SÅDAN - kan vel ikke formuleres tydeligere.
Den centralisering (politisk statsstyring) der efterhånden sker, er så omfattende, som det vel aldrig før er set, bortset fra i de gammelkommunistiske regimer. Hvor er den borgerlige regering dog på vej hen med Pia i spidsen?
Nedenstående er fra Radikal Politik januar 2009:
Årets finanslov mellem VKO og Y flytter tydeligere end nogensinde
de politiske prioriteringer fra kommunalbestyrelserne
til Christiansborg. Dermed hamres endnu et søm i det
kommunale selvstyres ligkiste. Det mener Johs. Poulsen, der
er kommunalordfører for Radikale Venstre.
Det har længe været forudsigeligt, at årets finanslov
ville ende med kioskbaskerne ”Loft over ældre-madpriser”
og ”Penge til skoletoiletter”. Dermed har Dansk Folkeparti
endnu engang med accept fra Venstre og Konservative
først lagt kommunerne i en økonomisk spændetrøje
ved at indføre service- og anlægsloft, hvorefter VKO nu
som julemænd kommer med penge til deltaljeret øremærkede
områder. Dermed flyttes de politiske prioriteringer
tydeligere end nogensinde til Christiansborg, hvor VKO’s
finansordførere leger kommunalbestyrelse, siger den radikale
kommunalordfører Johs Poulsen, der er oprørt over
detailstyringen i aftalen.
– Tegningen er lysende klar. Dansk Folkeparti er næsten
uden for indflydelse i kommunerne. Derfor flyttes beslutningerne
til Christiansborg. Når VKO er helt nede i detaljen
for at fastlægge prisen på mad på plejehjemmene eller renovering
af et skoletoilet, mister beslutningsrummet i kommunerne
fuldstændig betydning. Det er principielt set en
katastrofe for kommunerne, og det gør det meningsløst at
engagere sig i lokalpolitik. Dermed er VKO’s fremfærd også
et demokratisk tilbageskridt, medmindre man – som Dansk
Folkeparti – i realiteten blæser værdien af selvforvaltning
og et decentralt Danmark et langt stykke. Det er allerværste
er dog, at Venstre og Konservative så villigt deltager i legen.
Måske hænger det sammen med, at regeringspartierne helt
kynisk kalkulerer med, at ingen ser sammenhængen, når de
i julemandskostume nedbryder det kommunale selvstyre.
Men det er dybt sørgeligt, at den regering – hvis største parti
engang forsvarede det lokale demokrati og frirum – nu aktivt
medvirker i nedbrydningsarbejdet. Det er populisme af
værste skuffe, fastslår Johs Poulsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar