Søvnigt slår jeg øjnene op denne søndag morgen - eller er det mon nat endnu ?
Gennem persiennens sprækker skimter jeg, at det stadig er mørkt udenfor. Jamen var det ikke i nat, at tiden skulle gå i stå ?
Virkeligheden begynder at gå op for én. Du er for tidligt på den. Lige så umærkeligt er du kommet på forkant med udviklingen.
Uha....det må der gøres noget ved !
Det gælder jo om, at være til stede i nuet, følge 'tidens trend'.
Den er så småt ved at dæmre - urene !
Og så denne søndags svære valg: de ristede morgenboller, kaffen og de blødkogte æg - eller urene først ?
Et hurtigt kig på vækkeuret afgør sagen. Kaffen først medens det endnu er morgen på ihvertfald vores ure. Indtagelsen af dagens første og vigtigste måltid bør foregå, inden viserne og de digitale cifre flyttes over den markering der fortæller, at døgnets anden halvdel er igang.
Efter kaffen og det sprøde brød så til årets andet livtag med visere, brugsanvisninger, knapper og taster, og de batterier som traditionen tro ligeså godt kan skiftes nu, når tidsmaskinerne alligevel skal ned.
Og nu er det så om at huske ikke at glemme at huske dem alle !
13 stykker blev det vist til, for i tidens ånd optræder ure jo i utallige forklædninger, og gemmer sig ofte som grundlæggende funktionsmekanismer i alskens husholdningsudstyr. Heldigvis indretter nogle af klokkerne dog sig selv efter de vedtagne normer.
Havemøblerne blev stillet tilbage i forgårs, så i dag er det kun tælleværkerne der skal i vinterhi.
Til marts venter så endnu en søndag, hvor det hele atter skal føres frem fra den 'rigtige', den 'originale' tid, som er bestemt af stjerners og planeters vandring i det tidsubegrænsede verdensalt.
Kærlig vinterhilsen
Arne