"Både regeringen og oppositionen svigter befolkningen, når coronahåndteringen forvandles til en politisk slagmark. Samtidig viser krisen, at statens institutioner ikke er i stand til at løfte de opgaver, de bliver pålagt. Der er kort og godt for mange ting, der ikke fungerer. Der er for mange beslutninger, der er drevet af taktiske hensyn og positionering i stedet for, hvad der er godt for borgerne.
Oppositionens fornemste opgave i et parlamentarisk demokrati er at holde den til enhver tid siddende regering i ørerne. Den skal sammen med pressen sørge for, at beslutninger belyses grundigt og udsættes for relevant kritik samt for at give borgerne nye perspektiver på den førte politik.
Men da coronakrisen ramte i starten af 2020, var oppositionens svar på den måske vigtigste opgave, en opposition har stået overfor de seneste 50 år, at kaste håndklædet i ringen og forære regeringen hånd- og halsret over alle beslutninger, der vedrørte coronabekæmpelse.
Og regeringen har gjort det, som regeringer normalt gør, når de har uhindret adgang til magten: De har kastet sig ud i en række irrationelle beslutninger, der i stadig højere grad tager udgangspunkt i en magtfuldkommen idé om, at de alene ved, hvad der er bedst for borgerne. Fx grænselukningen i foråret (som ifølge Sundhedsstyrelsen var unødvendigt), kravet om 6-dages ophold i København for udlændinge og den nylige nedlukning af Nordjylland. Beslutninger, som der i mange tilfælde intet sundhedsfagligt belæg findes for.
Det hele er blevet endnu værre af et embedsværk, der ikke har magtet at eksekvere effektivt på de mange beslutninger, regeringen har truffet. Regeringen udstikker det ene dekret efter det andet –– men regionerne, sundhedsstyrelsen, politiet mv. magter ikke at løfte opgaven. Og dermed opstår nye problemer, som kræver nye dekreter, og sådan kan det blive ved."
Læs artiklen i Ræson (gratis):
Ingen kommentarer:
Send en kommentar