mandag den 12. april 2021

Danskerne vil have demokratiet tilbage

"Fordelen ved blokpolitik har været, at der blev skabt stabilitet omkring magten. Men den stabilitet omkring magten er blevet et demokratisk problem, ja næsten i uhyggelig grad. Under coronakrisen har vi set, hvor meget magt socialdemokratiet har fået -stærkt funderet på et fundament af støttepartier. På den måde har de partier, som støtter regeringen, ikke noget ud af at vælte den, for så får den jo bare en anden farve.

Blokpolitik har overlevet sig selv. Fordelen ved at gøre op med den er et demokratisk løft, som vil gøre lovgivningen og det politiske arbejde mere gennemsigtigt. Det vil blive lettere for oppositionen at stille spørgsmål og få svar. Og får de ikke det, kan de forsøge at samle et flertal uden om regeringen.
Derfor skal man heller ikke undervurdere Lars Løkke Rasmussens comeback ideer. Hans ambition om etablering af et parti i midten af dansk politik har med ét fået gode vilkår at arbejde under. Den opbakning der har været til topstyret fløjmagt, er så småt ved at smuldre. Det varer ikke længe, før danskerne vil have demokratiet tilbage. Det kunne blive ved det næste valg."

Læs her:




Lyt til webinarererne om den nye politiske kurs i Lars Løkkes kommende midterparti:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar