tirsdag den 21. januar 2020

Sultan of Swing

Hvem har ansvaret...?

Løber vi hver især fra vort personlige ansvar for helheden...?


Steen Hildebrandt:

"Vi bruger jævnligt ordet global – globale fænomener, globale problemer, globale kriser – og ofte er ordet forbundet med den tænkning, at når noget er et globalt anliggende, så er det ikke et lokalt anliggende. Det betyder, at det er andre, der må tage sig af det pågældende globale problem eller anliggende. Hvem og hvor disse andre er, fortoner sig i det uvisse, for der er ofte ingen andre – end os selv og alle andre. Ethvert problem, der er globalt, er også lokalt. Det globale er lokalt. Hvis noget er globalt, kommer det netop alle ved. Jeg er en repræsentation af det globale."


Læs artiklen i MM:

https://www.mm.dk/artikel/du-er-en-del-af-helheden-saa-tag-ansvar-for-den






tirsdag den 14. januar 2020

Lever vi i et bevidst univers?

Panpsykisme er den tanke, at alt er besjælet, fordi materie og bevidsthed dybest set udgør to sider af den samme virkelighed.

Det er en af de ældste videnskabelige teorier, der findes. Filosoffen Thales undfangede ideen, som siden Platon har været en grundlæggende bestanddel af græsk og Europæisk naturfilosofi. Platon talte ligefrem om eksistensen af en 'verdenssjæl' (Anima Mundi), idet han antog hele universet for én stor levende organisme.

I oplysningstiden blev ideen om det intelligente og besjælede univers imidertid trængt kraftigt i baggrunden. Man hældte nu til den opfattelse, at den mekaniske naturvidenskab med tiden ville kunne forklare bevidsthedens frembrud som en slags bieffekt af rent materielle processer. Det er imidlertid aldrig sket, og det er der en simpel og indlysende historisk forklaring på.

Da Galileo i sin tid grundlagde den moderne naturvidenskab og fastslog, at dens sprog skulle være matematikken, valgte han samtidig helt bevidst at ignorere alle kvalitative fænomener, herunder også bevidstheden. Han udelukkede dem simpelthen fra sit videnskabelige synsfelt, for i stedet at kunne koncentrere sig videnskabeligt om de ting, som kan beskrives kvantitativt og matematisk. Dermed opstod det såkaldte 'hårde problem' i naturvidenskaben, nemlig: Hvad er bevidsthed? 

Det har man stadig ikke noget fornuftigt naturvidenskabeligt svar på, netop fordi alle spørgsmål vedrørende kvalitative fænomener, såsom skønhed, bevidsthed, liv, kærlighed, osv. blev udelukket af det naturvidenskabelige synsfelt under grundlæggelsen af dens metode. Man var derfor nødt til på en gang at forudsætte og ignorere det, som man ikke kunne sige noget fornuftigt om. Men på den måde voksede problemet sig kun større i skyggen af den naturvidenskabelige sejrsgang. 

Det, som for Galileo blot var en - helt igennem legitim og frugtbar - metodisk beslutning, er således endt som en stor kulturel fortrængning. Det er først nu med gennembruddet af den nye naturvidenskab, hvor man ikke længere kan holde tingenes inderside og yderside helt så skarpt adskilt, at den gamle teori om bevidsthedens allestedsnærvær så småt er ved at komme til ære og værdighed igen. 

Som et komplementært, men samtidig enkelt og logisk svar på en af de mest grundlæggende mangler i det moderne naturvidenskabelige verdensbillede. Nemlig dets manglende evne til at forklare fænomenet bevidsthed, også selv om det pågældende fænomen jo vel også må antages at indgå som et grundlæggende, allestedsnærværende og ret så uundværligt element i selve den videnskabelige aktivitet. 

I det følgende interview fra Scientific American artikel forklarer filosoffen Philip Goff på fremragende pædagogisk vis en række af de grundlæggende spørgsmål vedrørende panpsykismen. Hvad betyder det? Hvorfor virker ideen lettere skør i en moderne sammenhæng, og hvordan kan den måske alligevel vise sig at være en ganske glimrende ide.

Og så skal vi da heller ikke glemme at nævne, at Grundtvig i den grad levede i et levende og besjælet univers. Han var kristen platoniker, og trak vejret i et verdensbillede, som var befolket af guder og engle og mange andre lyslevende skabninger fra inderst til yderst. Det synes han, der var meget mere liv og fornuft og fest og glæde i, end den dødssejler af et teknokratisk verdensbillede, vi nu er strandet i. 

Af samme årsag bekæmpede han den ulyksalige moderne hang til afsjæling og bogstaveliggørelse af alting - herunder også universer - med næb og klør.

Læs artiklen her:




tirsdag den 7. januar 2020

Mellembølgeradioen er tilbage

Ny dansk radiokanal sender gammel rock og hippiemusik fra 1964-84, døgnet rundt på mellembølge (og internettet).

Lyt med din smartphone, på nettet, på din bilradio, eller din gode gamle reciever:
http://www.radio208.dk/#

fredag den 3. januar 2020

Middelklassens enevælde

"Det kan siges kort: Middelklassen i Danmark har sejret ad helvede til, og det betyder i praksis, at den gamle enevælde er afløst af en ny, hvor middelklassens værdier dominerer på alle fronter. Det gælder i det politiske liv, hvor de fleste politikere rekrutteres fra middelklassen, det gælder i centraladministrationen, hvor middelklassens embedsmænd og -kvinder glider ind i en enevældig styreform, der passer dem aldeles glimrende.


Vi har virkelig embedsmandsvælde i dette land, benhård centralstyring fra oven; og hvad det politiske angår, så breder middelklassens åndelige og moralske værdier sig overalt, hvor det er muligt at brede sig, og den politiske, dvs. lovgivningsmæssige foretagsomhed sekunderes af en lang række enevældige forestillinger om, hvordan livet bør indrettes - det korrekte liv.


Det er en høj pris, vi betaler for dette demokrati. En femtedel af landets borgere er sat ud af drift, fordi de ikke passer ind i de herskende normer og værdier, og hårdt bedømt er der tale om en klasse af paria'er, som er dømt udenfor. De resterende 80 pct. er dømt indenfor - jeg ser bort fra en smal overklasse uden synderlig betydning - hvad vi taler om er et demokrati med stærkt moraliserende islæt. Et demokrati med pegefingeren løftet.


Det er en styreform med så intensiv en hang til styring af borgernes liv, at man aldrig før eller siden har set magen. Folk, der kommer hertil fra Rusland og Ukraine, er rystet over den totalitære tendens, og med det mener de statens og myndighederens påtrængenhed og helt utilstedelige måde at blande sig i privatlivet på. Det kendte man ikke i de rigtig totalitære stater, i det hedengangne Sovjet, i det forhenværende Østtyskland, som nok bød på overvågning, hemmeligt politi, overtrædelse af menneskerettigheder og en trøstesløs materiel standard, men hvor stat og myndigheder til gengæld ikke kerede sig om, hvad borgerne gav sig af med i fritid og privatliv."


Artiklen er gratis at læse:


https://www.weekendavisen.dk/2020-1/samfund/mellem-hundeglam-og-regeltyranni