"Vi lever i en udviklingskultur, der er blevet grænseløs. Udviklingskulturen ses i de mange krav om fleksibilitet, omstillings- og forandringsparathed, som vi møder på arbejdet og i vore uddannelsesinstitutioner. Den dimension har efterhånden fået megen (kritisk) opmærksomhed, men det er også værd at hæfte sig ved det grænseløse, som består i, at det er blevet svært nogensinde at sige, at nogen eller noget er godt nok. I de livslange læringsprocesser, vi angiveligt skal indstille os på, er kravene grænseløse. De holder aldrig op, og man kan vel ikke nogensinde til en medarbejderudviklingssamtale sige, at man nu er færdigudviklet.
Ligeledes er de politiske reformer grænseløse og finder aldrig en færdig form. I sin bog om konkurrencestaten taler Ove Kaj Pedersen om "den uendelige reform", som har været den måde, man har udviklet det offentlige på siden 1970'erne med en konstant reorganisering af staten, dens opgaver og ansatte. Tænk blot på de seneste reformer af folkeskolen, universiteterne, gymnasiet, kontanthjælpen osv. Fordringerne om kompetenceudvikling og optimering er grænseløse, hvilket logisk set betyder, at ingen nogensinde gør det godt nok, for alle ved, at de om lidt skal gøre noget mere og gøre det bedre. Og det hele overvåges, måles og evalueres, så vi kan få "synlig læring" i skolen og på arbejdspladserne. I vores "lærende organisationer" skal alle fremskridt synliggøres, så de kan inspirere alle til at blive "endnu dygtigere", som det ofte udtrykkes.
Det grænseløse består altså på den ene side i krav, der aldrig kan indfris, fordi målstregen konstant skubbes længere væk, i takt med at man forsøger at nærme sig den. Men det består på den anden side også i det forhold, at det er på tværs af livsområder, at man skal udvikle og optimere sig. Det er ikke bare faglig, men også personlig udvikling, der kræves på arbejdet. Vores børn skal ikke alene være dygtige i skolen, men også være sunde, kreative, musikalske og dygtige til sport.
Vi har fået en grænseløs udviklingskultur uden ret mange bremseklodser, uden inddæmning. Det truer ikke bare vores velbefindende, men det er næppe heller bæredygtigt på mere overordnet plan."
- Svend Brinkmann i bogen "Gå Glip"