mandag den 23. december 2024
tirsdag den 19. november 2024
Tidens trend
søndag den 27. oktober 2024
søndag den 8. september 2024
lørdag den 24. august 2024
Gladsaxedagen 2024
Fra en dejlig Gladsaxedag med skønne medspillere i TeleTrioen + hvor vi repræsenterede GAF Gladsaxe Amatørjazz Forening… 🎶
tirsdag den 13. august 2024
Huskesedlen, du ikke vidste, du behøver…
✔️Inden du bliver for gammel, så skil dig af med alt det bras, du har i skabe, i skuffer, i kældre mv, for når du først er blevet gammel, så stiger det dig over hovedet.
✔️Find det sted, du kan og vil blive gammel. Uden for mange trapper og med den udsigt, du ønsker dig og de mennesker omkring dig, som gør dig glad (alternativt ikke pisser dig af).
✔️Sørg for at flytte, mens du selv kan træffe beslutninger, pakke og indrette dig.
✔️Hvad end du gør, så hold dit bentøj vedlige. Du er ”sitting dead”, når det ikke virker mere. Det betyder også følgende:
Hold op med at ryge (men ikke at drikke) for når og hvis du får sår, så heler de af helvede til, når du har røget og du taber hurtigere pusten.
✔️Tab dig, for du når din balanceevne bliver dårlig, gør din overvægt den katastrofal.
✔️Hvis du opdager du sidder størstedelen af døgnets timer i en lænestol med TV/ipad eller telefon, så er du på vildspor.
✔️Lad være med at flytte efter dine børn, hvis du er glad for dit nabolag. Hvis du gør, skal du være meget sikker på, I har de samme forventninger.
✔️Sørg for at opsøge nye bekendtskaber men frem for alt: Hold dine gamle ved lige.
✔️Hvis du har penge i dit budget, så hyr nogen til at gøre rent mv og hvis ikke du allerede har skilt dig af med din have: hyr nogen til at ordne den. (Det er også så anstrengende at falde ned af stiger og du heler dårligt) og det er hverken kommunen eller dine pårørendes opgave.
✔️Tænk – og udfør det – over hvad du gerne vil opleve, om det er en kop kaffe på en bestemt café, en tur i Eiffeltårnet, en tur på Lofoten eller en udstilling et eller andet sted. Hvis du ingenting ønsker og ingenting gør, så går du i stå.
✔️Grin hver eneste dag – så højt og længe at alveolerne blafrer. Det er din vigtigste opgave.
Lise Müller, sygeplejerske, næstformand i SF, folketingskandidat på Fyn
mandag den 29. juli 2024
Til eftermiddagskaffen…
Årets sidste kuld
søndag den 14. juli 2024
Mageløst….
Verden kan forsætte sin skæve gang, men når musik spilles så fuldstændigt mageløst som her, kan vi for en stund glemme klodens fortrædeligheder, og frydes over rytmer, klange og vituositet af ypperste
tirsdag den 2. juli 2024
lørdag den 22. juni 2024
torsdag den 20. juni 2024
tirsdag den 11. juni 2024
Den globale opvarmning har bidt sig fast…
Men vi er jo så angste for ikke at være i kontrol, og bilder os selv ind (flittigt supporteret af magthavere, politkere og medier) at vi kan styre alt…. 🤥
Og desværre falder alt for mange mennesker på halen af skyld og skam for den kedelige pegefingermoral, som i disse år forsøger at få os til bære årsagerne til klimaforandringerne på vore skuldre.
At mennesket sviner og forurener og 'skider i egen rede', det er en helt anden sag. Den er vi selv herrer over. Men jordens klima er styret af uendeligt langt større kræfter - og har været det siden tidernes morgen.
søndag den 9. juni 2024
Når erfaringen taler sit sprog….
Om så den fornemmelse blev kunstigt fremkaldt eller kom gennem hypnose - bare man kunne opleve det igen et kort sekund.
Så slækker man lidt på det: Nå ja, bare man engang kunne opleve nogle timer uden smerter.
Bare man engang kunne have en dag, hvor kroppen ikke var så genstridig. En dag hvor man for eksempel ikke fik ondt i ryggen af at sidde ned. Eller stå oprejst. Eller gå.
Men sådan kan det ikke være. Man er inde i slutrunden, hvor det gælder om at bide sammen og holde ud. At blive gammel er ikke noget for tøsedrenge. Det er en barsk affære; det er et nådesløst udskillelsesløb. Svisj svisj svisj, siger leen. Var det mig, den ramte denne gang. Man ser sig om. Nej, også denne gang var det en af de andre. Men vid dig ikke sikker. Eller rettere: Vid dig sikker. Den rammer også dig. Måske nu... eller nu... eller nu... Men den kommer, dens glimt bliver det sidste, du ser.
At holde den gående under de betingelser. At se på en sommerfugl og føle glæde. At leve ind i hvert sekund, der er tilbage. At udrette noget. At tænke på en fremtid, selv om man ikke selv kommer til at opleve den. At forsøge at skabe noget. At være i gang.
At leve videre. På trods. At glemme alt andet for rosens duft.
Her. Nu. I dette øjeblik. Hvor solen skinner og det er godt at leve.
**
Så er det nu, man skal vise, hvad man er. Det er ikke længere de sødmælksproblemer og syltetøjsbekymringer, man engang syntes var så store, og som nu får en til at smile. Nu er det de ægte drager, store og skællede, med flammepust af gabet."
(Arne Herløv Petersen)
lørdag den 8. juni 2024
fredag den 7. juni 2024
En valgfarce…?
CO2 er blevet det store fæle dyr i tidens politiske åbenbaring. Alle bliver bildt ind, at lille Europas udledning af CO2 styrer verdensklimaet, og at en afgift vil medføre at verden reddes og fødes frisk på ny. Man tillægger mennesket en magt, som mennesket ikke besidder. Klimaet bestemmes af helt andre kræfter fra naturens side. Skiftende havstrømme som Golfstrømmen og El Niño, vulkaner over og under vandet, magnetstorme fra solen og stråling fra det ydre rum.
Men man magter ikke fra politisk side at indse, at mennesket ikke har kontrol på alt i tilværelsen. Måske den største svøbe til alle tider. 🤥
Når verden vender…
onsdag den 5. juni 2024
Grundlovsdag kalder på nytænkning
"Mange borgere føler sig ikke set eller hørt, og de oplever, at deres synspunkter ikke bliver taget seriøst. Det er en alvorlig udfordring, da et demokrati kun kan fungere, hvis borgerne har tillid til, at de folkevalgte repræsenterer deres interesser.”
Læs indlægget i Altinget her:
https://tinyurl.com/y9jw7b42
onsdag den 22. maj 2024
Livets gelænder…
(Simone de Beauvoir)
lørdag den 18. maj 2024
Fra Miniatur Wunderland i Hamburg
fredag den 3. maj 2024
Jons Kapel og KlapperSangerne
Koncert i Smørum Kulturhus
tirsdag den 30. april 2024
onsdag den 17. april 2024
tirsdag den 16. april 2024
Børsen brænder
søndag den 7. april 2024
Åben hjerte og åbent sind…
Har netop set dagens DR jazzgudtjeneste fra Skt. Lukas Kirke i Aarhus. Den var dybt bevægende. Ord og stille følsom jazz gik op i en himmelsk enhed. Sikken en oplevelse ❤️.
Fik du ikke set, kan jeg anbefale dig at klikke her (husk noget at tørre øjnene og snuden med):
https://www.dr.dk/drtv/se/gudstjenesten_-aabent-hjerte-og-aabent-sind-_-lone-seir_447154
onsdag den 3. april 2024
Med alderen kommer lykken og friheden
søndag den 31. marts 2024
Go’ påske
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!
Jeg stormed ud og købte øl
ja, vintrens gamle, stive føl
fór ud på grønne enge
og du blev varm og lys – og fuld
og håret var det pure guld
som solen – skjult for længe.
Og blomster åbned sig og så
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk, jeg måtte græde.
Vorherre selv bød ind til fest
og kyssed hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:
At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si'r,
så har den vore hjerter."
(Jens Rosendal)
lørdag den 30. marts 2024
fredag den 29. marts 2024
Tanker fra Brinkmann
Ja, i hvert fald hvis man kan tro på tilgivelse og kærlighed. Jeg tror ikke på noget overnaturligt, men ville have svært ved at leve i en verden, hvor jeg troede, at al kærlighed er selvkærlighed og al tilgivelse er kynisk egoisme. Jeg kan ikke bevise, at ubetinget kærlighed findes, eller at ægte tilgivelse er mulig, men jeg kan tro det.
Påskefortællingerne om lidelse, tilgivelse og håb handler om alt det, der er for vigtigt og påtrængende til at blive affejet som overtro. Der er også noget at tænke over for sekulære agnostikere som mig. En opmærksomhed på nogle af tilværelsens grundvilkår, som må gives sprog og liv gennem fortællinger. Troen er for vigtig til at blive overladt til de religiøse.
Man kan dog næsten blive helt omvendt af at læse Søren Ulrik Thomsen: "Døden kan jeg umuligt forestille mig, men opstandelsen kunne godt være lyden af en blank cykelklokke et sted derude i morgenmørket".
Jeg håber, I kan tilgive mig for denne lille langfredagsrefleksion. Jeg ønsker alle en god og eftertænksom påske.
Svend Brinkmann
søndag den 24. marts 2024
Organdonationens tvivlsspørgsmål
Min egen undren går ydermere på, hvorfor det ikke er muligt at kunne sige JA til donation til f.eks. nærtstående familie (hvor DNA ofte vil passe), og f.eks. NEJ til personer som har til hensigt at omstyrte vort fællesskab.
Desuden trænger sig dette spørgsmål på: er vi givet en krop som individ, eller tilhører vor krop staten, det til enhver tid magthavende system…?
"Debatten om organdonation handler om, hvad der gør os til dem, vi er.
Når vi debatterer organdonation, bør vi tale om tvivl: Danskernes tvivl om, hvad der sker – ikke med vores krop, men – med vores selv og vores sjæl, hvis vi giver noget af kroppen væk eller modtager noget af en andens krop," skriver sognepræst Pia Søltoft.
Læs i Altinget her:
https://tinyurl.com/m7wr422y
torsdag den 14. marts 2024
Hjerterytmer
onsdag den 13. marts 2024
mandag den 26. februar 2024
Georg Riedel har lagt kontrabassen
fredag den 23. februar 2024
Kainsmærket
tirsdag den 20. februar 2024
mandag den 5. februar 2024
Facebook 20 år
En studerende skabte et socialt medie, der tog verden med storm - efter 20 år er det stadig verdens største.
Læs artiklen på DR her:
http://tinyurl.com/33sd48vh
lørdag den 3. februar 2024
tirsdag den 30. januar 2024
Er elbilens æra ved at rinde ud….?
I sidste måned kollapsede elbilsalget i Tyskland, og i USA, Storbritannien, Kina og Japan er interessen for elbiler også kølnet.
Til gengæld er Hybridbilen nu tilbage som storsællert verden over.
Benzinbilen med den lille elhjælpemotor »oplever en renæssance, mens salget af elbiler er sagtnet,« noterer The New York Times forbløffet i en rubrik.
»Hybridbilen hersker nu enevældigt,« hedder det i Japan Times. »Salget af hybridbiler boomer i Kina,« konstaterer Reuters.
I Indien vokser hybridsalget mere end tre gange så hurtigt som elbilsalget, og i Europa oplevede elbilerne i sidste måned den første nedtur i 45 måneder, mens hybridbilsalget fortsat steg.
Læs artiklen i dagens Berlingske (abb.):
http://tinyurl.com/mm8x24hf
torsdag den 18. januar 2024
Demokratiets krise
End ikke de kongelige er over Folketinget – lad os genforbinde Folketinget med folket.
De kongeliges enorme popularitet blotlægger, at Folketinget – demokratiets rygrad – har mistet anseelse og folkelig opbakning som institution. Befolkningens tillid ifølge tidens meningsmålinger er generelt dalende til samfundets institutioner, politikerne og dermed selve demokratiet.
Partierne, som er private foreninger uden nævnelse i grundloven, er i krise. Flere af dem kommer og går. Færre vælgere melder sig ind. Folkevalgte bryder ud og danner i personlig karrierefremme nye partier med lidet ideologisk nytænkning. Folkevalgte hopper rundt eller lægger sig syge. De står ikke distancen, vi må forvente af dem.
Lad os sammen forpligte os til at bruge resten af årtiet på at forbinde Folketinget og folket igen, så det vender tilbage som nationens centrale omdrejningspunkt.
Det kræver solide programserier fra statens tv-kanaler DR og TV 2 om Folketingets mange vigtige og interessante sider. Lav gerne lige så positive programserier som om kongehuset og virksomheder som konditoriet La Glace og auktionshuset Bruun Rasmussen.
Det kræver folkevalgte, der loyalt bliver i deres parti. Det kræver formentlig færre partier forankret i solid medlemsbase, organisation og ungdomsparti. Det kræver færre love vedtaget i roligere og grundigere takt. Flere mødedage i Folketinget. Det kræver en afvisning af amerikansk-kinesisk spredt hadtale og bevidst misinformation. Det kræver genskabelsen af et humant ledet, udadvendt parlament.
Meget at forlange. Men af demokratiets rygrad kan vi fordre det meste.
Læs artiklen i Altinget her: http://tinyurl.com/yvvrxftr
søndag den 14. januar 2024
mandag den 1. januar 2024
Nytårsmorgen
Kun en søvn fra nat til morgen.
Det nye er kun det gamle, der er gået i opfyldelse;
Hver solopgang ser et nyt år født.
(Helen Hunt Jackson, "Nytårsmorgen" 1892)