fredag den 23. december 2016

Julehilsen


Kjære Virtuelle og real-life-venner.
Håber at I alle som en, må nyde den forestående højtid på bedste vis....

tirsdag den 20. december 2016

Alle over 55 bør tage et fjumreår

Poul Joachim Stender finder det problematisk, at for mange mennesker i dag er trygge, for sagen er den, at trygheden ofte er falsk. Arbejdsraseriet og travlheden er det, som holder velfærdssamfundet oppe, og velfærd skaber tryghed, “som er det, alle politiske kampagner altid har handlet om”, men virkeligheden er bare en anden. Velfærd er godt, så meget står klart, men den skaber også en fordrejet virkelighed. Livet er større og andet end trygt, mener Stender, men vi skynder os, så vi ikke kan se det.
 “Du ved ikke, om du dør på vej hjem fra arbejde. Den her med, at vi skal være trygge og lykkelige hele tiden, at livet skal være som én stor Kodimagnyl, der opløses ganske langsomt, altså … Det gør, at mange bliver ramt langt hårdere af magtesløshed, når det så faktisk går galt. For livet er også dramatisk og smertefuldt. Ikke hele tiden, men nogle gange,” siger han.
 “Et fjumreår vil skubbe os ud til kanten. Hvis man regner med, at et fjumreår bare er idyl og tryghed, så tager man fejl, for i det bliver man konfronteret med sine nærmeste og med sig selv på en helt ny måde.”
 “Der er mange, der er bange for at give slip på deres karrierer, fordi de er bange for, at de vil blive udskiftet, men det er virkelig sundt at give slip. Jeg forstår godt, det er uhyggeligt, men måske netop derfor bør man øve sig og blive bedre til det,” siger Poul Joachim Stender.
“Egentlig er det jo en øvelse i også at give slip på livet. Folk, der ikke har levet, er bange for at dø, de klynger sig til livet, fordi de skal nå en hel masse, når det er ved at være slut. Folk, der har levet, de har nemmere ved at give slip. Og hvordan lever man livet? Ved at stoppe op.”

 Læs kronikken her: https://www.zetland.dk/historie/seEXkBPZ-mOMN6AEp-3840e

torsdag den 20. oktober 2016

En koncertoplevelse jeg aldrig glemmer....


Da Herlev Hallen blev smadret under en heftig rockkoncert.
Også jeg var tilstede hin minderige aften, hvor de opvarmende danske beatorkestre var rene dydsmønstre sammenlignet med aftenens hovednavn....
(- fra denne uges udgave af Herlev Bladet)

torsdag den 29. september 2016

Konkurrencestaten har spillet fallit....!

Vi skal væk fra et samfund, hvor økonomien er målet, hen til et samfund, hvor økonomien er midlet til at skabe gode, lige liv. For livet skal jo for pokker give mening. Det er vel derfor, vi er her...?
Det er derfor, at den røde tråd i en stribe kommende udspil og overskriften for Alternativets arbejde i den kommende folketingssamling er den venlige revolution. Et opgør med konkurrencestaten. Et opgør til fordel for balancesamfundet. Ikke i morgen, men lige nu. Det er det eneste, der giver mening for os.

Læs artiklen her:

lørdag den 24. september 2016

Med trioen på Hotel Frederiksdal

Lidt blandede bolscher fra De Samspilsramtes Trio som underholdt ved "Kulturkonference 2016" arrangeret af Kulturen i Gladsaxe på Hotel Frederiksdal i Lyngby den 24.-25. september 2016. Konferencen var for alle kulturforeningene fra hele Danmark. Vi spillede om lørdagen før og under middagen, og til dans senere på aftenen. Søndag morgen spillede vi til fælles morgensang.

De Samspilsramte er normalt et orkester bestående af 9 musikere, men vi optræder også i mindre udgaver alt efter ønske. Ved denne lejlighed altså som trio.

- Piano: Hans Jakobsen
- Guitar & vokal: Erik Petersen
- Bas & vokal: Arne Jacobsen



 
Se mere på:
desamspilsramte.dk

tirsdag den 22. marts 2016

Uligheden i samfundet øges.....

Uddannelsesinflationen og den sociale mobilitet bevarer uligheden i samfundet.
Jo mere merit, jo højere belønning. Det lægger op til, at noget arbejde, nemlig de højtuddannedes, er mere værd for samfundet end alt andet nødvendigt arbejde. Hermed cementeres en omfattende og uretfærdig social ulighed.

Uddannelse var jo tidligere den vigtigste kanal til social opstigning og dermed forbedrede livschancer. Hvad man tit glemmer at understrege, er, at det kun er livschancerne for dem, som vi kan kalde de kvikke. Men hvad med livschancerne for de andre?

Uddannelsesinflationen betyder, at værdien på arbejdsmarkedet af de forskellige trin i de videregående uddannelser er faldende. Ungdommen er derfor nødsaget til at uddanne sig mere end deres forældre for ikke at blive dårligere stillet på arbejdsmarkedet, end de var. For flere og flere af de unge er uddannelse nu ikke længere vejen til social opstigning.


Læs interessant artikel her: Politiken

onsdag den 27. januar 2016

Lidt sigøjnerjazz med drengene....



Coquette spillet af Gypsy Quintetten
Optaget live ved Åben Scene i Café Drop-Inn på "Telefonfabrikken" Gladsaxe Kulturhus den 27. januar 2016
Violin: Allan Meinhardt
Mundharpe: Henning Estrup
Guitar: Steen Rykjær
Rytmeguitar: Niels Hansen
Bas: Arne Jacobsen