Når danske børn lægger sig til at sove om aftenen, er det alt, alt for ofte med ondt i maven. Med ondt i sjælen. Spørgsmålene kører rundt i hovedet:
'Er jeg dygtig nok?', 'er jeg populær nok?', 'har jeg styr på det hele?', 'er jeg god nok?'.
Fra den dag vi afleverer vores børn med vrikkende blerumper i vuggestuen, og til de forlader en ungdomsuddannelse med kroppen fuld af hormoner, bliver de målt og vejet.
Ikke mindst i folkeskolen kvæler vi børnene i tests og sammenligninger. Vi sammenligner dem med hinanden, vi sammenligner klasser, sammenligner skoler, vi sammenligner med udlandet. Men, som man siger: En gris bliver ikke tungere af at blive vejet. På samme måde bliver børn ikke klogere af at blive testet. Eller dygtigere af at blive reduceret til et tal, til en karakter.
Læs artiklen her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar