Snøft-snøft.....!
Denne regnfulde onsdag i efterårsferien kørte fruens dejlige Citroën BX 16 Palmares sin sidste tur. Her i sit 20. år, og efter 10 skønne år i familiens tjeneste, tøffede den franskfødte limousine, med hvide røgskyer i halen som afskedssalut, til Bagsværd Jernhandel for at ende sine dage som automobil. Toppakning kaput, hydraulikrør og lydpotte utæt. Et usædvanlig langt bil-liv fuldbragt efter 255.400 km! Mange dejlige oplevelser i ind- og udland blev det til gennem årene. Trofasthed har den udvist, startet hver eneste morgen. Og en nydelse har den været at rejse med, når den med sin hydropneumatik har svævet os gennem land og by, bjerg og dal. Direktøren for jernpladsen lovede heldigvis at de ville tage sig godt af den. Måske den, efter en smuttur omkring stålvalseværket, i sit næste liv stolt sejler verdenshavene tynde som del af kommandobroen på en luksusliner? Komfort og luksus har jo altid været dens adelsmærke.
Æret være dens minde.
onsdag den 15. oktober 2008
fredag den 3. oktober 2008
Bon mot...
Og så er det, at man en ganske almindelig fredag løber ind i dette tankevækkende citat i dagens avis:
"Vi, der har peget fingre af den amerikanske racisme imod sorte, har nu travlt med at gentage fejlene!"
Jacob Holdt
Abonner på:
Opslag (Atom)