Der blev brutalt lukket ned for vore udfoldelser, og det var klogt. Det skete i al åbenhed, så vi forstod, at det var nødvendigt. Men siden har uvisheden og mistilliden bredt sig.Regeringen har lukket sig inde. Beslutninger er truffet, uden at vi havde mulighed for at vurdere dem.
Så blev der talt om det, der skulle åbnes. Mens snakken gik, voksede uvisheden. Den sled. Virksomheder, der hidtil havde svaret enhver sit, er gået konkurs, mens regeringen fortsætter med at udbetale hjælpepakker til andre virksomheder, der ikke har bidraget til fællesskabet, men undladt at betale skat."
Læs indlægget her:
"Det står stadig mere klart, at det mindretal af patienter, som bliver alvorligt syge af coronavirus og dør, typisk bliver fældet af deres eget immunforsvar.
Det er altså ikke virussen, som direkte slår de syge ihjel, men derimod det beredskab, som skulle værne dem mod infektioner eller i hvert fald dæmpe udefrakommende infektioner bedst muligt."
Læs artiklen her:
https://www.weekendavisen.dk/2020-18/ideer/angreb-indefra
"En ny nedlukning kan blive katastrofal for økonomien. Kan flere bølger af op- og nedlukninger få demokratiet til at slå sprækker? Kan et udgangsforbud? Hvad skal der til, før vi ikke længere vil gøre, som de folkevalgte beder os om?
Vi ved det ikke, for vi har aldrig set en pandemi i et højtudviklet moderne demokrati som det danske. Det centrale spørgsmål er, hvordan man håndterer epidemien og samtidig sikrer, at demokratiet kommer ud på den anden side uden for mange ar.
Hvordan håndterer vi bedst en faldende bekymring eller begyndende udmattelse hos befolkningen? Lige nu findes der ikke ét svar på det spørgsmål. Ser man på forskellige landes strategier for kampen mod corona, afspejler de forskellige antagelser om befolkningens adfærd. Træthed, bekymring og tillid fungerer som en linse, man kan bruge til at forstå landenes indsatser.
Tag Sveriges strategi, som ellers har fået hård kritik herhjemme. Landet er ikke lukket ned i samme grad som Danmark, og det har også givet større belastning på sygehusene – og markant flere dødsfald. Men måske er det også en fordel ved den svenske strategi: Den tænker udmattelse ind fra start.
"Vi indså fra begyndelsen, at det her ikke bliver en spurt. Det bliver et maraton," sagde Isabella Lövin, Sveriges vicestatsminister, til BBC. "Det er en reel frygt, at hvis du indfører for barske indgreb, så kan de ikke blive opretholdt over en længere periode. Du kan få en modreaktion, og folk vil ikke respektere de frivillige anbefalinger."
Læs artiklen i Zetland (gratis):
https://www.zetland.dk/historie/sekdqjXG-a8dQKjjz-284be
"En af de effekter, som både Stine Bosse og Thomas Ploug peger på, er, at der i befolkningen kan opstå en gradvis opblødning over for, hvad vi går med til, når det gælder overvågning og indskrænkning af vores frihed – også når coronakrisen er drevet over.
»Vi flytter målestokkene. Når coronakrisen er under kontrol, skal vi være omhyggelige med, også på europæisk og globalt plan, at vi får den her vigtige samtale. Vi lærer en hel masse, blandt andet forhåbentlig også om, hvordan vi så sikrer vores frihedsrettigheder i eventuelle tilsvarende situationer fremover«, siger Stine Bosse.
Nanna Bonde Thylstrup er ph.d. og lektor i kommunikation og digitale medier. Hun peger på risikoen for, at de funktioner, man måtte udvikle og tage i brug for at inddæmme coronasmitte, kan ende med at blive brugt på andre områder, når først de eksisterer og er introduceret, også kaldet function creep.
»Der er en tendens til, at teknologier, som er blevet udviklet med ét formål, ofte efterfølgende bruges i andre sammenhænge. Der kan hurtigt blive skabt en stemning af, at det ikke ville være forsvarligt, hvis vi ikke udnyttede de muligheder, som disse teknologier tilbyder«, siger hun.
Allerede nu ser vi, at både statslige institutioner og private firmaer udviser stor interesse i udviklingen af disse teknologier, herunder det problematiske firma Clearview AI og det omstridte, men også udbredte firma Palantir, fortæller Nanna Bonde Thylstrup.
»Når sådanne aktører kommer i spil, og ofte i samarbejde med statslige institutioner, er der en reel risiko for misbrug i form af function creep«, siger Nanna Bonde Thylstrup."
Læs artiklen i Politiken her:
"Langt før de danske myndigheder skiftede til en offensiv testkurs, testede færingene effektivt folk med milde symptomer.
Med en justering af gamle testredskaber - oprindeligt brugt på laks - har Færøerne som de færreste formået at bremse den accelererende epidemi.
- Det endte jo med, at vi er det land i verden, der tester flest per borger, så det har været en stor succes, siger Shahin Gaini, som er speciallæge på det færøske Landshospital."
Læs artiklen her:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/faeroeernes-unikke-corona-vaaben-gammel-laksetest-redder-liv
