Det Færøske Spisekammer

"Mad, mennesker og natur - det er en sand glæde, når kokken Gutti Winther rejser rundt på Færøerne for at finde nogle af de mange udsøgte råvarer, der vokser overalt på de smukke øer. Gutti tager her til Saksun til lagunen."

Se udsendelsen her:
https://www.dr.dk/drtv/episode/det-faeroeske-spisekammer_263355

Meningen med livet…

Må jeg på det varmeste anbefale dette fuldstændigt fantastiske, bevægende filosofiske interview med Hanne Vibeke Holst om meningen med livet…. 🤓

"Hanne Vibeke Holst står midt i et vendepunkt i livet, hvor hun skal beslutte, om hun går mod mørket eller lyset. I fem sommerudsendelser er Briksen erstattet af en liggestol i pileflet, når Svend Brinkmann taler med markante danskere og stiller de store spørgsmål. Og så hiver Brinkmann et filosofisk mesterværk op af lommen undervejs - denne gang Victor Frankl.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Hanne Vibeke Holst."

Lyt til podcasten her:
https://www.dr.dk/radio/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-sommerbriks-2/

Breaking News og fokus….

Ole Riis, tidligere turistchef i Thisted - skriver dette flotte og fuldstændig rigtige indlæg:

"Her kommer et pokkers langt udbrud!!! Kan I forestille jer TV-avisen, der stiller om til musikken, hvor breaking news er om en pianist, der har skadet sin pegefinger - måske er usikker til den kommende symfonikoncert - og nu bare tager en koncert ad gangen? Eller det overraskende I at en bassist skifter orkester fra næste sæson. For derefter at stille om til direkte transmission fra en bluesfestival, hvor de enkelte koncerter dækkes intensivt af landets ypperste musikanmeldere live fra et studie og rockens koryfæer kommenterer med baggrundsinformation om de enkelte riffs, knækkede strenge, tabte takter og kompositioners opbygning, de enkelte numres sammenhæng og spidsfindige betydning for koncetens sammenhæng og udvikling, og hvor hver enkelt musikers karriere analyseres med henblik på det sammenspil, der er så afgørende for koncertens udvikling. Hvilken gruppe der måske hat gjort forsøg på at få ham med på et nyt hold og med hvem han er set øve op til en indspilning?
Der er flere der går til koncert,og i kirke, end til en hvilken som helst sportsbegivenhed, set over et år - også selv om vi inddrager fodboldens serie 6 - så hvorfor faen stiller vi så ikke om til bedømmelse af søndagens prædikener, og hvorfor hænger hele medieverdenen så så forbandet fast i en reminisens af benovelse over netop den aktivitet, der lige så ofte skaber frustration som boblende glæde, så det ofte fylder flere sider helt ned til den lokale presses intense dækning af alle egnens bundhold i samtlige sportsgrene, hvor der faktisk ikke kan bruges publikumsinteresse som grund til dækning.
Er der nogen, der lige kan rive en forklaring frem på det, eller er jeg den eneste der hellere vil høre om egnens musik- og teaterliv over en weekend end over slåskampe udenfor stadion, coronaforagt inde på stadion, tab, mål, romerlys, knæskader og pointjagt i fysisk udfoldelse. Tænk om man efter en uge med intensiv dækning af blues går over i en uge med intensiv dækning af opera, som man lige nu skifter fra fodbold til cykling!!!! At en hovedrolleindehaver i Liceu eller Teatro Real bliver syg på stemmen rammer et hold lige så hårdt som når Messi får en fibersprængning - kunne man ikke gøre forsøget og bare 1 gang om ugen skifte sport ud med kultur - og så kommer måske snart en lige så lang del 2, for teater kan sendes live med kommentering i pausen med lige så god grund som et hvilket som helst boldspil. Havde det været kampen mellem tilstedeværelse af enten mænd eller kvinder på et hold, ville man måske råbe chauvinisme - jeg vil kalde det sportschauvinisme!!"

AM’AR HALSHUG

Udtrykket AM'AR bliver stadig brugt af nogle, når de vil sværge på sandheden i en påstand.
Læs Allan Mylius Thomsens beretning om udtrykkets oprindelse her.
Lidt gysende læsning, når man som jeg, er født på Store Møllevej.

"De fleste københavnere kender sikkert skikken at fører fingeren over struben og sige sige AM'AR, eller AM'AR Halshug. Det skal understrege at vedkommende taler sandt. I virkeligheden er det en temmelig blodig besværgelse, med dystre minder i den københavnske historie.

Ude på Amager ligger der en lille gade som hedder "Ved Skansen". Den løber fra Markmandsgade, hvis navn kun er fra 1929, til Store Mølle Vej. Men oprindelsen til gadenavnet Ved Skansen stammer fra tiden efter svenskekrigene 1658-60. København lå bag sine volde og voldgrave, men både kongen og borgerne er hele tiden lidt nervøse for, at denne befæstning ikke er god nok. Der bliver derfor arbejdet på at forbedre byens forsvar. Uden for Christianshavns Vold og voldgrav, går man i 1700 i gang med at bygge et ydre forsvarsværk, der skal hindre en svensk landgang på Amager. Det får navnet "Stjerneskansen" eller "Den Svenske Skanse".

Området så helt anderledes ud, end det vi kender i dag. Fra Amager Port i Christianshavns Vold går Amager Landevej helt ud til Dragør. Lige på den anden side af voldgraven løber en skråvej ud til Christianshavns Fælled, som også kaldes Kløvermarken. Vejen får siden navnet Kløvermarksvej. Denne vej går helt ud til landevejen, og ved hjørnet ligger Markmandens hus. Han holdt opsyn med borgernes sandgrave, kreaturer og heste, der går og græssede på fælleden.

Men Den Svenske Skanse kommer aldrig i brug efter hensigten. I 1806 flytter myndighederne nemlig Københavns rettersted ud til skansen. Det blev brugt som offentlig henrettelsesplads i årene 1806-1857. Fra de lidt sammensunkne jordvolde kunne publikum følge med i forberedelserne til selve henrettelsen, der foregik inde i selve skansen. Hidtil havde retterstedet ligget på det landlige Østerbro, i et område kaldet Slagtervangen ved Svanemøllen. Men for det første klagede de slagtere der havde lejet området af kommunen over den megen virak, hver gang der bliver foretaget en henrettelse. Det er nemlig en folkeforlystelse, som familier med børn og madkurv valfarter ud for at overværer. I dagspressen bliver der ligefrem skrevet anmeldelser af bødlens evne til at svinge øksen. Den fineste omtale bødlen kunne opnå, var når aviserne skrev, at hans hug er lige så rent som en guillotines. Al den tumult vil slagterne ikke have på deres engdrag, som iøvrigt også var temmelig sumpet. Så ved højvande var det svært at få skafottet til at stå. Man forsøger sig endda med et transportabelt skafot, der var så godt at Københavns Amt låner det af kommunen. Der blev foretaget 8 - 10 halshugninger om året i hovedstadsområdet på det tidspunkt.

Her skal vi ikke forveksle retterstedet med byens galge. Den stod ude ved Amerikavej på Vesterbro. I galgen kom kun de mest usle forbrydere, der fik lov at hænge til skræk og advarsel, for så at blive begravet i uindviet jord. Galgen blev nedlagt i 1779. Retterstedet var der hvor forbrydere bliver halshugget, og det var meget finere end at blive hængt. Hvis det var bødlens økse der tog livet af en forbryder, kunne vedkommende forvente at blive begravet på en kirkegård, i indviet jord, og den slags gik man skam meget op i på den tid. "Slave-kirkegård" også kaldet "Børnehuskirkegården", hvor henrettede fanger fra tugthuset på Christianshavn blev begravet, lå bag nuværende Amagerbrogade 28. Den blev nedlagt i 1857.

København flyttede lidt rundt på retterstedet. Først forsøger man sig med Øster Fælled, men her kom der også klager. Så endnu engang på Slagtervangen, men det var ikke holdbart i længden. Derfor beslutter kommunen i 1806 at flytte retterstedet permanent ud til Den Svenske Skanse på Amagerbro. En af begrundelserne var, at der var gode publikumsforhold. Det var også visse praktiske fordele ved at lægge retterstedet lige uden for Amager Port. Københavns store fængsel, Tugt- Rasp og Forbedringshuset, lå på Christianshavns Torv. Det gav en betydeligt kortere vej fra fængslet, i forhold til køreturen helt ud til Svanemøllen. Da det var en offentlig forlystelse, får byens borgere også betydeligt kortere vej ud til den makabre underholdning.

Den 22. april 1845 er forventningsfuldt borgerne stimlet sammen i hobetal, for at se to forhærdede forbrydere blive stillet til regnskab for deres sidste ugerning. De to er tugthusfangerne Christian Jensen Bruun og Christian Jørgensen. De er af Højesteret blevet dømt til døden den 6. februar, for at have overfaldet og dræbt opsynsmand Keller i Tugt- Rasp og Forbedringshuset. Nu skulle de bøde for deres grumme dåd. Mellem stærke betjente i karmoisinrøde jakker med grøn krave, føres de to usle misdædere frem mod retterstedet. De forsamlede borgere råber og pifter efter de nedbøjede skikkelser.

Oppe på skafottet står bødlen roligt og venter. En præst siger manende ord. De to dødsdømte får fjernet kravetøjet på deres fangeskjorter, for at bødlen kan få et rent hug. Først knæler den ene. Samtalen og mumlen stilner af, og der bliver helt stille. Så falder øksen, og et brøl af begejstring rejser sig fra folkemængden. Skuespillet gentages da den næste forbryder må af med hovedet.

Opstemte forlader tilskueren retterstedet. Hvad de ikke ved er, at de har overværet den sidste henrettelse i København. Men den dramatiske dobbelthalshugning gør dog indtryk. Fra den dag af, opstår en ny besværgelse. Skulle man virkeligt virke overbevisende, strøg man pegefingeren over struben, og sagde AM'AR. Forstået på den måde, at taler man ikke sandt, så må hovedet kappes af på retterstedet ved den gamle Svenske Skanse på Amager.

Men det kommer dog aldrig til gyldighed, for retterstedet bliver nedlagt. I 1915 anlægges Vermlandsgade, og den gamle Kløvermarksvej skæres over. Enden oppe ved Amagerbrogade får navnet Markmandsgade, efter Markmandens hus, der først blev nedrevet i 1922. Skansen lå ved nuværende Dalslandsgade 7 og i 1929 blev den lille gade tæt ved navngivet "Ved Skansen". På selve retterstedet blev 35 dødsdømte, heraf tre kvinder.

Den sidste halshugning i Danmark blev foretaget i 1892 uden publikum i Horsens Tugthus. Men den sidste københavnske henrettelsen ved Svenske Skanse i 1845, gav altså anledning til besværgelsen - AM'AR - der lever i bedste velgående i det københavnske sprog."

Illustration af henrettelse fra gammel skillingsvise.

Sommersøndag på Sophienholm

Sommersøndagen blev nydt på Sophienholm ved Bagsværd Sø.

Dejlig frokost på slottets terrasse, og bagefter musikalsk nydning i gården med kvartetten INK.

Symbolsk….?

Livsforløbet er vel i realiteten som broen her… 🤔

Til eftertanke på en varm sommerdag….

"When I was 15, I spent a month working on an archeological dig. I was talking to one of the archeologists one day during our lunch break and he asked those kinds of "getting to know you" questions you ask young people: Do you play sports? What's your favorite subject? And I told him, no I don't play any sports. I do theater, I'm in choir, I play the violin and piano, I used to take art classes.

And he went WOW. That's amazing! And I said, "Oh no, but I'm not any good at ANY of them."

And he said something then that I will never forget and which absolutely blew my mind because no one had ever said anything like it to me before: "I don't think being good at things is the point of doing them. I think you've got all these wonderful experiences with different skills, and that all teaches you things and makes you an interesting person, no matter how well you do them."

And that honestly changed my life. Because I went from a failure, someone who hadn't been talented enough at anything to excel, to someone who did things because I enjoyed them. I had been raised in such an achievement-oriented environment, so inundated with the myth of Talent, that I thought it was only worth doing things if you could "Win" at them."

- Kurt Vonnegut

Grundlovsdag

Grundloven og dens demokratiske garantier har været udfordret igen og igen i den forgangne tid. Vi skal passe gevaldigt på den, for coronakrisen har sat vort danske folkestyre under pres. Tvang, begrænsninger af folkets frihed og en socialdemokratisk regering der brød grundloven ved at beordre alle mink aflivet har truet danskernes grundlovssikrede rettigheder, vort samfund og vort demokrati.

🇩🇰 Go' Grundlovsdag…!