"Idéen om Danmark som et frit land, hvor vi værner om grundlæggende frihedsrettigheder, er under pres. Vi skal gøre op med den herskende overvågningskultur, hvis ikke vi vil fortsætte afviklingen af Danmark som en tillidsstat.
En rapport fra det britiske politiorgan College of Policing konkluderede i 2013, at CCTV (videoovervågning) ikke har en præventiv eller effekt på voldsrelateret kriminalitet. Det Kriminalpræventive Råd har også udtalt, at øget videoovervågning næppe stopper voldsrelateret kriminalitet som eks. vold i nattelivet. Et forsøg med opsatte kameraer i Aalborgs Jomfru Ane Gade har ikke vist en nedgang i volden. Bandemedlemmer kan i dag let tage en hue, en kasket eller hættetrøje på, der gør, at man ikke kan identificere dem på overvågningsbilleder.
Justitsministeriet konkluderer ligeledes i en rapport fra 2006, at "det er vanskeligt at angive en entydig, overordnet konklusion om effekten af tv-overvågning." Peter Blume, der er professor i persondataret ved Københavns Universitet, udtalte til Information i 2009, at der ikke er nogen undersøgelser, udover dem der er relateret til eksempelvis biltyverier i parkeringskældre, der dokumenterer, at videoovervågning reelt har en forebyggende effekt."
Læs artiklen i Ræson (gratis):
Ingen kommentarer:
Send en kommentar