Go’ påske

"Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!

Jeg stormed ud og købte øl
ja, vintrens gamle, stive føl
fór ud på grønne enge
og du blev varm og lys – og fuld
og håret var det pure guld
som solen – skjult for længe.

Og blomster åbned sig og så
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk, jeg måtte græde.

Vorherre selv bød ind til fest
og kyssed hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si'r,
så har den vore hjerter."

(Jens Rosendal)

Min datters nyeste udspil

 

Tanker fra Brinkmann

Når man ikke kan tro, at Gud har skabt jorden på seks dage, at naturlovene kan brydes på mirakuløs vis, eller at man kan blive levende igen efter at have været død, kan påsken så være andet end chokoladeæg og tiltrængte fridage?

Ja, i hvert fald hvis man kan tro på tilgivelse og kærlighed. Jeg tror ikke på noget overnaturligt, men ville have svært ved at leve i en verden, hvor jeg troede, at al kærlighed er selvkærlighed og al tilgivelse er kynisk egoisme. Jeg kan ikke bevise, at ubetinget kærlighed findes, eller at ægte tilgivelse er mulig, men jeg kan tro det.

Påskefortællingerne om lidelse, tilgivelse og håb handler om alt det, der er for vigtigt og påtrængende til at blive affejet som overtro. Der er også noget at tænke over for sekulære agnostikere som mig. En opmærksomhed på nogle af tilværelsens grundvilkår, som må gives sprog og liv gennem fortællinger. Troen er for vigtig til at blive overladt til de religiøse.

Man kan dog næsten blive helt omvendt af at læse Søren Ulrik Thomsen: "Døden kan jeg umuligt forestille mig, men opstandelsen kunne godt være lyden af en blank cykelklokke et sted derude i morgenmørket".

Jeg håber, I kan tilgive mig for denne lille langfredagsrefleksion. Jeg ønsker alle en god og eftertænksom påske.

Svend Brinkmann

Organdonationens tvivlsspørgsmål

Tak for at bringe tvivlen ind i debatten Pia Søltoft ❤️.
Min egen undren går ydermere på, hvorfor det ikke er muligt at kunne sige JA til donation til f.eks. nærtstående familie (hvor DNA ofte vil passe), og f.eks. NEJ til personer som har til hensigt at omstyrte vort fællesskab.
Desuden trænger sig dette spørgsmål på: er vi givet en krop som individ, eller tilhører vor krop staten, det til enhver tid magthavende system…? 

Og: er vore vore organer blot maskindele, eller er de en del af vort selv…?

"Debatten om organdonation handler om, hvad der gør os til dem, vi er.
Når vi debatterer organdonation, bør vi tale om tvivl: Danskernes tvivl om, hvad der sker – ikke med vores krop, men – med vores selv og vores sjæl, hvis vi giver noget af kroppen væk eller modtager noget af en andens krop," skriver sognepræst Pia Søltoft.

Læs i Altinget her:
https://tinyurl.com/m7wr422y

Hjerterytmer

Fra en fornøjelig og swingende eftermiddag med 'TeleTrioen +1' ved Hjerteforeningens generalforsamling i Herlev.

Nu rinder våren…

Foråret pibler frem - selv solen er på himlen nu ❤️.