søndag den 24. juni 2018

Mere Macca...


Jeg slap lidt mit fokus fra Macca da Beatlerne gik hver til sit. Jeg har ikke så intenst dyrket hans tid med Wings og de andre sammenhænge han har været i. Blot fanget de perler der ind imellem er kommet herfra. Og selvfølgeligt har jeg altid nydt de fantastiske evergreens fra selve Beatlestiden.
Men da Paul pludselig udkom med albummet 'Kisses On The Bottom' i 2012, var jeg hooked igen. På dette album synger han de sange, som han hørte og sang med på i familiens skød, da han var dreng i 1940'erne og -50'erne. Det er de kendte og dejlige melodier fra The American Songbook, som f.eks 'Bye, Bye Blackbird', 'It's Only A Paper Moon', 'I'm Gonna Sit Right Down And Write Myself A Letter' m.fl. Han har dog en enkelt egen ny komposition med: det guddommeligt smukke nummer 'My Valentine' som han skrev til sin hustru.
Albummet er indspillet i det gamle ikoniske Capitol Studie i Los Angeles, og musikerne han har med på dette album, er i mine ører nogle af verdens dejligste: Diana Krall (som både spiller piano og synger med, og har stået for arrangementerne), Pizzarelli'erne på guitar, Anthony Wilson på guitar, Clapton på et enkelt nummer, Stevie Wonder på mundharpe. På bas hhv. John Clayton, Robert Hurst og Christian McBride, og Jeff Hamilton på trommer. Flere af disse musikere er jo Diana Krall's faste folk.
Albummet er den rene og skære nydning. Afslappende varm musikalsk vellyd fra ende til anden. Perler på en snor som alle går lige i hjertekulen. Det er Paul fra en helt anden vinkel - og dog, det er jo Paul i en nøddeskal. Hans stemme sidder lige så dybt i min knoglemarv, som min egen mors. Ja måske dybere.
Et mesterværk jeg bliver glad i låget af, hver eneste gang jeg sætter det på Play... 🎶

Nyd det her:
https://open.spotify.com/album/0qEe6hPN9ybmHeLC5Y228X?si=I3E4iQGtTJyge6pdMDNlTA

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar