fredag den 23. juni 2023

Skærmforskrækkelsen er kørt af sporet

"Skærmene er ikke skurken i forhold til de børn, der mistrives. Det er os voksne, der efterlader dem alene med deres iPad eller mobil, og som ikke ser dem mislykkes i deres forsøg på at finde rundt i livet.

Skærmene er ikke skurken, når børn bruger fire timer om dagen med en mobil eller andre skærme. Det er os voksne, der ikke giver dem opmærksomhed, giver dem alternative tilbud om fysisk leg eller andre kammeratskaber end det gaming-universet kan tilbyde.

Skærmene er ikke skurken, når mobilen klæber til børnene. Det er os voksne og vores dårlige vaner, som de efteraber. Skærmene er ikke skurken, når børn og unge kæmper med at navigere i den digitale verden.

Det er os voksne, der ikke giver dem redskaber til at lære at begå sig der, så de i stedet for selv må finde vej og skabe deres egne normer for, hvad der er rigtigt og forkert på nettet. For slet ikke at tale om, at børnene og de unge allerede skaber egne forholdsregler mod vold, porno og seksuelle tilnærmelser på nettet, som de lærer selv at håndtere i en al for ung alder, fordi de voksne ikke følger nok med i børnenes aktiviteter."

Læs Lisbeth Knudsens indlæg i Altinget her:
https://tinyurl.com/yknjf85j

mandag den 19. juni 2023

Sortsynet huserer

Nuancerne forsvinder, når vi tvinger sortsynets krisehat ned om ørerne.

"Hvis vi kun har en krise- og bekymringskultur at tilbyde vores børn og unge, så spejler de sig i den bekymring, og risikoen for selvopfyldende profetier og potentiel sygeliggørelse er høj", skriver Svend Brinkmann.

"For ti år siden var det de pessimistiske kritikere, der fik at vide, at de skulle tage ja-hatten på, når de påpegede et eller andet problematisk. I dag er vi ved at havne i en situation, hvor det er de mere optimistiske stemmer, der får at vide, at de skal tage krisehatten på.

Et par eksempler kan illustrere det: Det er blevet en vedtagen sandhed, at vi har en mistrivselskrise. Fra at være et stort set ukendt begreb er ordet mistrivsel eksploderet i den offentlige samtale.

Der er brug for både en nej- og en ja-hat. Og måske ville det allerbedste være at tage hatten af for en stund og forsøge sig med et lidt mere realistisk forhold til verden, der ikke fordrejer den i hverken den ene eller anden retning."

Læs hele Brinkmanns indlæg i Altinget her:
https://tinyurl.com/5xfmtzbf

lørdag den 10. juni 2023

Swing i sløjfen


Skjøn dag med Sweepy'erne på Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm…. ☀️ 🎶

fredag den 9. juni 2023

R.I.P. - Peter Belli 79 år


Peter Belli var mit første danske beat-idol, og dette nummer det første jeg hørte med ham.
Den allerførste ‘udenbys’ koncert jeg var til, var med Peter & Les Rivals i Folkets Hus, der dengang lå i Nørregade i København. En oplevelse der satte sig for livet, og førte til at jeg selv begyndte at spille musik.
Tak for alt Peter 🙏 - sikken en livslang karriere du har haft. Sikken en inspiration du har været. Håber du tager din mikrofon med til himmels, og finder sammen med dine gamle Rivaler deroppe og fyrer den af så englene synger… 🎶