Ja, i hvert fald hvis man kan tro på tilgivelse og kærlighed. Jeg tror ikke på noget overnaturligt, men ville have svært ved at leve i en verden, hvor jeg troede, at al kærlighed er selvkærlighed og al tilgivelse er kynisk egoisme. Jeg kan ikke bevise, at ubetinget kærlighed findes, eller at ægte tilgivelse er mulig, men jeg kan tro det.
Påskefortællingerne om lidelse, tilgivelse og håb handler om alt det, der er for vigtigt og påtrængende til at blive affejet som overtro. Der er også noget at tænke over for sekulære agnostikere som mig. En opmærksomhed på nogle af tilværelsens grundvilkår, som må gives sprog og liv gennem fortællinger. Troen er for vigtig til at blive overladt til de religiøse.
Man kan dog næsten blive helt omvendt af at læse Søren Ulrik Thomsen: "Døden kan jeg umuligt forestille mig, men opstandelsen kunne godt være lyden af en blank cykelklokke et sted derude i morgenmørket".
Jeg håber, I kan tilgive mig for denne lille langfredagsrefleksion. Jeg ønsker alle en god og eftertænksom påske.
Svend Brinkmann
Ingen kommentarer:
Send en kommentar