lørdag den 9. november 2019

Demokrati under afvikling...?

Er der langt mere på spil end blot nedlæggelsen af en radiostation...?
Er det afmonteringen af hele vort demokrati der er i fuld gang...?

af: Stinne Hyttel Thuesen (psykolog & billedkunstner)

"Slap nu af, det er bare en radio!"  
Nej, dét her handler om langt større ting, end blot lukningen af 24syv, og det er derfor jeg personligt, og sikkert mange af jer andre, reagerer så voldsomt. Det er derfor vi fortsætter med at råbe op, bombarderer de ansvarlige med spørgsmål, gør opmærksom på os selv gennem tomatemojis, demonstrerer, indsamler underskrifter og spyer vores vrede, vores afmagt og vores desillusion ud, hvorend det er muligt. For jeg er så ufatteligt frustreret. Jeg er frustreret over at vores nation går den gale vej, og vores demokrati efterhånden afmonteres i stigende grad! 

I den her proces har jeg helt mistet en dyrebar del af mig selv, og jeg tror ikke jeg er den eneste: Jeg har mistet den sidste tro på systemet, politikerne og forestillingen om, at mine demokratiske rettigheder ikke bare kan knægtes uden konsekvenser. Jeg har mistet troen på, at hvis vi stiller os op som borgere, så lytter vores folkevalgte til os! Jeg har mistet troen på, at der altid i sidste ende vil være en objektiv instans der vil sørge for at bringe orden, hvis der forekommer magtmisbrug eller begås tydelige fejl. Jeg har mistet troen på at det repræsentative demokrati reelt er til gavn for os borgere. 

Lukningen af 24syv har ikke blot medvirket til en mistet tro på systemet, men har også lukket op for endnu flere frustrationer omkring den facon vi efterhånden har indrettet os herhjemme! Forløbet før, under og efter har været et eksempel på, hvordan tingene rent faktisk (ikke) fungerer ude i det danske samfund, og et afgørende bevis på, at vores demokrati er ved at blive kørt ud på et sidespor af vores politikere og embedsmænd. Systemet er blevet et selvopretholdende monster, som konstant udvider sine egne beføjelser, og der nye muligheder for eskalering, som i stigende grad har fået sit eget liv. Og hvad er problemet så? 
Problemet er, at politikerne lige nu, millimeter for millimeter, sætter vores borgerrettigheder under pres. Vi har en regering og politikere som i historisk grad har pakket sig ind i medierådgivere og konsulenter. Som nægter at besvare kritiske spørgsmål, hvis de da kommer, selv indenfor deres eget fagområde, imens de iscenesætter sig selv som 'den jævne tilgængelige dansker' i hyggelige talkshows, quizprogrammer, på Instagram og i livsstilsmagasiner. Vi har en presse som i større og mindre grad er afhængig af mediestøtte, og medier som nu lukkes ned gennem obskure lovforslag og kafkaske processer, hvis de ikke logrer nok, og ikke gør sig venner med magthaverne. Vi har nu fået 'tryghedspakker' og overvågningslove der hele tiden udvides i deres omfang. Vi har ministre som gennem Folketinget får tildelt en magt, som tidligere har været placeret ved domstolene. Og vi har en vicestatsminister der står ved siden af statsministeren - som dog ikke står til ansvar som minister eller folkevalgt.

Problemet er, at som 'velfærdsbegrebet' er udvandet, så udtværes pengene så tyndt udover SÅ mange områder, at kerneområderne forsømmes. Vi har politikere, som ikke tør at prioritere i  need' and 'want', da de risikerer at miste taburetten - om som prioriterer prestigeprojekter over kedelig hverdag, da de så føler, at de rigtig kan markere sig hos vælgerne. Eller så de kan aflevere aftalte 'ben' hos deres støtter. Eller som minimum kan sætte deres eget lille aftryk i historien.

Problemet er, at vores såkaldt repræsentative demokrati ikke længere er tro overfor grundtanken i systemet - at alle rent faktisk repræsenteres på borgen. Idag er det en karriereklub, hvor kontakterne er vigtigere end personen. Hvor du ikke har en chance for at få rigtig indflydelse, medmindre du er opfostret i de politiske partier, har de rigtige venner, og kan pakke det hele ind i det rigtige spin.. 

Problemet er, at de mennesker som bebor borgen, ikke selv arbejder ude i den almindelige hverdag (mange af dem er gået direkte fra/har afbrudt uddannelse til borgen, eller sidder på tinget på 10. år), og derfor ikke kender til det liv, og den påvirkning deres politik har på den enkelte dansker. Det ville ikke være så massivt et problem, hvis politikerne ikke mente, at de skulle lave detailstyring i den enkelte danskers liv, frem for at udstikke de store linjer.

Problemet er at mediestøtten og karrierejagt har gjort staten og pressen til en sammenfiltret masse, hvor journalisterne holder ting tilbage, eller accepterer spin, så de får den gode historie næste gang - men også at de på skift arbejder hos politikerne som medierådgivere. Og ikke mindst, så tør pressen i Danmark ikke mere end 'hertil og ikke længere', hvis de gerne vil beholde deres mediestøtte. Bare se hvad der skete med 24syv.

Problemet er, at den offentlige sektors eksplosion og dermed udvanding og spredning udover alverdens tænkelige områder betyder, at der sættes alverdens mellemlag i værk, for at kunne håndtere det. Men også vanvittige, ineffektive systemer og adminstration, så politikerne kan sikre sig, at deres milimeterlovgivning også overholdes ude i verden - hvorefter rengøringsassistenterne, pædagogerne, lægerne, sygeplejerskerne, sosu'erne, etc etc etc efterhånden bruger en vanvittig mængde spildtid på dokumentation. Og ja, dén spreder de selvfølgelig også ud i den private verden, således at butiksindehavere, selvstændige, private aktører og andre der forsøger at opretholde en virksomhed får glæde af de massive dokumentationskrav. 

Problemet er, at jo mere utilfredse vi danskere bliver over det hér, jo mere vi mærker de negative konsekvenser af det nuværende system i vores liv - dets mere føler politikerne, de offentlige ledere og systemerne, behov for at pakke sig ind i lag på lag af medierådgivere, konsulenter og kampagner. Derved fyrer de ENDNU flere milliarder af vores penge af på at fortælle os, at det altså SLET ikke er sådan vi skal opfatte det, og at alt er godt. Og hvis ikke noget fungerer, så er det blot fordi vi mangler endnu en afgift, et lovforslag eller skattestigning! 

Reaktionerne på lukningen af 24syv er for mig ikke blot en frustration over at miste det daglige radiofix. Det er blevet et symbol på afstanden mellem hvordan jeg troede at de samfundsmæssige spilleregler fungerede og hvilke rettigheder jeg har som borger, og hvordan systemet så reelt så ud. Og dét har været en brat opvågning. Det er også derfor vi ikke bare må give op, og ikke blot acceptere de massive politiske afledningsmanøvrer der er og kommer. De ved de har en dårlig sag, og de ved også at det ikke blot handler om radioen længere - og på et tidspunkt så skal de stå til ansvar, om så de flygter fra det! Kæmp videre, giv ikke op. Det hér er en så meget vigtigere kamp end for 'blot en radio'.....


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar