søndag den 29. november 2020
torsdag den 26. november 2020
torsdag den 19. november 2020
Afpolitiser epidemiloven
Lektor i offentlig ret Jesper Olsen: Afpolitiser epidemiloven.
"Det er for usandsynligt, at den til enhver tid siddende statsminister er klogere end myndighederne.
Vi skal skabe en epidemilov, der rummer, at der kan træffes rigtige beslutninger og handles i en af verdens mest veloplyste befolkninger. Det gør vi ikke ved at politisere. Det gør vi ved at styrke fagligheden. Indtil minksagen var jeg ikke optimist. Men måske regeringen herigennem har fået dæmpet lidt af lysten til for hurtige pressemøder, hvor den faglige rådgivning ikke kan følge med.
Udkastet til epidemiloven er sendt tilbage på værkstedet, da regeringen i denne uge trak sit forslag tilbage, inden det overhovedet blev fremsat. Der startes forfra. Det er sjældent set – og ligner en sejr for en samlet kreds af partier uden om regeringen, som har kritiseret udkastet i hårde vendinger.
Men jeg kan være nervøs for, at regeringen græder tørre tåre. For den virkelige sejr, den har regeringen allerede trukket hjem. En helt uhørt grad af politisering af epidemihåndteringen i Danmark.
For det vigtige er i virkeligheden ikke om en minister skal dele sin magt med folketinget eller om folketinget skal have større kontrol med regeringen. Det afgørende er, hvorvidt tiltag under en epidemi skal hvile på et frit politisk skøn eller på faglige anbefalinger. Når regeringen uden sundhedsfaglig basis fx kan beslutte, at vi alle skal gå med mundbind, så bliver det en politisk sag."
Læs artiklen i Ræson (gratis):
tirsdag den 17. november 2020
S-forslaget til epidemilov undergraver demokratiet
"Det er selvfølgelig ikke holdbart, at der i udkastet til den nye epidemilov lægges op til, at en minister igennem en bekendtgørelse uden videre kan ophæve andre regler eller lovgivning. Alle mine alarmklokker bimler og bamler her. Der er kun én lov, som har forrang for andre, og det er Grundloven. Epidemilovsudkastet er udtryk for et demokratisk underskud, der bryder med alt for mange retssikkerhedsprincipper.
Kommentar af Kristian Hegaard, medlem af folketinget og retsordfører for det Radikale Venstre."
Læs artiklen i Ræson (gratis):
Måske tidens vigtigste stillingtagen for det danske demokrati....
mandag den 16. november 2020
fredag den 13. november 2020
Klart NEJ fra SF....!
Eller hvor Regeringen udenom alle andre partier kan beslutte at lukke Danmark ned – selv når det ikke er anbefalet af sundhedsmyndighederne.
Eller hvor Regeringen egenhændigt kan lukke domstolene ned.
Eller hvor Regeringen kan lave forsamlingsforbud og udgangsforbud uden at have spurgt andre partier.
Det vil vi bare ikke acceptere. Færdig.
Jeg bruger alle mine vågner timer på Christiansborg lige nu i forhandlinger. Sådan er folkestyret – men forhandler og mødes og går på kompromis partierne imellem.
Der er ikke ét parti, der skal have så meget magt, at de i princippet styrer Danmark alene.
Jeg synes, det var det rigtigt at lukke Danmark ned i foråret. Jeg er ikke bare ude på at brokke mig. Men nu er vi blevet klogere. Vi har lært mere.
Og ærlig talt så synes jeg politikerne skændes. Beslutninger bliver lavet om igen og igen. Vigtige beslutninger endda.
Der er brug for at partierne sammen tager ansvar for de alvorlige beslutninger.
SF kommer ikke til at stemme for Regeringens epidemilov. Selvfølgelig skal man kunne reagere hurtigt på alvoren ligesom i foråret – men det skal ske på vegne af et flertal i Folketinget."
Jacob Mark, MF'er for SF
Danske læger advarer mod tvangsvaccination...!
"Lægeforeningen mener, at ny epidemilov går alt for vidt og kan opleves stærkt grænseoverskridende for patienter.
Regeringen har foreslået en ny epidemilov, der kan træde i kraft, hvis Danmark rammes af en coronavirus version 2.0 eller en helt anden epidemi. I udkastet til loven er ordet tvang nævnt 92 gange og magt 84 gange.
Loven lægger blandt andet op til, at smittede med en farlig sygdom kan blive pålagt at blive undersøgt, indlagt, behandlet og isoleret, så smitten ikke spreder sig.
I nogle tilfælde kan der blive brugt tvang, fysisk fastholdelse, aflåsning af lokaler, og politiet kan hjælpe til, hvis folk modsætter sig.
Loven er ikke vedtaget endnu, og i dag slutter høringsperioden, hvor en lang række organisationer kan fortælle, hvad de tænker om regeringens forslag til en ny epidemilov."
Læs artiklen her:
Socialdemokraternes forslag til ny epidemilov kan ses her:
https://dds.nu/wp-content/uploads/2020/10/Udkast-til-forslag-til-ny-epidemilov.pdf







