"ALLE VED, at sundhedsvæsnet er udfordret af flere ældre og færre sengepladser, mens dyr medicin og ny teknologi æder sundhedsbudgettet op, og patienter oplever fragmenterede sygdomsforløb i sundhedsvæsnet og kommunerne. Evidensen er klar: Ulighed i sundhed er primært et socialt og politisk skabt fænomen, hvor det at få kræft, sukkersyge eller hjertesygdom, og overleve sygdommene, er styret af hvor længe man har gået i skole og andre socioøkonomiske faktorer. Fattigdom og kort skolegang kan ikke behandles af læger, som tilmed må kæmpe med meningsløse pakkeforløb, tidsstyring, IT-systemer, der ikke taler sammen, og forældede elektroniske patientjournaler.
På trods af vores mange løsningsforslag halter sundhedsvæsnets helbred alvorligt. Samtidig bidrager det gennem forskelsbehandling og manglende patientinddragelse selv til at gøre patienter mere syge, end de faktisk er. Måske har vi aldrig forstået, at sundhedsvæsnet er et produkt af vores uafklarede forhold til sygdom, lidelse og død – de tre mest grundlæggende præmisser for sundhedsvæsnets eksistens – præmisser, som vi med nødvendig dødsforagt bagatelliserer, så supersygehuse, lægehelikoptere og regionerne ikke kommer til at stå som ikoner for vores angst for at blive syge. Alle ved hvordan det er at være syg og vi er alle bange for at dø – ikke mindst med svære lidelser."
Læs artiklen i RÆSON her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar