fredag den 31. maj 2019

Snævertsynetheden har overtaget

Måske ugens, månedens, årets, tidens mest væsentlige artikel...?


"Vi står med nogle kæmpestore verdensomspændende udfordringer – klimaforandringer, migrationsstrømme – men den politiske debat er så fucking lokal. Man diskuterer kommaer. Debatten foregår helt herinde," siger han og holder hænderne op, så de former en lille æske.


Lars Løkke og Mette Frederiksen skyder løs på hinandens udspil. Laver obskure regnestykker for at finde fejl eller negative konsekvenser hos hinanden. Vi debatterer, hvad vi vil spare ved at hyre eller ikke hyre nogle konsulenter. Vi diskuterer nogle midler, der flyttes fra en pulje til en anden. Og det er da også vigtigt at løse problemer nu og her. Problemet er, siger han, at vi kun taler om nu og her – ikke om fremtiden og den store verden, vi i den grad er en del af.


"At tro på, man kan løse tidens kæmpestore og megavæsentlige spørgsmål lokalt, i Danmark, er en naivitet, som grænser til det kriminelle," siger han.


Det handler ikke om, hvorvidt man er tilhænger af EU eller andre tværnationale institutioner. Det handler om, at den eneste måde at løse globale problemer på, er globale svar. At den eneste måde at klare sig i den internationale konkurrence er et internationalt fokus, siger han. Men det er folketingsvalget, der dominerer – selv om europaparlamentsvalgets perspektiver på nogle punkter er større.


"Dele af den politiske debat er virkelig præget af et manglende udsyn. Men at bilde befolkningen ind, at vi kan klare konkurrencen ved at lukke os inde i osteklokken, er så misvisende, så misvejledende, så destruktivt."


Medierne har i den grad et ansvar her. Fokus er ofte på små eller indadvendte historier, som han kalder det. Som han siger: Mens klimaet er ved at gå amok, skriver medier artikler som Betjent rakte flaske til Rasmus Paludan: Politiet indskærper regler. Store ting bliver små, små ting bliver store.


"Jeg synes, debatten er meget præget af kommasætninger snarere end af de virkelig store ting, og både politikerne og medierne har et stort ansvar her."


Vi er tilbage ved de små rum. Meget politik og valgkampsdebat foregår i små, snævre rum, siger Willerslev. Vi taler om kommaer, ikke om store drømme."


Læs artiklen i Zetland:

https://www.zetland.dk/historie/serj5XQY-a8dQKjjz-ed7ee



torsdag den 30. maj 2019

Pressens demokratiske problem



Den frie presse befinder sig i en sand skæbnestund.

af Christian Have

Det er blevet hverdag for journalister og redaktører at skulle håndtere politikere, som ikke ynder at spille efter reglerne. Som søger at underminere pressens troværdighed, og som besidder åbenlyst antidemokratiske holdninger.

Denne situation repræsenterer et fundamentalt dilemma for pressen, som på den ene side bærer en publicistisk forpligtelse i forhold til at dække, forklare og perspektivere disse ekstreme fænomener.

På den anden side er det imidlertid også pressen, der i kraft af sin dækning er i stand til at give ilt til fænomenerne i et omfang, der for alvor får dem til at manifestere sig.

Det er denne svære balanceakt, som kommer til at afgøre den frie presses skæbne. Men pressens skæbne er direkte forbundet med demokratiets fremtid, og derfor bærer journalisterne og redaktørerne et helt afgørende ansvar for bevarelsen og videreudviklingen af de vestlige demokratier.

Det er et bombastisk udtryk at tage i brug, og for mange i det journalistiske fag har det måske mest hørt hjemme i skåltalerne. Men der er mere behov for den uafhængige, troværdige og kritiske journalistik end nogensinde før.

Dette behov falder sammen med, at journalistikken i tiltagende grad er blevet underlagt markedskræfternes logik, hvormed de økonomiske parametre tæller mindst lige så højt som de publicistiske, når værdien af et givent medies indsats skal gøres op. Samtidig afføder det økonomiske pres, at der i praksis bliver færre og færre ressourcer til den krævende og dybdeborende journalistik.

Set i dette perspektiv er det ikke svært at forstå, hvorfor redaktører, selv på højt respekterede medier, ofte vælger at prioritere sensation over substans, for der er en hel del flere læsere, seere og annoncekroner at hente i førstnævnte. 

Med valget af Donald Trump i 2016 har vi fået et indblik i de konsekvenser, det kan have, når de publicistiske værdier må vige pladsen til fordel for kampen om den størst mulige markedsandel. Columbia Journalism Review skildrede således i december 2017, hvordan de amerikanske medier i månederne op til valget altovervejende fokuserede på de skandaløse personhistorier. Det viste sig, naturligt nok, at være til den mest skandaløse kandidats fordel.

Efterfølgende har de amerikanske medier gennemlevet deres mest betydningsfulde selvransagelse nogensinde, og det nye, højere ambitionsniveau kommer til udtryk i Washington Posts slogan, som avisen indførte kort efter valget: ”Democracy dies in darkness.”

Herhjemme venter der os et folketingsvalg den 5. juni – grundlovsdag – og uden det ligefrem har trumpianske dimensioner, døjer vi med et lignende antidemokratisk fænomen, som på mange måder kan udgøre en trussel mod den måde, vi forvalter vores demokrati på.

Den højrefløj, vi har lært at kende gennem de forgangne årtier, har fået et endnu mere yderligtgående parti. Et parti, som repræsenterer en ofte grundlovsstridig og fremmedfjendsk politik, og som føres an af en rabiat frontfigur.

Der er ingen tvivl om, at mediedækningen har været den største faktor, når den tiltagende interesse for dette fænomen skal forklares. Jovist, der var aktører på Nørrebro, der bidrog til at forstærke fænomenets synlighed, men det er den intense efterfølgende mediedækning, der har fået fænomenet til at hæve sig op over den kritiske spærregrænse i meningsmålingerne.

Den blinde vinkel, som de traditionelle medier tilsyneladende har i forhold til sig selv, handler om den form for blåstempling, der tilgår ethvert fænomen, der modtager massiv omtale.

Ekstremistiske fænomener får i vores digitale tidsalder ofte deres begyndelse på de sociale medier – ikke mindst YouTube – hvor de vokser sig mere og mere kraftige, indtil de får opbygget en så markant position, at de traditionelle medier tager over og begynder at gøre en væsentlig del af det hårde arbejde for dem.

Kåre Quists Mød partierne på DR udgør et vigtigt nedslagpunkt i denne forbindelse. Efter at have tildelt en halv time i bedste sendetid til et personligt interview med førnævnte rabiate frontfigur, gik Quist stolt på Twitter og fortalte om seertallene: 481.000 danskere havde set med.

Men er det værdiskabende for demokratiet at selv åbenlyst antidemokratiske kræfter får tildelt så markant en megafon, som et sådant interview udgør? Eller er der en såvel etisk som redaktionel grænse, som journalisterne og redaktørerne kan og bør trække?

Takket være vores lange publicistiske tradition har vi Danmark gode forudsætninger for at identificere holdbare løsninger på det fundamentale dilemma. Således er det afgørende, at vi får taget en omfattende debat om pressens rolle fremover, så vi får brugt erfaringerne fra dette valg på en konstruktiv måde.


Oprindeligt publiceret i Avisen Danmark den 25. maj 2019

onsdag den 29. maj 2019

Rigets tilstand...

Stat og samfund er blevet to adskilte verdener i DK

"Valgkampen har udstillet, at stat og samfund er to parallelle verdener, skriver chefredaktør Nick Allentoft. Han efterlyser politikere, der vil samfundet før staten.
Stat og demokrati er to forskellige ting. Politik og stat er to forskellige ting. Det fortoner sig desværre i den aktuelle valgkamp, når man kigger nærmere efter.

Her er tre eksempler på denne tilstand:

- Når politikerne taler om pension, så lyder det som om ingen har tilladelse til at gå på pension, før politikerne er enige om hvornår.
- Når vi taler om daginstitutioner, så lyder det som om børnene først kan trives, når politikerne er enige om normeringerne.
- Når debatten handler om arbejdsmarkedet, så er det som om ledige først er noget værd, når de accepterer jobcentrenes krav.

Sådan er det blevet efter seks årtier med velfærdsstatens pædagogik. Altså den, der går på, at hvis du betaler din skat og passer dit arbejde og din familie, så løser staten resten. Det er en passiviserende pædagogik, og den har draget os ind i en velfærdsillusion, hvor staten skal levere svaret på det meste - selv klimakrisen.

Det kunne være fint nok, hvis det virkede og staten fungerede. Men de senere års skandaler, politikerlede og faldende tillid til institutioner taler et andet sprog. Staten lider og den tilstand har ført til, at stat og samfund lever i parallelle verdener."

Læs hele kronikken her:




søndag den 26. maj 2019

Mordforsøget på folkeskolens frisind

"Tusindvis af læringsmål og nidkær kommunal kontrol er resultatet af Socialdemokratiets skolereform fra 2013. Det blev et revolutionært klimaks, hvor Danmark blev omdannet fra at være et folkets land til at være statens land, skriver Brian Degn Mårtensson.

Danmark har været udsat for en regulær revolution siden årtusindeskiftet. Ikke en dramatisk eller pludselig en af slagsen, men en snigende, konstant revolution, der har været til stor skade for landet.

Antorinis skolereform af 2013 var det revolutionære klimaks, da det her blev statens opgave at skabe sig nogle – for den – egnede borgere. Dette skulle blandt andet ske ved hjælp af tusindvis af statslige læringsmål, nidkær kommunal kontrol og inddragelse af børnenes fritid.

Revolutionens forkæmpere var og er en uskøn blanding af folkevalgte, offentlige embedsmænd, radikaliserede forskere og organisationsledere. Denne revolutionsgarde har sat sig på de fleste centrale poster inden for undervisningssektoren og udnævner og supplerer hinanden på kryds og tværs. De anvendes også som primære kilder i medierne og forsikrer os kontinuerligt om, at alt er i skønneste orden.

Ja, fakta er, at folkeskolen er blevet et dysfunktionelt finanspolitisk instrument, at søgningen til de frie skoler er stærkt stigende, at folkeskolen står med et enormt rekrutteringsproblem, at vi har oplevet en markant stigning i antallet af børn med stressrelaterede lidelser, samt at fagligheden falder over hele linjen – både i folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser og på universitetet.

En hel generation er i færd med at lære, at hele livet handler om blindt at følge løsrevne læringsmål uden blik for sagen i sig selv. Derfor er det positivt, at regeringen er kommet med en række skolepolitiske forslag, der kan bidrage til en fornyet debat om, hvad vi som folk egentlig vil med os selv."

Læs kronikken her:

onsdag den 22. maj 2019

fredag den 17. maj 2019

Jensens opfindelse der forandrede verden...

For 104 år siden byggede en dansker den første højttaler og lagde kimen til årtiers dansk lyddominans.
I dag er dansk teknologi med til at skrive højttalerens dødsdom.
Et spændende historisk tilbageblik, og om hvordan B&O nu går helt nye veje med lydgengivelse.





Vil man fordybe sig yderligere i det danske højttalereventyr, kan man gøre det her:

torsdag den 16. maj 2019

Orwell’sk virkelighed anno 2019

"En allerede vedtaget lov baner vej for kunstig intelligens til at udpege mulige langtidsledige ved at analysere data fra alle Danmarks arbejdsløse. Både ideen og lovprocessen møder hård kritik fra eksperter.
Hvis du bliver ledig, vil en lang række personlige oplysninger om dig blive lagt ind i en algoritme, hvis formål er at udpege, om du er i risikogruppen for at blive langtidsledig.
Det er konsekvensen af en ny lov, som helt under den offentlige radar blev vedtaget 30. april, en uge før folketingsvalgets udskrivelse. Der er tale om datakilder fra flere forskellige myndigheder om eksempelvis din etniske herkomst og alder, din eventuelle frafaldshistorik på en uddannelse samt helbredsoplysninger."

Læs artiklen i Politiken her:



Velfærdsillusionen

"Borgere i velfærdsstaten bliver dobbeltbeskattet. Ressourcestærke borgere gør det helt frivilligt, mens udsatte borgere tvinges til det. Årsagen er, at velfærdssystemet svigter.

R-holdet (de ressourcestærke) er dem, der betaler både en høj skat og lægger dertil 10-20 procent ekstra i frivillig skat for at sikre sig, at de kan få den nødvendige behandling og dækning, hvis de skulle ramme en livskrise. Eksempelvis har over to millioner borgere tegnet en privat sundhedsforsikring mens over 200.000 nu har lønforsikringer i tilfælde af ledighed. For 15 år siden havde blot omkring 200.000 danskere sundhedsforsikringer, så den historiske udvikling kan måske tegne et billede af fremtiden også på lønforsikringsområdet.


U-holdet (de udsatte) er udsatte borgere, der ligesom alle andre betaler en høj skat, når de tjener penge, men som ikke har økonomien eller ressourcerne til at forsikre sig som de ressourcestærke.

U-holdet bliver ekstra hårdt ramt, fordi de kun har velfærdsstaten at vende sig til for at få hjælp. Her møder de et offentligt system, der begår så mange fejl, at der opstår behov for et nyt privat system, hvor borgere må købe professionel hjælp for at navigere i det offentlige. Det kan for eksempel være at betale for private socialrådgivere, som agerer på et gråt marked. Altså private rådgivere, som de reelt ikke har råd til, hvorefter der opstår et gråt ureguleret marked med smarte iværksættere.

Det kan også være borgere, der må vente til psykiatrien har tid til at behandle deres sygdom. Eller på at hospitalet kan operere. Eller på at sagsbehandleren har tid til at visitere til det rette forløb eller ydelse."


Læs artiklen her:

https://www.denoffentlige.dk/vi-har-faaet-et-dobbelt-velfaerdssystem




mandag den 13. maj 2019

Kontrabassimen

"Basisterna har uppnått det vi alla vill känna, vissheten att vara bäst utan att vare sig behöva säga det eller få det bekräftat. Men även basismen har sina sprickor i fasaden."

Lyt til Johan Norbergs lille finurlige causeri her:





lørdag den 11. maj 2019

Den fjerde statsmagt er forlængst afdød

Martin Lemberg:

HAR MEDIERNE – "DEN FJERDE STATSMAGT" – IKKE ET ANSVAR?


KOMMENTAR // MEDIER – Den udlændingepolitiske debat rider dansk politik som en mare, skriver migrationsforskeren Martin Lemberg-Pedersen, men ansvaret ligger ikke kun hos de politikere, der løber med på demagogien. Medierne er elefanten i rummet, der i årevis har kridtet banen op for normaliseringen af racisme og halv- og helfascistoide standpunkter: I jagten på clicks, konflikt og profit er alle meninger blevet lige gyldige.


"Mediehusenes fokus på clicks, konflikt og profit er nogle af grundene til, at det er forkert, når det påstås at medierne blot er vejrhaner, der kanaliserer meninger fra folkedybet (populistiske politikere abonnerer på et lignende argument). For befolkningens og vælgernes meningsdannelse kan ikke isoleres som noget der organisk bobler op fra et vælgerhav, uafhængigt af disse mediedynamikker og -formater.


Medierne er blevet skolet i – og har skolet sig selv til – ikke at varetage den afgørende rolle at selektere mellem synspunkter i den offentlige debat. Alt er blevet lige gyldigt. Derfor kan outrerede udlændingepolitiske synspunkter nærmest automatisk veksles til Breaking i mindst tre nationale medier. Helt afgørende spørgsmål om f.eks. bankers hvidvask, virksomheders enorme skattesvig, arbejdsløshedspolitik, privatiseringen af statslig infrastruktur, udryddelsen af hundredetusindevis af arter, og jordens kollapsende biodiversitet, får slet ikke den opmærksomhed, de fortjener.


Alt rapporteres i Breaking, men denne form for reportage er præget af en tidsløshed og en historieløshed. Det ligger i Breakings natur at være midlertidig, at blive afløst af noget andet. Derfor stilles der ikke nok kritiske spørgsmål til de antagelser og præmisser, der driver konklusioner om seksualiserede og racialiserede voldsfantasier, apartheid-lignende visioner og slet skjulte henvisninger til etnisk udrensning.


Når Mimi Vibeke Jakobsen påpeger de slående ligheder mellem Stram Kurs og udviklingen af den nazistiske ideologi, er det Paludans forvrøvlede udbrud om, at hun er et "nazisvin", der bliver forsidestof.


Mens Jakobsens påpegning af et påtrængende ekko fra fortiden skubbes til side som en bisætning, og ender som en optakt til dramaet, der rapporteres om."


LÆS INDLÆGGET PÅ DETTE LINK:


▶▶ https://pov.international/danske-medier-baerer-et-medansvar/

fredag den 10. maj 2019

Vocabularium

Til udvidelse af det glosale forråd...




Fra tonernes dyb

Et bette kort causeri om kontrabassisme der er værd at lægge øre til:

Lyt her:
https://sverigesradio.se/sida/gruppsida.aspx?programid=4431&grupp=21889&artikel=7182302

Den danske velfærdsstat er en illusion

"Med det gennemslag konkurrencestaten har fået i Danmark, ligner den efterhånden en karikatur af den velfærdsstat, som den hævder at stå på skuldrene af. Ikke mindst hvis den måles med de alen, som 1960'ernes utopi om et fritidssamfund satte i forventning om produktionens fortsatte automatisering og den almindelige værdiudvikling i retning af øget realisering af menneskets potentialer."


Læs artiklen fra Den Offentlige her:

https://www.denoffentlige.dk/professor-det-rationelle-menneskesyn-bryder-med-vores-vaerdigrundlag





mandag den 6. maj 2019

Bange for det offentlige system...

"Forfatter og debattør Knud Romer mener at enhver form for menneskelighed er blevet udraderet fra velfærdsstaten af djøfere som Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. Han efterlyser politikere, der har en ide og en plan for samfundet, der rækker længere end velfærd og vækst.
Der er dybest set ikke noget valg. Den kommende valgkamp er en kamp mellem to onder, der ligner hinanden til forveksling og som begge har underkastet sig den økonomiske rationalitets dominans.

Jeg ved det lyder utopisk men man kunne jo drømme om der var nogle politikere, der spurgte »hvor skal vi hen du?« for der er ingen diskussion om samfundsudviklingen længere. det er bare præstationssamfund, et konkurrencesamfund på et globalt marked, hvor man taber hvis man ikke er optimeret. Men jeg tror vi har så travlt med at blive vindere, at vi allesammen taber."

(gratis at læse):




fredag den 3. maj 2019

Bliver vi forført - nok en gang...?

"I Danmark, Norge og Sverige mener op mod 80 pct.  af de nuværende og tidligere professorer med personlig forskningserfaring i klimasvingningers årsager, at de nuværende klimaændringer helt overvejende er naturlige. Ikke kun 3 pct., som IPCC påstår.  Eller som det uimodsagt blev påstået af en 'samfundsvidenskabelig klimaforsker' i P1 Eftermiddag den 24/4, at 99,999 pct. af klimaforskerne mener, at vor tids klimaforandringer er menneskeskabte. Mere usandt kan det næppe være. Men når så mange marcherer i takt, undlader selv de mest seriøse journalister bange at stille kritiske spørgsmål."


Læs debatindlægget i Jyllands Posten her:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9617796/de-nuvaerende-klimaaendringer-er-helt-overvejende-naturlige/?fbclid=IwAR3tSXNvWkorrjEXAYtn_cMVvfmDxDJwG6mu4ag7kuGW0rKVZMmGx9eMilY