Føler mig lidt lissom Mattisok Olsen fra Søndre Strømfjord (ham med grøndlænderhjulet).
Det blev en lang og aktiv dag i går. Tidligt op, færdiggøre DVD'er, pakke gaver ind, tanke limou'en op, købe roser og så til KE, hvor datteren min skulle fraflytte efter et år i tæt samvær med 85 øvrige unge. I pjaskregnen pakkede vi al hendes habengut i to biler, spiste lækker frokost på skolen med alle de andre elever og deres forældre, og var til afslutningsseance i salen med taler, musik, gråd og tårer over det nu afsluttede livskapitel. Den massive bevægelse smittede og jeg måtte kæmpe med op til flere klumper i halsen.
Om aftenen spiste kvinden min og jeg tyrkisk i Roskilde, og Sankt Hans fejredes i jernalderbyen i Lejre med fortælling om Ydun og hendes æbler og Loke der lokkede fordi han var et kvaj og i gæld til en kæmpeørn. Efter mange forgæves forsøg lykkedes det (med hjælp fra adskillige flasker lampeolie) "de indfødte" at få solhvervsbålet tændt. Men Drachmann ville have vendt sig i sin grav, hvis han havde hørt os synge.
Ved sommermørkets frembrud drog vi alle ud over bakkerne med brægende får og nærgående tyrekalve til offermosen, hvor vi brummende påkaldte guderne og skænkede dem ofre i det andemadsgrønne vand. Halvmånen vuggede på nattehimlen og den ihjelslåede kæmpeørns to øjne vågede over de skadefro i Asgård og Midgård.
Der var lagt tykt røgslør ud i midtsjælland og Københavns omegn ved midnatstide, da vi trillede kærren mod Harreskoven.
Efter en Sankt Hansnats hvileløs søvn, drog ego med udtalt mathed i psyke og krop til kirke.
Fra middagstunden stod den på havearbejde. Elskerinden min fik bugt med urskoven i fortovskanten, og jeg med forvildede humleplanter og hippiegræs. Fem sække flis blev kørt på nybedet.......og så åbnede Vorherre ellers for alle sluserne.
Måske så vældigt passende i anledning af Johannes Døbers føs'dag?