Poul Joachim Stender finder det problematisk, at for mange mennesker i dag er trygge, for sagen er den, at trygheden ofte er falsk. Arbejdsraseriet og travlheden er det, som holder velfærdssamfundet oppe, og velfærd skaber tryghed, “som er det, alle politiske kampagner altid har handlet om”, men virkeligheden er bare en anden.
Velfærd er godt, så meget står klart, men den skaber også en fordrejet virkelighed. Livet er større og andet end trygt, mener Stender, men vi skynder os, så vi ikke kan se det.
“Du ved ikke, om du dør på vej hjem fra arbejde. Den her med, at vi skal være trygge og lykkelige hele tiden, at livet skal være som én stor Kodimagnyl, der opløses ganske langsomt, altså … Det gør, at mange bliver ramt langt hårdere af magtesløshed, når det så faktisk går galt. For livet er også dramatisk og smertefuldt. Ikke hele tiden, men nogle gange,” siger han.
“Et fjumreår vil skubbe os ud til kanten. Hvis man regner med, at et fjumreår bare er idyl og tryghed, så tager man fejl, for i det bliver man konfronteret med sine nærmeste og med sig selv på en helt ny måde.”
“Der er mange, der er bange for at give slip på deres karrierer, fordi de er bange for, at de vil blive udskiftet, men det er virkelig sundt at give slip. Jeg forstår godt, det er uhyggeligt, men måske netop derfor bør man øve sig og blive bedre til det,” siger Poul Joachim Stender.
“Egentlig er det jo en øvelse i også at give slip på livet. Folk, der ikke har levet, er bange for at dø, de klynger sig til livet, fordi de skal nå en hel masse, når det er ved at være slut. Folk, der har levet, de har nemmere ved at give slip. Og hvordan lever man livet? Ved at stoppe op.”
Læs kronikken her: https://www.zetland.dk/historie/seEXkBPZ-mOMN6AEp-3840e