Og i dag var undertegnede så lige et smut tilbage i barndommen og ungdommens vår. Jeg donerede for nogle år tilbage min egen store samling af antikt radiogrej til Ringsted Radiomuseum, men havde stadig en kasse resterende "godbidder" stående, som jeg var nede at forære dem i dag, da jeg alligevel havde andet ærinde i byen. Museet er absolut et besøg værd, hvis man er på de kanter. Se museets hjemmeside her: www.ringsted-radiomuseum.dk
Så er fire dages fantastisk berigende sommerhøjskole med 90 skønne mennesker i Ledøje-Smørum Sogn slut for i år. Temaet var "Kierkegaard For Folk og Fæ", med eminente foredragsholdere som Joakim Garff, Preben Kok, biskop Kjeld Holm m.fl.
Dertil film, fællessang, fine frokoster, udsøgte middage og dejligt samvær. Dagen i dag startede med morgensang i den gamle smukt beliggende Smørum Kirke.
Hermed endnu 5 skarpe punkter, der skærer ind til benet på Søren Kierkegaards tanker. De 5 skarpe: At vælge sig selv, Friheden , Lidenskaben, At have en holdning og Spidsborgerens åndløshed. Ganske seværdige 20 minutter, hvis man kerer sig om livet og samfundet og hvem man selv er og vil være... Se TV-udsendelsen her på nettet - klik på billedet:
De som ikke nåede Plantefarvernes traditionelle sommermarked i denne weekend på Gammelgaard i Herlev, får lige en smagsprøve her på den vidunderlige swingmusik der blev spillet ved arrangementet:
Igen i år fejrede Lisa og jeg grundlovsdagen sammen med hundreder af andre borgere i den skønne solbeskinnede præstegårdshave i Farum. Vejret var med os som altid, kun 2 gange på 19 år har det, ifølge pastorens åbningstale, ikke været dejligt solskinsvejr. Politikens chefredatør Bo Lidegaard holdt en rigtig spændende og tankevækkende grundlovstale omhandlende rigsfællesskabets udvikling, og ikke mindst Grønlands fremtid. Og selvfølgelig blev vort fædrelands dejligste sommerviser afsunget i fællesskab, og efterfølgende var der musik ved "De Gale Spillemænd".