Kritik er blevet tabu...!

Det står skidt til med ytringsfriheden på det danske arbejdsmarked. Rigtig skidt.

Det fortæller sociolog og forsker, Rasmus Willig, der i årevis har forsket i begrebet kritik og for knap 10 år siden gjorde en række observationer, som i dag giver genlyd, når vi taler kritik på arbejdspladsen.

"Vi, som er børn af det store oplysningsprojekt, har lært, at hver gang vi rækker hånden op og stiller spørgsmål, så er der som regel altid én, der sætter pris på kritikken, da kritik er motor for forandring. Kun ved at pege på problemer får vi løst dem, men lige pludselig er der blevet brudt med den forventning, og det har den skadevirkning, at der ikke længere bliver taget hånd om problemerne", siger han.

Disse observationer har ført til flere bøger, hvori Rasmus Willig, der er ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet, påpeger, at det er blevet væsentligt sværere at ytre sig kritisk på sin arbejdsplads, da mange ledere i dag afvæbner kritikken og placerer aben hos medarbejderen. En problematik der i sidste ende fører til både stress, dysfunktionelt lederskab og en selvcensur, der bryder med vores ytringsfrihed."

Læs artiklen her:

https://f5.dk/post/vi-har-faaet-mundkurv-paa-i-arbejdslivet/

Velfærdsstaten var en kort parantes

Den danske velfærdsstat var en kort parantes i historien. Afviklingen af den startede allerede i midten af 1970'erne.

"Jeg tror vi er på vej tilbage til den lange historie, hvor mennesker vurderes værdigt eller uværdigt trængende. Det er også de samme kriterier, der lægges til grund. Arbejdsduelighed. Arbejdsevne. Arbejdsmotivation."

Sådan siger professor Ove Kaj Pedersen i denne podcast, hvor han samtaler med kollega Jørn Henrik Petersen."

https://www.denoffentlige.dk/vaerdigt-eller-uvaerdigt-traengende-velfaerdsstatens-opgoer-og-svigt

Fra middelmands bunker

Det korrupte Danmark...?

Efterretnings­tjenesten vil have lov til at bruge hemmelige agenter til at lægge it-fælder for almindelige lønmodtagere. 

Hvor er samme nidkærhed overfor de sværgvægts svindlere, vi tilfældigt faldt over i 2018 indenfor den financielle verden. 

Det begynder at ligne et mønster, at ingen andre end Britta bliver stillet til reelt ansvar for svindel, hvidvask, falske udbyttereturneringer og skatteunddragelser. 

Det eneste disse storsvindlende skyldige ser ud til at miste er æren og den bonus, som nogen af dem undsiger sig. 

Læs her:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/efterretningstjenesten-skal-kunne-saette-it-faelder-op-virksomheders-ansatte

Memento mori

"Hvis ikke vi var dødelige – eller hvis vi ikke vidste, at vi var det – ville alt bare ske, uden at vi kunne erkende, at ikke alt nås i livet. Og når alt ikke kan nås, bliver det væsentlig at overveje, hvad der er værd at bruge sin tid på. Så uden døden, ingen eksistentiel meningsfuldhed."

- Svend Brinkmann

Læs artiklen i Weekendavisen her:

https://www.weekendavisen.dk/2019-5/samfund/i-dodens-skygge

Danskerne skal nu have mundkurv på...!

I lyset af flere whistleblower-sager har Justitsministeriet revideret vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, men det ligner en løftet pegefinger om at holde mund, lyder kritikken fra juraeksperter og fagforeninger...!

Læs artiklen her:

https://politiken.dk/indland/art6997799/Offentligt-ansattes-ytringsfrihed-st%C3%A6kkes-af-ny-vejledning

Indfødsret...?

Tjahh..?
Gad vide om undertegnede, som værende tredie generations halvsvensker, mon ville slippe gennem Støjbergs nåleøje...?
Hvordan er man mon stillet i en sådan situation...? Med afstamning på mødrene side fra et land, som i forne tider var dansk, og hvor Danmarks hovedstad hed Lund. 🧐

Er der en moralfilosof til stede?

Forestil dig at du er ombord på Titanic. Du har mødt nogle is-eksperter som forgæves har forsøgt at få kaptajnen til at enten sætte farten ned eller lægge kursen om.

Du forsøger i restauranten at forklare folk at det er på vej til at gå helt galt, men folk enten ignorerer dig eller tysser på dig – nu går det lige så godt, så skal du ikke komme og ødelægge den gode stemning.

Hvor længe prøver du fortsat på at få folk til at forstå alvoren, og derved hjælpe med at få kaptajnen i tale? Hvornår begynder du i stedet at sikre dig forsyninger, værdier og de bedste pladser i bådene?

Jeg er ikke filosof, så jeg ved ikke om dette er et moralsk eller etisk dilemma. Men et dilemma er det i hvert tilfælde.

Og selvom tidsaspekterne ikke er helt sammenlignelige, er det på en måde sådan jeg nogen gange har det med mit engagement i grøn omstilling (herunder afbødning af klimaforandring): Hvor længe skal jeg forsøge at gøre mit til at kursen rettes op? Hvornår skal jeg i stedet hellere bare sørge for at sikre mine allernærmeste? Hvad er det rigtige svar?

Gad vide om jeg er den eneste der tænker sådan? Er der en moralfilosof til stede?

- Søren Have, Rambøl