lørdag den 30. juni 2012
Toner fra en svunden tid...
torsdag den 28. juni 2012
Farlig ferieøkonomi med nye smartphones...?
Ferietiden står for døren, og danskerne kører bilen udenlands eller stiger på flyene til solrige himmelstrøg. De af os som har købt en ny Nokia Windows telefon er dog ilde stedt, når det gælder opretholdelsen af mobilforbindelsen til hjemlandet og mobilsamtalerne med hinanden på ferien. For disse Windows-"smartphones" er ikke udstyret med noget så basalt som en log-funktion hvor man kan se sit data- og samtaleforbrug, og derfor risikerer man at komme hjem til tårnhøje mobilregninger når ferien er slut. En løsning kan selvfølgelig være at undlade at bruge telefonen i ferien, men er det mon lige derfor vi har punget mange tusinde kroner ud til en ny mobiltelefon...?
De tidligere Nokia-modeller har haft indbygget forbrugs-log så man kunne holde øje med sit forbrug. Så derfor er vi sikkert tusinder af Nokia-kunder der har købt ny telefon i klar forvisning om, at en sådan selvfølgelighed da også var indbygget i Nokias nye Windows-telefoner. Der står intet i den (fattige) dokumentation der medfølger telefonerne om, at denne elementære funktion ikke findes i Lumiaer'ne, og ej heller tele-butikkernes elskværdige ekspedienter er øjensynligt vidende om denne mangel i Windows-telefonerne.
Det rumsterer pt. i underskoven, at man er på vej med en "DataSmart" funktion i WP8 som er næste generation af telefonerne, men er det ikke lidt sent - jeg mener hvor længe har WindowsPhone-systemet dog ikke været på markedet..?
God og varsom mobilsommer...!
lørdag den 23. juni 2012
Vi elsker vort land...
Vi nød en smuk og stemningsfuld Sankt Hansaften, med heksefrit bål på Furesøens spejlblanke vover. Mens midsommervisen på den gode gamle melodi tonede fra hundreder af struber ud i sommernattens stille kølighed, rakte de knitrende flammer mod himlen. Danmark dejligst...
fredag den 22. juni 2012
Herlev Pop Club anno 2012
Så kan I godt så småt begynde at kridte danseskoene...!!!
Herlev Festuge disker i år op med et vakseægte 60'er POP-bal. En fest som dengang Herlevs ungdom iført rullekravebluser og lårkorte kjoler dansede twist til pigtråden og dånede over idolerne.
Herlev Festuge disker i år op med et vakseægte 60'er POP-bal. En fest som dengang Herlevs ungdom iført rullekravebluser og lårkorte kjoler dansede twist til pigtråden og dånede over idolerne.
Det bliver en forrygende fest i Højstensgård med god gammel popmusik leveret af ingen ringere end Herlevs berømte "Wagners Disko Show", og af de fabelagtige pigtrådsorkestre "LOTUS" og "19-39-59". Der vil hele aftenen også blive vist billeder fra Herlev i årene, hvor drengene fik Beatles-frisurer, og pigerne blev kysset i smug til stille sjælere på de dunkle dansegulve.
Prikken over i'et bliver, når en række veteranknallertklubber i løbet aftenen kommer kørende og viser os deres flotte gamle mopeder.
Sæt kryds i din kalender allerede nu, så du kan være med til en festlig aften i "HERLEV POP CLUB" onsdag den 29. august.
Prikken over i'et bliver, når en række veteranknallertklubber i løbet aftenen kommer kørende og viser os deres flotte gamle mopeder.
Sæt kryds i din kalender allerede nu, så du kan være med til en festlig aften i "HERLEV POP CLUB" onsdag den 29. august.
Mere om dette og de øvrige arrangementer i forbindelse med Herlev
Festuge 21012 vil blive offentliggjort i det trykte festugeprogram og i Herlev Bladet, og vil liggeledes kunne ses her i løbet kort
tid:
torsdag den 21. juni 2012
Lystes engel
I østen er solen stegen op for flere timer siden og har så sandelig spredt guld på den skyfri herlevske himmel. Og det bliver den ved med mange timer endnu, for i dag er det er årets længste dag. Solen vil stå allerhøjest på Herlev-himlen kl. 13.12. Lad os glæde os over at være givet denne smukke sommerdag, for det er samtidig sommersolhverv, og fra i morgen bliver dagene alt kortere frem mod jul. Må I alle nyde dagen efter bedste evne...
onsdag den 20. juni 2012
Signe in concert...
Datteren min gav koncert med DRD-bandet COPENHAGEN DEAF i lørdags i "Krudthuset" i København. Her med en af hendes egne kompositioner fra koncerten. Det er Signe med guitar i front.
Se flere videoer fra koncerten her på min Youtube-kanal: youtube.com/arnejaco
tirsdag den 19. juni 2012
Sommervise
Sommervise
Af Thøger LarsenDu danske Sommer, jeg elsker dig,
skønt du saa ofte har sveget mig.
Snart kolde Farver i Sky og Vand,
snart nøgne Piger ved hver en Strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver Gang du ler.
Du er i Sindet jo lunefuld,
dog Hjertet inderst er pure Guld,
et Eventyr er dit glade Navn,
og Blomster lyser ud af din Favn.
Korn, Korn, Korn
i Drømme gror under Maanens Horn.
Naar dine Bølger mod Bredden gik,
beruset blaa som Gudinders Blik,
en Ungdom jubled din Lovsang ud,
kun klædt i Solskin og brunet Hud.
Ned, ned, ned
til Daab i Glemsel og Evighed!
Og naar du strakte med aabent Sind
de lyse Nætter i Himlen ind,
imens det dufted af Hyld og Hø,
vi bad: Lad Drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort Hjerte svulmed af Tro og Tak.
Og stundom ud af din fulde Glød
sprang Lyn fra Skyen i Jordens Skød,
og Tordenlatter og Tordenregn
din Trolddom spændte fra Egn til Egn.
Vild, vild, vild
er, skønne Sommer, din Kraft og Ild.
Du danske Sommer, min Hilsen tag,
du lyse Nat og du lyse Dag!
Gaar tit du kold over Landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg ved, dit Hjerte er Guld endda.
Først trykt i Politiken 12/8-1923 som „Sommer i Danmark. En Vise.“
onsdag den 13. juni 2012
Flyv fugl, flyv...
tirsdag den 12. juni 2012
Ny hjemmeside...!
Så har jeg kreeret en spritny hjemmeside - nyt design og nye muligheder.
Min private hjemmeside arnejaco.dk har som primære formål, at være en side hvorfra man kan komme til alle mine øvrige sider på internettet. Her er korte omtaler af mine andre websteder, og links til disse så man nemt kan klikke sig videre til de sider man vil besøge. Lidt øvrigt indhold er der dog også på hjemmesiden, bl.a. kan du læse lidt om mig, og du finder også et hjørne med en lang række citater som jeg sætter stor pris på.Kig forbi min hjemmeside, som du altid finder på: arnejaco.dk
tirsdag den 5. juni 2012
Grundlovsdag i Farum
Var traditionen tro til grundlovsfest i den smukke præstegårdshave i Farum. Billedkunstneren Per Arnoldi holdt en grundlovstale med vid og bid, og bagefter gik højgravide Kira Skov med band på scenen. Jeg fik lige lynskudt et par numre med helt vidunderlige Kira og hendes fantastiske musikere.
Kira Skov spiller her numrene "You Let Me Down" af Al Dubin/Harry Warren, og "Am I Mad" af Kira Skov. Begge numre er at finde på Kiras album "Memories Of Days Gone By" fra 2011.
Find mere om KIRA på Myspace: Klik her
- og på Facebook: Klik her
Find Farum Kirke her: Klik her
lørdag den 2. juni 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)