Vi er gået ind i udmattelsesfasen...

"En ny nedlukning kan blive katastrofal for økonomien. Kan flere bølger af op- og nedlukninger få demokratiet til at slå sprækker? Kan et udgangsforbud? Hvad skal der til, før vi ikke længere vil gøre, som de folkevalgte beder os om?

Vi ved det ikke, for vi har aldrig set en pandemi i et højtudviklet moderne demokrati som det danske. Det centrale spørgsmål er, hvordan man håndterer epidemien og samtidig sikrer, at demokratiet kommer ud på den anden side uden for mange ar.

Hvordan håndterer vi bedst en faldende bekymring eller begyndende udmattelse hos befolkningen? Lige nu findes der ikke ét svar på det spørgsmål. Ser man på forskellige landes strategier for kampen mod corona, afspejler de forskellige antagelser om befolkningens adfærd. Træthed, bekymring og tillid fungerer som en linse, man kan bruge til at forstå landenes indsatser.

Tag Sveriges strategi, som ellers har fået hård kritik herhjemme. Landet er ikke lukket ned i samme grad som Danmark, og det har også givet større belastning på sygehusene – og markant flere dødsfald. Men måske er det også en fordel ved den svenske strategi: Den tænker udmattelse ind fra start.

"Vi indså fra begyndelsen, at det her ikke bliver en spurt. Det bliver et maraton," sagde Isabella Lövin, Sveriges vicestatsminister, til BBC. "Det er en reel frygt, at hvis du indfører for barske indgreb, så kan de ikke blive opretholdt over en længere periode. Du kan få en modreaktion, og folk vil ikke respektere de frivillige anbefalinger."

Læs artiklen i Zetland (gratis):

https://www.zetland.dk/historie/sekdqjXG-a8dQKjjz-284be

Pas på friheden

"En af de effekter, som både Stine Bosse og Thomas Ploug peger på, er, at der i befolkningen kan opstå en gradvis opblødning over for, hvad vi går med til, når det gælder overvågning og indskrænkning af vores frihed – også når coronakrisen er drevet over.

»Vi flytter målestokkene. Når coronakrisen er under kontrol, skal vi være omhyggelige med, også på europæisk og globalt plan, at vi får den her vigtige samtale. Vi lærer en hel masse, blandt andet forhåbentlig også om, hvordan vi så sikrer vores frihedsrettigheder i eventuelle tilsvarende situationer fremover«, siger Stine Bosse.

Nanna Bonde Thylstrup er ph.d. og lektor i kommunikation og digitale medier. Hun peger på risikoen for, at de funktioner, man måtte udvikle og tage i brug for at inddæmme coronasmitte, kan ende med at blive brugt på andre områder, når først de eksisterer og er introduceret, også kaldet function creep.

»Der er en tendens til, at teknologier, som er blevet udviklet med ét formål, ofte efterfølgende bruges i andre sammenhænge. Der kan hurtigt blive skabt en stemning af, at det ikke ville være forsvarligt, hvis vi ikke udnyttede de muligheder, som disse teknologier tilbyder«, siger hun.

Allerede nu ser vi, at både statslige institutioner og private firmaer udviser stor interesse i udviklingen af disse teknologier, herunder det problematiske firma Clearview AI og det omstridte, men også udbredte firma Palantir, fortæller Nanna Bonde Thylstrup.

»Når sådanne aktører kommer i spil, og ofte i samarbejde med statslige institutioner, er der en reel risiko for misbrug i form af function creep«, siger Nanna Bonde Thylstrup."

Læs artiklen i Politiken her:

https://politiken.dk/udland/art7750194/Vi-m%C3%A5-ikke-blive-s%C3%A5-bange-at-vi-ikke-t%C3%B8r-tale-om-overv%C3%A5gningens-bagsider

Hvilken vej vælger Mette mon...?

Det må dælme være uoverskueligt at være statsminister lige nu. Mette F står i en situation, hvor hun er nødt til at træffe beslutninger på grundlag, som er vidt modstridende. De sundhedsmyndigheder som rådgiver hende er totalt uenige i deres tilgange til håndtering af coronakrisen. Så meget at de næsten bekriger hinanden. Gårsdagens pressemøde var et lysende eksempel på, hvor skralt det står til med Mølbak på den ene fløj og Brostrøm på den anden. Og Mette F skal prøve at manøvrere i det oprørte 'farvand'.

Udover den sundhedsmæssige side, er der ikke mindst spørgsmålet om, hvorledes hele økonomien og samfundsindretningen skal håndteres. Og hvordan vægtningen af sundhed og samfundsudvikling skal foretages.

Derfor kom der heller ikke noget entydigt svar, nogen klar retning fra MF i går. Og det vil der givetvis ikke i en rum tid fremover.

Dagens, ugens, månedens, ja måske tidens vigtigste artikel om vor danske fremtid...?

Spørgsmålet om hvilken strategi Mette F i virkeligheden vælger at følge: inddæmningsstrategien eller afbødningsstrategien. Svaret blæser endnu i vinden.

"Hvilken vej går regeringen nu? Følger den statsminister Mette Frederiksens ord om at redde flest mulige liv? Eller går den efter styret flokimmunitet inden såvel vaccine som tilstrækkelig effektiv behandling? Hvor mange borgere skal i sidste fald smittes med en sygdom, som har fået store dele af verden til at lukke ned? Eksperter taler om 60-70 pct. af befolkningen. For flere vil det være en alvorlig sygdom, og mange tusinde danske borgere vil dø – også raske samt børn og unge.

Lytter sundhedsminister Magnus Heunicke denne gang til erfaringer fra eksempelvis Sydkorea og WHO – med anbefalinger om test, opsporing og karantæne – for at holde sygdommen maksimalt nede og under kontrol? Eller lytter han til egne myndigheder i form af regeringens sundhedsfaglige rådgivere, Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut og Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen?

Det er her vigtigt at have in mente, at der tilsyneladende er forskellige sundhedsfaglige "skoler", om man så må sige – og disse åbenlyst ikke er enige om strategien. De er tværtimod i konflikt. Hvorfor strategi og taktik ikke bare bliver en logisk følge af sundhedsfagligheden, men i stedet bliver med accent på det etiske og politiske valg.

Politikerne kan således ikke nøjes med at henvise til egne myndigheders sundhedsfaglige vurdering. Og uanset hvilket valg regeringen træffer, så kan den beskyldes for enten ikke at lytte til internationale erfaringer og WHO's anbefalinger om test, opsporing og karantæne. Eller for ikke at lytte til egne myndigheder, herunder Mølbaks udtrykte ideer om styret flokimmunitet.

Det er en svær politisk situation, men jo netop indbegrebet af politisk ansvar. Derfor skal regeringen ikke bebrejdes det politiske element i beslutningen – og det er vigtigt, medierne holder sig det for øje.

Regeringen skal i stedet gåes på klingen, til de giver klare svar om planer og fyldestgørende begrundelser for beslutningerne – det særligt med fokus på valgets etiske implikationer."

Læs artiklen i RÆSON her:

https://www.raeson.dk/2020/malene-trock-hempler-hvilke-vaerdier-baserer-regeringen-sin-krisepolitik-pa/

That’s life...

Færøernes unikke coronavåben....

"Langt før de danske myndigheder skiftede til en offensiv testkurs, testede færingene effektivt folk med milde symptomer.

Med en justering af gamle testredskaber - oprindeligt brugt på laks - har Færøerne som de færreste formået at bremse den accelererende epidemi.

- Det endte jo med, at vi er det land i verden, der tester flest per borger, så det har været en stor succes, siger Shahin Gaini, som er speciallæge på det færøske Landshospital."

Læs artiklen her:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/faeroeernes-unikke-corona-vaaben-gammel-laksetest-redder-liv