mandag den 20. februar 2023

De usynlige stressgrupper

Svend Brinkmann: Vi lytter meget til de ressourcestærke, men de mest stressede grupper fylder næsten ingenting.

Der er bestemt grund til at føle med toppolitikere, der knokler løs, indtil de brænder sammen. Men vi ved, at de mest stressede grupper i samfundet statistisk set er nogle andre, og deres stemmer fylder næsten ingenting, skriver Svend Brinkmann.

Læs artiklen her:
https://tinyurl.com/2p8cauw2

søndag den 19. februar 2023

Et mesterværk…!

Musikeren Christina von Bülow skriver i dag:

Det er med stor glæde at jeg nu endelig kan dele med jer - den officielle *RELEASE* af albummet "Det regnar i min stad" ⭐️❤️
Jeg håber virkelig I vil tage chancen og gå ind og lytte lidt nu hvor hele albummet kan høres online.

I marts sidste år var vi i studiet og indspille 14 nye svenske sange som jeg har komponeret til smukke, poetiske tekster af den finlandssvenske digter Åke Grandell (1938-2015) 🥀
Sangene bliver sunget af den højt skattede, folkekære svenske sanger Claes Janson og bandet består af en kvintet med nogle af de, i min verden, fineste, alsidige jazzmusikere i Danmark! Pelle von Bülow, guitar, Steen Rasmussen, piano, Daniel Franck, bas, Frands Rifbjerg, trommer - og jeg selv på sax og fløjte selvfølgelig.
På et par af sangene har vi også glæde af en anden dejlig sanger fra Stockholm, nemlig fineste Emily McEwan Landegren som komplementerer Claes så smukt med sin lyse bløde stemme.

Hele projektet slutter en smuk ring for mig - da mit bekendtskab med Åke Grandell startede helt tilbage da jeg udgav min allerførste plade i 94 - Åke hørte pladen og forelskede sig i min melodi, Vise i Februar, som jeg havde skrevet til og indspillet sammen med den svenske trompetist, Jan Allan. Åke ville gerne at jeg skulle skrive flere melodier til hans tekster og nu - så mange år efter - er det blevet en realitet. Med hjælp fra Åkes datter, Nina Grandell der venligst har udlånt mig familiens private samling af Åkes digte. ❤

Albummet er udkommet på Stunt Records og findes også på CD - og en del af sangene snart også på vinyl.
Indspilning og mixning - Thomas Vang
Mastering - David Elberling
Cover tegning - Jørgen Saabye

Projektet er venligt støttet af Koda, Kapelmesterforeningen, Korsangernes fællesråd, Bestles fond, Svensk-danska kulturfonden og JazzDanmark.

Stort varmt tak til alle de nævnte - og til jer der lytter med derude. Og mest af alt til Åke Grandell for de vidunderlige tekster!

Projektet er støttet af Koda, Kapelmesterforeningen, Korsangernes fællesråd, Bestles fond, Svensk-danska kulturfonden og JazzDanmark.

Her finder du albummet på din favorit streamingtjeneste: https://tinyurl.com/4dhfj679


fredag den 17. februar 2023

Nok engang slår Lisbeth Knudsen hovedet på sømmet…!

Det er et farligt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne.

Danskerne bliver mere og mere nyhedstrætte, og det udfordrer vores sammenhold, tolerance og ideal om den oplyste borger.

Det vil være en ulykke for demokratiet, hvis vi mister lysten til at følge med i nyhederne og evnen til at reflektere over dem og blande os i debatten om, hvad der foregår både internationalt og på vores egen helt nære hjemmebane. Så er den demokratiske samtale først for alvor truet af apati og magtesløshed og mangel på ideer og visioner. En trussel der nok er større end den, vi plejer at tale om fra de techgiganter, som vi kritiserer for ikke at sikre en ordentlig justits og en god tone på de sociale platforme.

Læs hendes aldeles fremragende og vigtige artikel i Altinget her:

https://tinyurl.com/ycknth35




torsdag den 2. februar 2023

IRMA KAFFESPORVOGN 1957

Carl Schepler (1870 – 1942) overtog sin mor Karen Marie Scheplers (1834–1915) ismejeri fra 1886 i Ravnsborggade 13. Han var uddannedes som snedker og rejste som svend nogle år i Tyskland hvor hans opmærksomhed bl.a. fangedes af den måde hvorpå man her var begyndt af organisere kædebutikker i tilknytning til fabrikationsvirksomhed. Ved sin hjemkomst 1895 overtog han moderens lille kælderbutik i Ravnsborggade, og ved århundredskiftet føjedes hertil enkelte special-smørforretninger. Men snart efter begyndte han selv at fremstille eller forarbejde de varer han solgte, og anlagde et stort antal udsalg (oprindeligt stavet med J som Jrmabutikker) ikke alene i hovedstaden hvor der ved hans død var ca. 70, men også i provinsen samt enkelte steder i Tyskland, Norge og Island.
Carl Schepler havde bl.a. opbygget store lagre af kaffe, da Danmark blev besat i 1940. Men ved et regeringsindgreb, blev han bl.a. tvunget til at dele lagrene med FDB. Irma Kaffe var dog et indarbejdet begreb. I 1957 blev der lavet en aftale med Københavns Sporveje om indsættelse af "Irma Kaffevogne" på bestemte ruter, hvor passagererne fik tilbudt en kop Irma kaffe.
Under ledelse af Børge Olsen (1910 – 2002) der 1942 blev knyttet til Irma blev Carl Scheplers livsværk fortsat og han førte virksomheden til landets største private butikskæde. 1982 blev den overtaget af FDB. Det blev så begyndelsen på enden for Europas næstældste dagligvarer kæde.

onsdag den 1. februar 2023

Vi er ikke statens ejendom

Man kan da ikke i et moderne, sekulariseret samfund med et pennestrøg diktere, at et menneskes organer tilhører staten.
Organdonation er en gave givet af et autonomt menneske, der rent i sit hjertes godhed vælger at bortgive et organ til en værdig modtager.

Fri os fra diktatoriske politikere, der i den grad groft ville overskride deres kompetence ved at umyndiggøre den enkelte borger ved på hans eller hendes vegne at dekretere en statslig førsteprioritet i vedkommendes organer.

Organdonation skal selvfølgelig fortsat være på aldeles frivillig basis.

Læs her: