torsdag den 31. december 2009

Godt nytår...!












Benytter hermed denne årets allersidste dag til at ønske alle mine bloglæsere et hjerteligt GODT NYTÅR...!

torsdag den 24. december 2009

Glædelig jul...!


HO-HO-HO...!

Alle mine bloglæsere ønskes en rigtig glædelig jul. Må julefreden sænke sig, de grønne graner funkle af stjernelys, maven fyldes med bordets velsignelser, og hjertet med kærlighed.

Herunder får I et glimt af glade minder fra min barndoms jul, der traditionen tro bød på juleshow i den for længst hedengangne biograf "Metropol" der lå ved Strøget i København.
Her er Lilleper og alle hans venner:

onsdag den 16. december 2009

Finanskrise - hvor svært kan det være...?












Den rige turist går ind på hotellet i en lille by. Hun lægger en 1.000 kr.-seddel i receptionen og går op for at kigge på værelset.
Hoteldirektøren tager straks de 1.000 kr. med sig og løber hen til slagteren og betaler sin regning.
Slagteren tager pengene og betaler bondemanden for det kød, som han har købt på klods.
Bonden tager pengene og betaler sin regning på benzintanken, hvor han har tanket på kredit.
Bestyreren af benzintanken går til den lokale luder og betaler sin gæld på 1.000 kr.
Luderen går hen på hotellet og betaler hvad hun skylder med 1.000 kr. sedlen.
Hoteldirektøren lægger sedlen på disken.
Turisten kommer tilbage til receptionen. Hun bryder sig ikke om værelset og tager sine 1.000 kr. tilbage.
Ingen har tjent så meget som en øre, men hele byen er gældfri og alle ser fremtiden an med sindsro.

mandag den 14. december 2009

At miste tråden...?









Man kan i sandhed stille relevante spørgsmål til bæredygtigheden i den trådløse teknologi.........!

torsdag den 10. december 2009

Jubilæumssæson på Lautrup...!

Seniorværkstedernes kursuskatalog for vintersæson 2010.
Du klikker blot på kataloget, så kan du bladre dig igennem det, og se om der er et kursus der frister.



søndag den 6. december 2009

Det frivillige register

Jeg kan ikke dy mig for at bringe jer nedenstående tekst som var en af opgaverne ved Folkeskolens Afgangsprøve i Dansk Skriftlig Fremstilling ved sygeprøverne forleden (dec. 2009). Opgaven var at skrive en kronik til en avis med udgangspunkt i artiklen Det frivillige register. Artiklen stod at læse i Politiken 20. januar 2009.
Den er nok værd at reflektere lidt over.

kh
Arne


Det frivillige register

FACEBOOK:
Af Jakob Dreyer
Adm. direktør

---------------------------

Forestil dig et møde om visioner mellem en politimand, en forsikringstaksator, en privatdetektiv med speciale i utroskab og en indbrudstyv. Det fiktive møde bliver afholdt for 10 år siden, og emnet er "Sådan ville vi ønske, at verden så ud". Det er på mødet tilladt at lufte alle drømme - intet er tabu.
Først siger politimanden: "Jeg kunne godt tænke mig ét stort, åbent, offentligt register, hvor alle danskere er tvunget til i detaljer at rapportere, hvad de foretager sig, og hvor de opholder sig døgnet rundt. Desuden kræver jeg, at folk i detaljer registrerer alle deres sociale relationer - venner, ekskærester, familie, kollegaer og studiekammerater. Og hey - nu jeg er så godt i gang: Alt skal fotograferes og uploades til det omtalte register".
Forsikringstaksatoren nikker anerkendende: "Ja, og jeg vil ønske, at alle danskere i det dér register uploader billeder af alt, hvad de ejer. Tøj, smykker, møbler, elektronik - alting. Ville være skønt sådan at vide, hvad alle ejer. Og ikke ejer".
Privatdetektiven er ikke sen til at følge utopien: "Genialt, det dér register! Jeg drømmer om, at alle danskere i registret også skal uploade billeder af alt hvad de foretager sig til fester, i byen og til private middage, så jeg tydeligt kan se, hvem der flirter med hvem. Nej, for resten - lad alle fotografere alle og uploade billeder af hinanden og ikke kun af sig selv".
Talerne har inspireret indbrudstyven, som bidrager med: "Mine herrer, hvilke fantastiske tanker. Ud over jeres geniale forslag ønsker jeg så bare, at alle danskere i registret tvinges til offentligt at meddele, hvornår de tager på ferie, og hvor længe de er væk. Det ville give mig sådan en fin arbejdsro i deres hjem så længe, tak".
Da de fire deltagere afsluttede mødet, enedes de naturligvis om, at de aldrig nogensinde ville komme igennem med deres utopiske plan. Dertil var ideerne for vidtgående overgreb på privatlivets fred og borgernes personlige integritet.
Hvem kunne dengang have forudset, at borgerne i dag frivilligt og helt af sig selv har etableret et sådant register, som de med glæde udvikler, vedligeholder og anvender.
Velkommen på Facebook.