til direkte transmission fra en bluesfestival, hvor de enkelte koncerter dækkes intensivt af landets ypperste musikanmeldere live fra et studie og rockens koryfæer kommenterer med baggrundsinformation om de enkelte riffs, knækkede strenge, tabte takter og kompositioners opbygning, de enkelte numres sammenhæng og spidsfindige betydning for koncetens sammenhæng og udvikling, og hvor hver enkelt musikers karriere analyseres med henblik på det sammenspil, der er så afgørende for koncertens udvikling. Hvilken gruppe der måske hat gjort forsøg på at få ham med på et nyt hold og med hvem han er set øve op til en indspilning?
Der er flere der går til koncert,og i kirke, end til en hvilken som helst sportsbegivenhed, set over et år - også selv om vi inddrager fodboldens serie 6 - så hvorfor faen stiller vi så ikke om til bedømmelse af søndagens prædikener, og hvorfor hænger hele medieverdenen så så forbandet fast i en reminisens af benovelse over netop den aktivitet, der lige så ofte skaber frustration som boblende glæde, så det ofte fylder flere sider helt ned til den lokale presses intense dækning af alle egnens bundhold i samtlige sportsgrene, hvor der faktisk ikke kan bruges publikumsinteresse som grund til dækning.
Er der nogen, der lige kan rive en forklaring frem på det, eller er jeg den eneste der hellere vil høre om egnens musik- og teaterliv over en weekend end over slåskampe udenfor stadion, coronaforagt inde på stadion, tab, mål, romerlys, knæskader og pointjagt i fysisk udfoldelse. Tænk om man efter en uge med intensiv dækning af blues går over i en uge med intensiv dækning af opera, som man lige nu skifter fra fodbold til cykling!!!! At en hovedrolleindehaver i Liceu eller Teatro Real bliver syg på stemmen rammer et hold lige så hårdt som når Messi får en fibersprængning - kunne man ikke gøre forsøget og bare 1 gang om ugen skifte sport ud med kultur - og så kommer måske snart en lige så lang del 2, for teater kan sendes live med kommentering i pausen med lige så god grund som et hvilket som helst boldspil. Havde det været kampen mellem tilstedeværelse af enten mænd eller kvinder på et hold, ville man måske råbe chauvinisme - jeg vil kalde det sportschauvinisme!!"
tirsdag den 29. juni 2021
AM’AR HALSHUG
Læs Allan Mylius Thomsens beretning om udtrykkets oprindelse her.
Lidt gysende læsning, når man som jeg, er født på Store Møllevej.
"De fleste københavnere kender sikkert skikken at fører fingeren over struben og sige sige AM'AR, eller AM'AR Halshug. Det skal understrege at vedkommende taler sandt. I virkeligheden er det en temmelig blodig besværgelse, med dystre minder i den københavnske historie.
Ude på Amager ligger der en lille gade som hedder "Ved Skansen". Den løber fra Markmandsgade, hvis navn kun er fra 1929, til Store Mølle Vej. Men oprindelsen til gadenavnet Ved Skansen stammer fra tiden efter svenskekrigene 1658-60. København lå bag sine volde og voldgrave, men både kongen og borgerne er hele tiden lidt nervøse for, at denne befæstning ikke er god nok. Der bliver derfor arbejdet på at forbedre byens forsvar. Uden for Christianshavns Vold og voldgrav, går man i 1700 i gang med at bygge et ydre forsvarsværk, der skal hindre en svensk landgang på Amager. Det får navnet "Stjerneskansen" eller "Den Svenske Skanse".
Området så helt anderledes ud, end det vi kender i dag. Fra Amager Port i Christianshavns Vold går Amager Landevej helt ud til Dragør. Lige på den anden side af voldgraven løber en skråvej ud til Christianshavns Fælled, som også kaldes Kløvermarken. Vejen får siden navnet Kløvermarksvej. Denne vej går helt ud til landevejen, og ved hjørnet ligger Markmandens hus. Han holdt opsyn med borgernes sandgrave, kreaturer og heste, der går og græssede på fælleden.
Men Den Svenske Skanse kommer aldrig i brug efter hensigten. I 1806 flytter myndighederne nemlig Københavns rettersted ud til skansen. Det blev brugt som offentlig henrettelsesplads i årene 1806-1857. Fra de lidt sammensunkne jordvolde kunne publikum følge med i forberedelserne til selve henrettelsen, der foregik inde i selve skansen. Hidtil havde retterstedet ligget på det landlige Østerbro, i et område kaldet Slagtervangen ved Svanemøllen. Men for det første klagede de slagtere der havde lejet området af kommunen over den megen virak, hver gang der bliver foretaget en henrettelse. Det er nemlig en folkeforlystelse, som familier med børn og madkurv valfarter ud for at overværer. I dagspressen bliver der ligefrem skrevet anmeldelser af bødlens evne til at svinge øksen. Den fineste omtale bødlen kunne opnå, var når aviserne skrev, at hans hug er lige så rent som en guillotines. Al den tumult vil slagterne ikke have på deres engdrag, som iøvrigt også var temmelig sumpet. Så ved højvande var det svært at få skafottet til at stå. Man forsøger sig endda med et transportabelt skafot, der var så godt at Københavns Amt låner det af kommunen. Der blev foretaget 8 - 10 halshugninger om året i hovedstadsområdet på det tidspunkt.
Her skal vi ikke forveksle retterstedet med byens galge. Den stod ude ved Amerikavej på Vesterbro. I galgen kom kun de mest usle forbrydere, der fik lov at hænge til skræk og advarsel, for så at blive begravet i uindviet jord. Galgen blev nedlagt i 1779. Retterstedet var der hvor forbrydere bliver halshugget, og det var meget finere end at blive hængt. Hvis det var bødlens økse der tog livet af en forbryder, kunne vedkommende forvente at blive begravet på en kirkegård, i indviet jord, og den slags gik man skam meget op i på den tid. "Slave-kirkegård" også kaldet "Børnehuskirkegården", hvor henrettede fanger fra tugthuset på Christianshavn blev begravet, lå bag nuværende Amagerbrogade 28. Den blev nedlagt i 1857.
København flyttede lidt rundt på retterstedet. Først forsøger man sig med Øster Fælled, men her kom der også klager. Så endnu engang på Slagtervangen, men det var ikke holdbart i længden. Derfor beslutter kommunen i 1806 at flytte retterstedet permanent ud til Den Svenske Skanse på Amagerbro. En af begrundelserne var, at der var gode publikumsforhold. Det var også visse praktiske fordele ved at lægge retterstedet lige uden for Amager Port. Københavns store fængsel, Tugt- Rasp og Forbedringshuset, lå på Christianshavns Torv. Det gav en betydeligt kortere vej fra fængslet, i forhold til køreturen helt ud til Svanemøllen. Da det var en offentlig forlystelse, får byens borgere også betydeligt kortere vej ud til den makabre underholdning.
Den 22. april 1845 er forventningsfuldt borgerne stimlet sammen i hobetal, for at se to forhærdede forbrydere blive stillet til regnskab for deres sidste ugerning. De to er tugthusfangerne Christian Jensen Bruun og Christian Jørgensen. De er af Højesteret blevet dømt til døden den 6. februar, for at have overfaldet og dræbt opsynsmand Keller i Tugt- Rasp og Forbedringshuset. Nu skulle de bøde for deres grumme dåd. Mellem stærke betjente i karmoisinrøde jakker med grøn krave, føres de to usle misdædere frem mod retterstedet. De forsamlede borgere råber og pifter efter de nedbøjede skikkelser.
Oppe på skafottet står bødlen roligt og venter. En præst siger manende ord. De to dødsdømte får fjernet kravetøjet på deres fangeskjorter, for at bødlen kan få et rent hug. Først knæler den ene. Samtalen og mumlen stilner af, og der bliver helt stille. Så falder øksen, og et brøl af begejstring rejser sig fra folkemængden. Skuespillet gentages da den næste forbryder må af med hovedet.
Opstemte forlader tilskueren retterstedet. Hvad de ikke ved er, at de har overværet den sidste henrettelse i København. Men den dramatiske dobbelthalshugning gør dog indtryk. Fra den dag af, opstår en ny besværgelse. Skulle man virkeligt virke overbevisende, strøg man pegefingeren over struben, og sagde AM'AR. Forstået på den måde, at taler man ikke sandt, så må hovedet kappes af på retterstedet ved den gamle Svenske Skanse på Amager.
Men det kommer dog aldrig til gyldighed, for retterstedet bliver nedlagt. I 1915 anlægges Vermlandsgade, og den gamle Kløvermarksvej skæres over. Enden oppe ved Amagerbrogade får navnet Markmandsgade, efter Markmandens hus, der først blev nedrevet i 1922. Skansen lå ved nuværende Dalslandsgade 7 og i 1929 blev den lille gade tæt ved navngivet "Ved Skansen". På selve retterstedet blev 35 dødsdømte, heraf tre kvinder.
Den sidste halshugning i Danmark blev foretaget i 1892 uden publikum i Horsens Tugthus. Men den sidste københavnske henrettelsen ved Svenske Skanse i 1845, gav altså anledning til besværgelsen - AM'AR - der lever i bedste velgående i det københavnske sprog."
Illustration af henrettelse fra gammel skillingsvise.
søndag den 27. juni 2021
Sommersøndag på Sophienholm
torsdag den 17. juni 2021
Til eftertanke på en varm sommerdag….
And he went WOW. That's amazing! And I said, "Oh no, but I'm not any good at ANY of them."
And he said something then that I will never forget and which absolutely blew my mind because no one had ever said anything like it to me before: "I don't think being good at things is the point of doing them. I think you've got all these wonderful experiences with different skills, and that all teaches you things and makes you an interesting person, no matter how well you do them."
And that honestly changed my life. Because I went from a failure, someone who hadn't been talented enough at anything to excel, to someone who did things because I enjoyed them. I had been raised in such an achievement-oriented environment, so inundated with the myth of Talent, that I thought it was only worth doing things if you could "Win" at them."
- Kurt Vonnegut
lørdag den 5. juni 2021
Grundlovsdag
🇩🇰 Go' Grundlovsdag…!
onsdag den 26. maj 2021
torsdag den 13. maj 2021
mandag den 19. april 2021
Visdom kender ingen grænser....
Logik for burhøns og socialdemokrabater.... 🤥
mandag den 12. april 2021
Danskerne vil have demokratiet tilbage
søndag den 28. marts 2021
Et comeback til skæbnen
Bogen – med titlen Vi er det liv, vi lever – er et stort opgør med idéen om, at vi selv former vores liv og lykke. Og den er dermed potentielt ekstremt frisættende – og ret provokerende. "Jeg er lidt nervøs for, hvordan den vil blive modtaget," siger han.
Skæbnen er alt det i livet, der ikke er op til os selv – og det er meget, påpeger Brinkmann. Hvem er vores forældre? Hvor og hvornår vokser vi op? Storpolitikken omkring os; de folk, vi møder; tilfældigheder, uheld og lykketræf, der rammer os, ikke mindst tidligt i livet, hvor vi endnu ikke helt er blevet voksne, ansvarlige mennesker – som en teenagers to ugers sommerforelskelse i en ung tysk soldat.
SVEND BRINKMANN MENER, vi har brug for at tale om skæbnen for at komme ud af illusionen om, at vi skaber vores egen lykke. "Det er tidens største livsløgn, at vi kan, hvad vi vil," skriver han i bogen. For det kan vi ikke. Vi er i langt højere grad formet af vores forbindelser til andre mennesker – af ting uden for vores kontrol. Problemet er dette, siger Brinkmann: Når vi tror på, at alt er vores egen fortjeneste, er alt også vores egen skyld. Det er farligt af flere grunde.
Lyt eller læs artiklen i Zetland her:
onsdag den 17. marts 2021
Coronaen på briksen...
lørdag den 20. februar 2021
onsdag den 17. februar 2021
Tak fuldtræfferen Knud...!
Tommy Kenter sagde det med vanlig timing, da han modtog en Æresreumert i år: "Man kan desværre ikke betale husleje med 'æren'. Den vil min husejer skide på. Som mange andre i branchen er jeg virkelig på røven." Hvad i himlens navn vil I have, at vi skal leve af?"