tirsdag den 22. december 2020

En fuser....

Intet nyt under solen: en fuser... 🤫
Smittestop app'en til mobiltelefoner har kun fundet 262 smittede. Den har indtil videre kostet staten 36,4 millioner kroner, og flere nye opgaver i starten af det nye år vil sandsynligvis bringe prisen højere op.

Læs her:



tirsdag den 15. december 2020

Lad ikke folkets forfatning falde...

Tak Stine... 🙏


"Hvis det, vi kommer til at se, er Venstre og Socialdemokratiet, der studehandler den ene potentielle lovovertrædelse med den anden, så stander landets grundlov i våde. Så er der reelt ingen sikret ret og lighed for loven, fordi de værnende regler, der er sat til at beskytte os mod magtovergreb, kan sættes ud af kraft, alene fordi to store partier er udfordret på præcis samme principper.


NÅR VORES POLITIKERE står ansigt til ansigt, ikke med hinanden, men med sig selv, så står de i valget mellem at være statsmænd og -kvinder eller ulidelige parenteser i Danmarkshistorien. Det er netop den forestilling, vi ser spille sig ud i disse dage.


Begge regeringsbærende partier står overfor samme valg. Skal de forfægte landets grundlov, hvoraf det klart fremgår, at alle er lige for loven, og landet bygges på dette; "lov er lov" og "med lov skal land bygges". Eller skal de forfalde til billige løsninger, der beskytter dem selv og hinanden.


Intet mindre end borgernes tillid til vores system er på spil. Ikke til politikere, eller enkeltpersoner, nej til vores forfatning og konstitution: Måden vi har bygget vores demokrati, vores retsstat og, ja, vores danske model."


Læs indlægget i Ræson (gratis):

https://www.raeson.dk/2020/stine-bosse-dette-er-hverken-en-mink-en-instruks-eller-en-coronakrise-det-er-en-potentiel-forfatningskrise/





fredag den 11. december 2020

Coronatræthed

Hvor er vi dog trætte af Corona!
Sikke et chok, sikke nogle livsændrende forandringer denne verdensomfattende pandemi har medført. På et splitsekund har alt ændret sig. Og ikke nok med det, men så kom der også en splitning i samfundet: Forskellige holdninger, der ikke kan tolerere andres holdninger; på den ene side savnet om det gamle og på den anden side håbet om en snarlig afslutning af aktuel situation. Denne er en ny og for mange ukendt situation. Underlige og helt usædvanlige tider. Nogle ved bedre end andre, andre er mere forsigtige, andre forsørger at leve livet som altid. Og hvem ved bedst? Hvem ved, hvad fremtiden vil bringe?

De fleste har allerede taget side, og mange ser med bekymring på dem, der har valgt den anden side. Samtidigt kæmper vi for demokrati og ytringsfrihed. Dog kun hvis den anden tænker, som vi selv gør…. ikke sandt? Helt ærligt.

Måske er det tid til refleksion på et metaniveau. Hvad hvis, ingen af os har ret? Hvad hvis, det er helt ok, at andre har en anden holdning til tingene? Hvad hvis alle - helt demokratisk - skal have lov til at udtrykke deres holdninger uden at blive til skurke, ignoranter eller det, der et værre - i vores øjne?

Måske er det lige akkurat nu, at vi skal efterleve vores alles teoretisk accepterede holdning om, at man skal blive enige om, at man er uenige.

Personlig frihed indebærer ansvar. Ansvar, accept af og tolerance af forskellighed.

Vi er alle trætte af Corona, Corona er tydeligvis slet ikke træt af os!

Hvad vi kan gøre i denne situation, ved jeg ikke. Jeg kan kun have en subjektiv holdning til situationen. Og her kommer den: Ingen af os kan bryde smidekæden alene. Vi kan kun gøre det sammen. Hvordan vi hver især forstår vores individuelle ansvar i denne sammenhæng, kan det kun være op til os selv. Os hver især. På eget ansvar. For ingen andre kan have eller efterfølgende få ansvaret for vores valg.

Med de varmeste december hilsner
Linda Burlan Søensen
www.neokognitivtinstitut.dk

Corona og gule biler

Har du dit på det tørre, så er det dejligt nemt at elske Mette-mor.

Når man kører i en gul bil….

Det er næsten altid sådan, et når man kører i en gul bil, så ser man alle de andre gule biler. Kører man i en blå bil tør man ofte sværge på, at man aldrig har set en gul ….. sådan lidt "enhver er sig selv nærmest"-agtigt.

Vi er mange forskellige mennesker som i disse måneder betragter det samme corona-liv udspille sig, men som ingen vel kan overraskes over, er det slet ikke det samme vi ser.

Perceptions-apparatet fungerer forskelligt afhængende af ens egen situation.

Dette finurlige forhold blev blændende udstillet forrige uge hvor analyseinstituttet KantarGallup i samarbejde med Berlingske kunne illustrere, at vi danskere har vidt forskellige opfattelser af coronas konsekvenser.

Et kernespørgsmål i analysen var: "Hvad frygter du mest ved corona-krisen, at miste dit job eller at blive syg?"

Guess what. Der kom vidt forskellige svar!

Og spøjst nok faldt de meget klart sammen med det politiske ståsted.

De blå vælgere var markant overrepræsenterede i gruppen der primært frygtede for deres levebrød. At kunne betale regninger, at kunne blive boende i hus og hjem. Disse vælgere var følgeligt markant mindre bekymrede for deres helbred.

I sagens natur tegnede der sig det diametralt modsatte billede blandt de røde vælgere. Angsten for at blive syg vejede dér meget tungere end frygten for at blive sat på gaden.

NO SHIT SHERLOCK!!!!

En overvejende del af de røde vælgere må formodes at være beskæftigede i en eller anden form for offentlig ansættelse, hvor man jo, i et bemærkelsesværdigt fravær af solidaritetsfølelse, trygt kan hæve sin gode faste løn og se sin velpolstrede pensionsopsparing vokse støt, også her under corona… hvorfor skulle man dog hér bekymre sig om at stå på gaden med spærret dankort?

Den frygt er for disse mennesker aldeles fjern og arbitrær.

Blandt de blå vælgere var frygten for at blive snottet og få feber, forsvindende i forhold til at miste sin indtægt, løbe tør for penge, drukne i rykkere og i yderste instans måtte flytte fra sit hjem.

…. når man kører i en gul bil.

Jeg er her ikke for at pive og klynke.

Jeg er ganske vist gået 80% ned i omsætning i mit lille firma, men har dog et par andre ben at gnave på – jeg skal nok klare mig. Men når man lever af firmafester og konferencer, så er det i corona som at være typograf i 1972 – fra den ene dag til den anden er du obsolete, forældet, overflødig og arbejdsløs. BUM!

I periferien af min branche ser jeg samme billede igen og igen.

Selvfølgelig rammes alle de affilierede brancher til konferencer, messer, udstillinger og firmaarrangementer og fester.

Musik, show, catering og messecentre, men også alle de usynlige spillere, dem vi ofte kalder de sorte T-shirts. Dem der får det hele til at ske ude bagved. Lyd, lys, scenografi, storskærme, ramper, flightcases, video, varevogne frem-og-tilbage.

Showbizz i alle dens afskygninger og forgreninger er klappet sammen, og det har laaaaaange udsigter.

Hvis jeg her jamrer lidt, så tilgiv mig, jeg gør det på alle vennernes vegne, alle de der, i modsætning til mig, har samlet alle deres æg i én kurv.

Jeg kender mange, der i den grad er eklatant på røven!!

Hvad er mit ærinde her, spørger du måske?

Jo …. Jeg har to:

Det provokerer mig helt vildt, at se vores Erhvervsminister, Simon Kollerup (som aldrig selv har haft et job), stå der på TV og fortælle, at det private erhvervsliv selvføøøøølgelig bliver kompenseret.

Jo vist, det ser ud til at Novo, Lego, Danfoss og Matas kan få alle de millioner de vil have, men den lille mand på gulvet ….?

Den selvstændige cafe-ejer, der bliver lukket ned igen-igen. Guitaristen der lever fra hånden til munden. Scenekunstneren der ikke kan spille Shakespeare via Zoom. Lydmanden, billetdamen… der er så uendeligt mange, der ikke får en rød reje.

Enten sidder de mellem to stole, uden brancheorganisation eller fagforening til at kæmpe for deres sag, eller også er de så små, at det vil være dyrere i revisorregning at søge, end det de kan håbe på ….måske …. at være berettigede til.

Vi var nogle der i sommer kunne søge om, og som fik, 4 gange kr. 23.000. Tak for det, for mig gjorde det en stor forskel, meeeeen …. fordelt på de forgangne ni måneder er det cirka 10.000 om måneden. Er det en værdig kompensation til en række brancher der helt uden egen skyld er tvangslukkede?

Ingen offentlig ansat rakker vel omkring for kr. 10.000 om måneden, hva?

Ganske få offentligt 37 timers ansatte får mindre end kr. 30.000 om måneden … der er forskel på folk.

Min anke er ikke at man som offentlig ansat har et sikkerhedsnet vi frie flyvere ikke har. Jeg nærer ikke brødnid på den offentligt ansattes tryghed – jeg tillader mig bare en nøgtern observation.

Men ….

Jeg provokeres af, at det tilsyneladende ikke er til at fatte, hvis ikke selv man har den kolde hane løbende ned ad ryggen. Jeg oplever igen og igen, at de af mine venner, som har deres på det tørre, simpelthen ikke tror på det jeg fortæller.

De er ude af stand til at forstå, at man rent faktisk kan gå nedenom og hjem af det her ….

De kører ikke i den gule bil …., de ser det simpelthen ikke!

De er ikke onde, de er ikke dumme, de er ikke bevist usolidariske …. Konceptet af et lukket dankort ligger ganske simpelt bare uden for deres fatteevne.

De kører ikke i den gule bil.

Nu fik vi endnu et pressemøde.

Nu kommer aflysningerne …. man orker næsten ikke svare telefonen….

Tænk på det næste gang du lader galden løbe her på facebook….

Har du dit på det tørre?

Har du din gode faste løn?

…. Du kører næppe i den gule bil …..

- Mads Christensen

lørdag den 5. december 2020

Frygt som magtmiddel

Det er skræmmende at se, hvor effektiv frygten er som magtmiddel – og at danskerne tilsyneladende ikke lægger mere vægt på respekten for loven.

"Regeringen er på trods af mink-skandalen ifølge en Megafon-måling steget i popularitet. Det er skræmmende. Man ser nogle af de samme mekanismer efter terrorangreb, hvor frygten også gør politikere og befolkningen langt mere villige til at gå på kompromis med retsstatens principper for at beskytte os mod en fare, som er langt mindre, end den opleves. Men vi må ikke lade frygten underminere retsstaten."


Læs artiklen i Ræson her (gratis):

https://www.raeson.dk/2020/jonas-holm-om-mink-sagen-det-er-skraemmende-at-se-hvor-effektiv-frygten-er-som-magtmiddel-og-at-danskerne-tilsyneladende-ikke-laegger-mere-vaegt-pa-respekten-for-loven/

BREAKING....!

tirsdag den 1. december 2020

Politikere og presse svigter befolkningen

"Både regeringen og oppositionen svigter befolkningen, når coronahåndteringen forvandles til en politisk slagmark. Samtidig viser krisen, at statens institutioner ikke er i stand til at løfte de opgaver, de bliver pålagt. Der er kort og godt for mange ting, der ikke fungerer. Der er for mange beslutninger, der er drevet af taktiske hensyn og positionering i stedet for, hvad der er godt for borgerne.

Oppositionens fornemste opgave i et parlamentarisk demokrati er at holde den til enhver tid siddende regering i ørerne. Den skal sammen med pressen sørge for, at beslutninger belyses grundigt og udsættes for relevant kritik samt for at give borgerne nye perspektiver på den førte politik.

Men da coronakrisen ramte i starten af 2020, var oppositionens svar på den måske vigtigste opgave, en opposition har stået overfor de seneste 50 år, at kaste håndklædet i ringen og forære regeringen hånd- og halsret over alle beslutninger, der vedrørte coronabekæmpelse.

Og regeringen har gjort det, som regeringer normalt gør, når de har uhindret adgang til magten: De har kastet sig ud i en række irrationelle beslutninger, der i stadig højere grad tager udgangspunkt i en magtfuldkommen idé om, at de alene ved, hvad der er bedst for borgerne. Fx grænselukningen i foråret (som ifølge Sundhedsstyrelsen var unødvendigt), kravet om 6-dages ophold i København for udlændinge og den nylige nedlukning af Nordjylland. Beslutninger, som der i mange tilfælde intet sundhedsfagligt belæg findes for.

Det hele er blevet endnu værre af et embedsværk, der ikke har magtet at eksekvere effektivt på de mange beslutninger, regeringen har truffet. Regeringen udstikker det ene dekret efter det andet –– men regionerne, sundhedsstyrelsen, politiet mv. magter ikke at løfte opgaven. Og dermed opstår nye problemer, som kræver nye dekreter, og sådan kan det blive ved."

Læs artiklen i Ræson (gratis):