fredag den 23. juni 2023

Skærmforskrækkelsen er kørt af sporet

"Skærmene er ikke skurken i forhold til de børn, der mistrives. Det er os voksne, der efterlader dem alene med deres iPad eller mobil, og som ikke ser dem mislykkes i deres forsøg på at finde rundt i livet.

Skærmene er ikke skurken, når børn bruger fire timer om dagen med en mobil eller andre skærme. Det er os voksne, der ikke giver dem opmærksomhed, giver dem alternative tilbud om fysisk leg eller andre kammeratskaber end det gaming-universet kan tilbyde.

Skærmene er ikke skurken, når mobilen klæber til børnene. Det er os voksne og vores dårlige vaner, som de efteraber. Skærmene er ikke skurken, når børn og unge kæmper med at navigere i den digitale verden.

Det er os voksne, der ikke giver dem redskaber til at lære at begå sig der, så de i stedet for selv må finde vej og skabe deres egne normer for, hvad der er rigtigt og forkert på nettet. For slet ikke at tale om, at børnene og de unge allerede skaber egne forholdsregler mod vold, porno og seksuelle tilnærmelser på nettet, som de lærer selv at håndtere i en al for ung alder, fordi de voksne ikke følger nok med i børnenes aktiviteter."

Læs Lisbeth Knudsens indlæg i Altinget her:
https://tinyurl.com/yknjf85j

Ingen kommentarer:

Send en kommentar