Sikke et chok, sikke nogle livsændrende forandringer denne verdensomfattende pandemi har medført. På et splitsekund har alt ændret sig. Og ikke nok med det, men så kom der også en splitning i samfundet: Forskellige holdninger, der ikke kan tolerere andres holdninger; på den ene side savnet om det gamle og på den anden side håbet om en snarlig afslutning af aktuel situation. Denne er en ny og for mange ukendt situation. Underlige og helt usædvanlige tider. Nogle ved bedre end andre, andre er mere forsigtige, andre forsørger at leve livet som altid. Og hvem ved bedst? Hvem ved, hvad fremtiden vil bringe?
De fleste har allerede taget side, og mange ser med bekymring på dem, der har valgt den anden side. Samtidigt kæmper vi for demokrati og ytringsfrihed. Dog kun hvis den anden tænker, som vi selv gør…. ikke sandt? Helt ærligt.
Måske er det tid til refleksion på et metaniveau. Hvad hvis, ingen af os har ret? Hvad hvis, det er helt ok, at andre har en anden holdning til tingene? Hvad hvis alle - helt demokratisk - skal have lov til at udtrykke deres holdninger uden at blive til skurke, ignoranter eller det, der et værre - i vores øjne?
Måske er det lige akkurat nu, at vi skal efterleve vores alles teoretisk accepterede holdning om, at man skal blive enige om, at man er uenige.
Personlig frihed indebærer ansvar. Ansvar, accept af og tolerance af forskellighed.
Vi er alle trætte af Corona, Corona er tydeligvis slet ikke træt af os!
Hvad vi kan gøre i denne situation, ved jeg ikke. Jeg kan kun have en subjektiv holdning til situationen. Og her kommer den: Ingen af os kan bryde smidekæden alene. Vi kan kun gøre det sammen. Hvordan vi hver især forstår vores individuelle ansvar i denne sammenhæng, kan det kun være op til os selv. Os hver især. På eget ansvar. For ingen andre kan have eller efterfølgende få ansvaret for vores valg.
Med de varmeste december hilsner
Linda Burlan Søensen
www.neokognitivtinstitut.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar