Hvilken vej vælger Mette mon...?

Det må dælme være uoverskueligt at være statsminister lige nu. Mette F står i en situation, hvor hun er nødt til at træffe beslutninger på grundlag, som er vidt modstridende. De sundhedsmyndigheder som rådgiver hende er totalt uenige i deres tilgange til håndtering af coronakrisen. Så meget at de næsten bekriger hinanden. Gårsdagens pressemøde var et lysende eksempel på, hvor skralt det står til med Mølbak på den ene fløj og Brostrøm på den anden. Og Mette F skal prøve at manøvrere i det oprørte 'farvand'.

Udover den sundhedsmæssige side, er der ikke mindst spørgsmålet om, hvorledes hele økonomien og samfundsindretningen skal håndteres. Og hvordan vægtningen af sundhed og samfundsudvikling skal foretages.

Derfor kom der heller ikke noget entydigt svar, nogen klar retning fra MF i går. Og det vil der givetvis ikke i en rum tid fremover.

Dagens, ugens, månedens, ja måske tidens vigtigste artikel om vor danske fremtid...?

Spørgsmålet om hvilken strategi Mette F i virkeligheden vælger at følge: inddæmningsstrategien eller afbødningsstrategien. Svaret blæser endnu i vinden.

"Hvilken vej går regeringen nu? Følger den statsminister Mette Frederiksens ord om at redde flest mulige liv? Eller går den efter styret flokimmunitet inden såvel vaccine som tilstrækkelig effektiv behandling? Hvor mange borgere skal i sidste fald smittes med en sygdom, som har fået store dele af verden til at lukke ned? Eksperter taler om 60-70 pct. af befolkningen. For flere vil det være en alvorlig sygdom, og mange tusinde danske borgere vil dø – også raske samt børn og unge.

Lytter sundhedsminister Magnus Heunicke denne gang til erfaringer fra eksempelvis Sydkorea og WHO – med anbefalinger om test, opsporing og karantæne – for at holde sygdommen maksimalt nede og under kontrol? Eller lytter han til egne myndigheder i form af regeringens sundhedsfaglige rådgivere, Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut og Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen?

Det er her vigtigt at have in mente, at der tilsyneladende er forskellige sundhedsfaglige "skoler", om man så må sige – og disse åbenlyst ikke er enige om strategien. De er tværtimod i konflikt. Hvorfor strategi og taktik ikke bare bliver en logisk følge af sundhedsfagligheden, men i stedet bliver med accent på det etiske og politiske valg.

Politikerne kan således ikke nøjes med at henvise til egne myndigheders sundhedsfaglige vurdering. Og uanset hvilket valg regeringen træffer, så kan den beskyldes for enten ikke at lytte til internationale erfaringer og WHO's anbefalinger om test, opsporing og karantæne. Eller for ikke at lytte til egne myndigheder, herunder Mølbaks udtrykte ideer om styret flokimmunitet.

Det er en svær politisk situation, men jo netop indbegrebet af politisk ansvar. Derfor skal regeringen ikke bebrejdes det politiske element i beslutningen – og det er vigtigt, medierne holder sig det for øje.

Regeringen skal i stedet gåes på klingen, til de giver klare svar om planer og fyldestgørende begrundelser for beslutningerne – det særligt med fokus på valgets etiske implikationer."

Læs artiklen i RÆSON her:

https://www.raeson.dk/2020/malene-trock-hempler-hvilke-vaerdier-baserer-regeringen-sin-krisepolitik-pa/