søndag den 3. juni 2018

Er det danske folkestyre en saga blot....?

Weekendens, ja endog lange tiders, måske vigtigste artikel. Om det danske folkestyre, velfærdssystem og retssamfund, der er faldet fuldstændigt fra hinanden. Det står langt værre til, end vi gør os klart. Og om befolkningen der blot ser apatisk til.
Artiklen handler IKKE om burkaforbud, men om helt basale aspekter om vort samfunds deroute.
 
"Politik er blevet til en kamp om magt frem for et ønske om at tjene borgernes interesser.
En ny herskende klasse er opstået, der via adgang til systemet tiltusker sig ganske særlige privilegier og særlige muligheder –– ekstra pension, adgang til finansiering af projekter, der aldrig kunne trives på markedsvilkår, uddeling af ben i form af bestyrelsesposter, gratis adgang til kulturbegivenheder med meget mere. Reelt en gøgeunge solidt parkeret i magtens centrum, der ikke tjener andre interesser end sin egen.

Resultaterne af denne sørgelige tilstand kan aflæses mange steder:
Sundhedsvæsnet sejler. Ældreplejen hænger i laser. Ventelisterne på børnepasning er lange. Og skrankepaveriet er gået amok. ALT skal styres ned i mindste detalje –– alt skal opsamles og rapporteres. En gigantisk opgave, der giver højt betalt arbejde til mange og ikke bidrager med ret meget værdi til borgerne.

Selv de allervigtigste services fungerer ikke godt længere. Politiet sørger ikke for ro og orden. De kommer ikke længere, når der er indbrud, vold, slagsmål –– de er nærmest helt væk. Bortset selvfølgelig fra på motorvejen med fartmålere og til at foretage "præventive" anholdelser, hvis man vil udnytte sin grundlovssikrede ret til at demonstrere mod fx Kinas overtagelse af Tibet."

Læs den øjeåbnende artikel i RÆSON her:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar