fredag den 2. august 2019

Fra ungdommens vår


Gladsaxe Badet.
Her cyklede kammeraterne og jeg tit over om sommeren, da vi var teenagere. Medbragte altid en pakke Oxford vafler til når sulten begyndte at melde sig. Når vi efterhånden var blevet trætte ud på eftermiddagen, og vores farve gummibånd blev kaldt ind, lagde vi os gerne bagefter på græsset øverst oppe ved det store bassin (til venstre i billedet) og beundrede dem som hoppede fra 10 meter-vippen. Vi havde også altid en transistorradio med, så mens der blev sprunget og vi lå og gnaskede vafler, lyttede vi til Beatles, Stones, Hollies, Searchers, Dave Clark Five, Swinging Blue Jeans, Roger Miller, Millie, Ray Charles og mange af de som hittede dengang.
Inden vi cyklede hjem til Herlev, smuttede vi altid lige forbi Gladsaxe Badets pølsevogn, for at købe os en "kradser", så vi havde energi til den laaaaaaange cykeltur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar