Og sådan lokkes Die dumme Dänen i det ene baghold efter det andet, af et skruppelløst NPM-embedsværk og en magtforblændet politisk elite:
"Når alt går op i spin
Hvem taler sandt om skolereformen?
Først blev kontrol- og spareøvelsen spundet til at kunne hæve det faglige niveau. Det gjorde den så ikke.
Nu bliver den så spundet om til at være en vældig succes, fordi det faglige niveau ikke ligefrem er faldet. I hvert fald ikke så meget, som man med rimelighed kunne have frygtet. For et vist kvalitetsdyk er vel forventligt, når man laver sådan en stor reform .. ikke sandt?
Hele skolereformen blev i sin tid bygget på en fed gang spin, som skulle dække over den læringsrevolutionære forskningselites, NPM-politikernes, og det statslige embedsværks lovløse systemovergreb imod lærerne, som igen skulle dække over den finansministerielle spareøvelse i kernen af hele manøvren. Finansministeriets regnedrenge mente simpelthen, at lærerne havde for få timer, og bestilte for lidt for deres penge. Det kunne de nemlig læse ud af tallene, ligesom oldtidens romerske augurer, der tog varsler hanernes galen og fuglenes flugt.
De lovede gevinster af økonomisk og faglig art blev der aldrig noget af. De forsvandt som dug for solen, ja nærmest ligesom pengene op af statskassen, da de samme politikere og embedsfolk fandt på, at der kunne spares gode penge ved at bortrationalisere en stor del af de ansatte i SKAT. Lutter dygtige folk, som hver især hentede deres egen løn hjem mange gange i skatteindtægter til staten. De blev fyret, og politikerne var frække og enøjede nok til at kalde det en rationalisering og en besparelse. En besparelse, der som bekendt førte til SKATs kollaps og århundredets udplyndring af statskassen.
Det, som nogle smarte politiske ideologer og deres regnedrenge på et verdensfjernt kontor havde regnet ud måtte være en fed fidus, endte som den suverænt dyreste skattereform nogensinde. Pengene er fosset ud af statskassen lige siden.
Således har også Folkeskolens hårdtarbejdende frontkæmpere, lærerne, måttet se sig ude af stand til at levere de på papiret forventede faglige, økonomiske og produktivitetsmæssige gevinster ved at grovbeskære deres forberedelsestid. Det kommer næppe heller til at ske inden for nogen overskuelig fremtid, selv om både forskerne, politikerne og hele den nye kaste af NPM-autoritære skoleledere spinner videre ud i det blå.
Måske er sandheden den enkle, at politikerne handlede i en tilstand af ideologisk selvforblindelse. Mens alle erfaringens, faglighedens og fornuftens stemmer blev fejet af bordet og gjort tavse - som de umedgørlige kontrarevolutionære kræfter de var, og til stadighed er, og må være.
For faglighed, praktisk erfaring og pædagogisk tradition lader sig ikke sidde overhørig eller omstyrte. Det kommer der aldrig nogensinde noget godt ud af. For det siger vel egentlig sig selv:
"Børn bliver ikke dygtigere af en underfinansieret længere skoledag. De trives heller ikke bedre af det.
Det var vi mange, der heller ikke troede tilbage i 2013, selvom folkeskolereformen af politikerne blev solgt som en gave til vores børn."
Læs hele artiklen i Politiken her:
