mandag den 31. december 2018
lørdag den 29. december 2018
Kompasnålen skal pege anderledes i 2019
"Lige om lidt skifter vi årstal efter et 2018, der på alt for mange områder ramte bunden.
I erhvervslivet – både det hjemlige og det globale – kom hvidvaskskandaler i finanssektoren og hos store revisorer og advokatfirmaer, kæmpebonusser til fratrådte topledere, et skidt eksempel på behandling af billig, importeret arbejdskraft i transportsektoren og skødesløs eller kynisk, kommerciel omgang med data hos de store tech giganter til at præge billedet.
Den offentlige sektor kan også være med i form af udbytteskatte-skandalen, det fortsatte IT-sammenbrud hos SKAT og danskernes gæld til det offentlige, som vokser og vokser i milliardklassen hver måned, bedragerisagen fra Socialstyrelsen med satspuljemidlerne og Danmarkshistoriens største bestikkelsessag, hvor syv tidligere chefer hos it-leverandøren Atea og Region Sjælland blev idømt fængselsstraffe og Atea fik en millionbøde på 10 millioner kroner.
Også i politik ramte vi bunden i 2018. Med en amerikansk præsident, der, set fra et europæisk perspektiv, omgås sin Twitter-konto med alt for stor lemfældighed, mens han skælder ud på USA's venner i NATO, ser stort på årtiers møjsommelige opbygning af en international verdensorden, der bygger på handelsaftaler, klimaaftaler, nedrustningsaftaler og andre multilaterale aftaler, og trækker amerikanske tropper hjem fra Syrien uden at rådføre sig med sine alliancepartnere. En beslutning, der kan få dramatiske konsekvenser for hele mellemøstregionen og sende nye flygtningestrømme mod Europa i 2019."
Læs Lisbeth Knudsens artikel her:
torsdag den 27. december 2018
Den vestlige verden i opløsning
tirsdag den 25. december 2018
Er vore politikere landsforrædere...?
"Man udsletter de sidste rester af det fællesskab, samfundet skulle forestille at udgøre. Man bygger en mur ned gennem samfundet, med nogle på den ene side og nogle andre på den anden side, og det er nu mindretallet på den ene side, der har magten.
Men giver det mening, at samfundet indrettes efter et mindretals velbefindende? Når man taler om demokrati og folkevalgte, taler man vel (i teorien, ja) om et styre, hvor folket er repræsenteret, så en lille elite ikke skal kunne puge det hele sammen under sig på bekostning af befolkningen? Når man netop ved, at det særegne for ens land ikke kun er den stegte flæsk, men også og i måske endnu højere grad den forholdsvis lave ulighed."
Læs artiklen her:
https://politiken.dk/debat/art5638796/Vores-politikere-er-landsforr%C3%A6dere
søndag den 23. december 2018
Vore børn i spændetrøje
"Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet. Det gælder både i julesangen og i folkeskolen, mener professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Han har ofte undret sig over, at politikerne ikke har kunnet se, at når de strammer skruen på folkeskolen med test, benchmarks, målstyring, frit skolevalg og fuld tilstedeværelse, så begynder lærerne at opføre sig som lønmodtagere med alle de negative forsvarsmekanismer, det indebærer, og at undervise mod målbare resultater. Det er stik imod, hvad forskning viser giver kvalitet i undervisningen, siger han.
Per Fibæk Laursen fra Afdeling for pædagogisk filosofi og generel pædagogik på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) har ikke været imponeret over det, New Public Management har bidraget med i skolen. Han finder det bemærkelsesværdigt, at styringsformen har holdt ved så længe på folkeskoleområdet."
Læs artiklen her:
https://www.folkeskolen.dk/649103/professor-efterlyser-mere-frihed-i-folkeskolen
mandag den 17. december 2018
Antorinis fatale folkeskolereform er kuldsejlet
Reformen på folkeskole er nu undersøgt. Den har ikke forandret en dyt!
Fra Jeppes Søe's klumme:
"Undervisningen, der blev præsenteret som en helt ny - lang - skoledag med spændende nyskabelser og et nærmest mallorca-agtigt ophold med all inclusive er blevet til en kold gåtur i strømpesokker gennem julemarkedet i Skørping, hvor nedslidte ansatte står magtesløse og forsøger at få stemningen op og bruger al energi på, at insistere på faglighed på trods. Trivslen er ikke god. Børnene er i skole i længere tid, mere er der ikke sket. Lærerne blev frataget deres faglighed i tests og daglig vurdering af børnene, maskinerne tog over på livets samlebånd. Fritiden blev beskåret for børnene og mulighed for leg, fodbold og spejder blev formindsket. Alt sammen fordi en politiker skulle på forsiden af aviserne som handlekraftig".
Læs artiklen her:
https://ekstrabladet.dk/opinionen/jeppesoe/folkeskolen-og-det-politiske-fatamorgana/7442672
lørdag den 15. december 2018
Korrekthedskulturen er ødelæggende for al innovation
"Rane Willerslev, der er professor i socialantropologi, eliteforsker og ph.d. fra det anerkendte University of Cambridge, dumper hele det danske uddannelsessystem – fra 1. klasse i grundskolen til sidste semester på universitetet – for at have stirret sig blind på ligegyldige færdigheder, korrekte besvarelser og høje karakterer.
Læs artiklen her:
https://politiken.dk/debat/art5621941/Danmark-har-ikke-kun-brug-for-12-tals-piger-og-drenge