Professor Steen Hildebrandt om opgøret med økonomismens lænker:
"Opgaven med at udvikle et bæredygtigt, langtidsholdbart velfærdssamfund kræver, at økonomerne træder lidt til side og lader andre komme til orde. Jeg er derfor enig med professor emeritus Katarina Juselius, når hun i en avisartikel bliver citeret for sætningen: "Tag magten tilbage fra økonomerne".
Bæredygtighedsperspektivet er i den grad blevet forsømt op gennem den industrielle periode, hvilket har haft enorme og formentlig på mange måder endnu upåagtede konsekvenser. Vi har et økonomisk råd, men vi har ikke et bæredygtighedsråd. Vi har undervurderet, hvad vi mennesker – og vores enorme arsenal af teknologiske muligheder – har gjort, ikke bare positivt, men i høj grad også negativt ved naturen og ved os mennesker selv. Jeg er enig med Per Stig Møller, når han i en aviskronik siger: "Lad os gøre op med kapitalistisk grådighed og hensynsløs effektivisering".
Det er ikke bæredygtigt, at der i dag i Danmark er 50.000 unge mennesker mellem 18 og 29 år, der i de sidste to år har været uden for både arbejds- og uddannelsesmarkedet. Det er ikke et bæredygtigt samfund, hvor den gennemsnitlige levealder falder med cirka ti år, når man cykler syv kilometer fra Aalborg Vest til Aalborg Øst. Det er ikke et bæredygtigt samfund, hvor der er så massive problemer med børns vilkår, at direktøren for Børns Vilkår siger: "Vi lever i en tsunami af psykisk mistrivsel blandt børn og unge i Danmark".
Lad det være en tilspidset formulering; men noget er helt galt. Og tag så dansk byggeri, landbrug, transport, industriel produktion. Også her er ikkebæredygtig adfærd så fremtrædende, at det er et reelt og påtrængende problem, at der må handles.
Sagt på en anden måde: Dette handler om alle de statistikker og opgørelser, som vi ikke bryder os om – og som vi derfor ofte enten overser eller slet ikke publicerer, og som tilsammen gør, at det danske samfund nødvendigvis må transformeres."
Læs hele indlægget i MandagMorgen her:
tirsdag den 3. december 2019
Re: Velfærdssamfundet må transformeres
Godt brølt Hildebrandt!
Hvem lytter?
Ældrebyrden ?
tir. 3. dec. 2019 10.41 skrev Arne Jacobsen <arnejaco@gmail.com>:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar