fredag den 31. maj 2013

Farvel til foråret....


Så blev det årets sidste forårsdag - sommeren står for døren. 
Lad os takke med et vemodigt farvel, men på gensyn du liflige maj...

onsdag den 29. maj 2013

5 skarpe om fortvivlelsen...!

Hermed endnu 5 skarpe punkter, der skærer ind til benet på Søren Kierkegaards tanker om fortvivlelsen. De 5 skarpe: Fortvivlet fra begyndelsen, Mulighedens fortvivlelse, Nødvendighedens fortvivlelse, Endelighed og Uendelighed og At give slip på sig selv.
Ganske seværdige 20 minutter, hvis man kerer sig om livet og samfundet og hvem man selv er og vil være...


Se TV-udsendelsen her på nettet - klik på billedet:



torsdag den 23. maj 2013

5 skarpe om sandheden...!

De største tanker er tit de sværeste at forstå. Og for mange er Søren Kierkegaard også det. Svær at forstå, og svær at få overblik over. Derfor er her 5 skarpe punkter, der skærer ind til benet på hans tanker om sandheden. De 5 skarpe: Den indirekte meddelelse, Filosofi handler om livet, Sandheden er ikke det objektive, Sandheden er det subjektive og Subjektiviteten er usandheden. Medvirkende: Anders Fogh Jensen, Filosof Tilrettelæggelse: Bjarke Stender

Se TV-udsendelsen (20 min) - klik på billedet:




lørdag den 18. maj 2013

Optrækkeri...


Så er elkablerne lagt i jorden her hos os, og de gamle træmaster der trofast har båret ledningerne og sørget for lys på vejen siden 1950'erne trækkes nu op en efter en og køres bort til den evige hvile....

torsdag den 9. maj 2013

På nye eventyr...!


Så blev det dagen hvor Signe og Nadia igen drager ud i den store verden sammen.
Nye spændende oplevelser venter forude. Denne gang går turen til Sydamerika, hvor de to globetrotter-tøser skal rejse rundt på egen hånd i Peru, Bolivia og Brasilien de næste par måneder med ransel på ryggen. De er så sandelig et par seje piger de to. 
Vi familier og kærester var stået op i nattens mulm og mørke, så vi kunne nå til lufthavnen og vinke.



Så er der kysset, krammet og vinket, og det er tid til sikkerhedscheck og udgang til gaten. Afgang med Air France til Paris kl. 06:55, derfra med Delta Air Lines til Atlanta i USA, og så videre til Lima i Peru.

God rejse piger - må den blive fuld af fantastiske oplevelser...!

onsdag den 8. maj 2013

Natkoncert med FLAGDAG i Trinitatis Kirke


I aftes optrådte datteren min sammen med sit band FLAGDAG ved
midnatsgudtjenesten i Trinitatis Kirke i København (Rundetårn).
Det var en stemningsfuld koncert i det store smukke kirkerum .
Herover er lydsiden af hele FLAGDAGS koncert (ca. 40 min.)