Igennem de seneste måneder har en af søndags-nydningerne hjemme hos os været højtlæsning ved eftermiddagskaffen af Henrik Pontoppidans roman "Lykke-Per." Hverken Lisa eller jeg har læst den før, og det har været en vidunderlig oplevelse, et fantastisk nærvær med Per i hans eksistentielle rejse gennem livet. I dag nåede vi så til en bevægende vejs ende med de mere end syvhundrede sider. I bogens sidste kapitel citeres Per for nedenstående, som jeg synes er en indsigt der er værd at bære med sig.
God søndag til jer alle.
"Hvad det for ethvert menneske kommer an på, er at bringe sig i så vidt mulig selvstændig og umiddelbar forbindelse med tingene i stedet for at sanse dem gennem andres organer, således som f.eks. også de gør, der lever på overleverede forestillinger. Et sådant, virkeligt levende forhold til livet er den nødvendige forudsætning for at kunne høste frisk erkendelsesglæde af enhver oplevelse, den ringeste såvel som den største, ja selv den smerteligste. Den, der ikke af erfaring kender den lykke, som det er, når en hidtil uoplukket afkrog af tankens eller virkelighedens verden oplades for én, ved overhovedet ikke, hvad det er at leve."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar