fredag den 17. februar 2023

Nok engang slår Lisbeth Knudsen hovedet på sømmet…!

Det er et farligt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne.

Danskerne bliver mere og mere nyhedstrætte, og det udfordrer vores sammenhold, tolerance og ideal om den oplyste borger.

Det vil være en ulykke for demokratiet, hvis vi mister lysten til at følge med i nyhederne og evnen til at reflektere over dem og blande os i debatten om, hvad der foregår både internationalt og på vores egen helt nære hjemmebane. Så er den demokratiske samtale først for alvor truet af apati og magtesløshed og mangel på ideer og visioner. En trussel der nok er større end den, vi plejer at tale om fra de techgiganter, som vi kritiserer for ikke at sikre en ordentlig justits og en god tone på de sociale platforme.

Læs hendes aldeles fremragende og vigtige artikel i Altinget her:

https://tinyurl.com/ycknth35




1 kommentar:

  1. Nyhedsdækningen i de æterbårne (og alt mere netbårne) medier, er ganske ensidig og oftest tåkrummende unuanceret og overfladisk.
    Langt hovedparten af nyhederne leveres af de store amerikanske nyhedsbureauer, som DR og TV2 abonnerer på.
    Den tidligere så grundige og dybdegående journalistik, som også forholdt sig til nyheder fra ikke-vestlige kilder, er forsvundet. Hvem savner ikke de gamle journalistiske koryfæer som John Danstrup, Peter Dalhof, Gorm & Gregers, Mette Fugl, Mette Vibe Utzon, Lasse Jensen m.fl. der lavede vedkommende journalistik med indhold og dybde.
    Nyhedsudsendelserne er i dag blevet ren underholdning, med lynhurtige klip fra emne til emne. Selv vejrudsigterne er pop.
    Og det hele kører på repeat i døgndrift.
    Ikke underligt at folk slukker.

    - Arne Jacobsen

    SvarSlet