"IDENTITETSPOLITIKKENS problem er, at den er tyranniserende, bedrevidende og primært føres af folk i den kreative klasse, der i deres egen selvgodhed elsker at føle sig krænket på andres vegne.
Der er masser af eksempler. Senest har vi set episoden omkring navneændringen af "eskimo-isen". Pludselig måtte man forstå, at ordet "eskimo" var et enormt krænkende og racistisk udtryk, der skulle fjernes omgående. Virksomheden "Hansen Is" fortalte, at de havde fået utroligt mange henvendelser fra folk, der følte sig krænkede. Og man kunne se i debatspalterne rundt omkring, hvordan diverse venstreorienterede debattører greb chancen og hylede med i krænkelseskoret. De samme mennesker har næppe nogensinde gjort noget for at hjælpe oprindelige folk eller taget initiativ til at forbedre livsvilkårene for grønlændere i Danmark. Men navnet på en is? Det orker de lige at forholde sig til mellem deres to kopper caffe latte.
Helt komisk blev det forleden, da diskussionen ellers tilsyneladende var overstået, og Grønlands tidligere landsstyreformand, Lars Emil Johansen, kunne fortælle, at han var stolt af at være eskimo. Ups… Det er altid lidt ærgerligt at være krænkelsesparat på andres vegne, når de ikke selv føler det samme.
Krænkelsesdebatten er fjernt fra den brede del af befolkningen. Den er elitær, og det er de samme navlepillende mennesker, der rejser de samme endeløse debatter, hvor de bliver krænket på andres vegne. Tænk engang over, hvor få mennesker med grønlandsk oprindelse, der deltog i debatten omkring eskimoisen; hvor få latinamerikanere, der deltog i debatten om den mexicanske temafest; og hvor få minoritetsdanskere, der deltog i debatten omkring sangen om den unge blonde pige. Dem, der fører an i krænkelsesdebatten og den rædselsfulde kultur, den fører med sig, tilhører den privilegerede klasse i Danmark, som ynder at debattere med sig selv."
Læs artiklen i Ræson her (gratis):
Ingen kommentarer:
Send en kommentar