lørdag den 29. oktober 2011
Ohh, min gode gamle Tandberg..!
Min Tandberg 64X med X-field-hoveder og rørbestykning havde en utrolig klar og åben lyd, og ingen forstærkersus og båndstøj som mange andre båndoptagere. Iøvrigt er det ganske morsomt at Tandberg'en på videoen herover kører med Scotch-tape. Dem kørte jeg også med da de kom på markedet. Det var super-gode bånd med meget lavt sus, og så endda designet af selveste Bertone.
En ganske sjov historie er denne som jeg har sakset fra Wikipedia: Tandberg tape recorders dominated the Norwegian market, and had a reputation for advanced technology and high quality at reasonable prices. It was on Tandberg reel-to-reel machines that President John F. Kennedy recorded many meetings in the Cabinet Room of the White House, including those associated with the Cuban Missile Crisis.
Jeg begræder den dag i dag, at jeg skilte mig af med den i bytte for en Philips Pro 12.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Oh ja, gode gamle Tandberg. Jeg havde fornøjelsen af Tandberg 62X, først og fremmest anvendt til trickindspilninger. Desværre kunne den højst køre 19 cm hastighed, hvor de halvprofessionelle kunne køre 38 cm/sek. og desuden tage de store spoler. De store spoler ved 38 cm var vist lig med 45 minutters spilletid - noget i den retning. Tandberg kunne højst tage de små spoler - 18 cm eller sådan noget (håber jeg husker rigtigt).
SvarSletMed stor hjælp fra min daværende kone (Brita) lykkedes det at få fingre i en brugt Revox F-36, og det hjalp ikke så lidt. De tre motorer gjorde spolingen til en fornøjelse. Tandberg med sin enlige motor kunne godt køre træt ude i yderenderne. Senere fik jeg fat i en Revox G-36 (begge Revox'er var rørslæder med 2 spor og 3 motorer) og sluttelig, da jeg var udlært fik jeg råd til to stk. Revox A-77.
Du skriver længere oppe om Philips Pro 12, som jeg også havde kig på - ligesom engelske Ferrograph også lavede en halvprofessionel maskine - men der gik rygter om problemer med dem begge. Derfor valgte jeg A77'eren. Det har jeg til gengæld aldrig fortrudt, for selv om den var tranisistoriseret, var den utrolig stabil, nem at betjene og ikke mindst: nem at servicere. Lyden var der heller ikke noget i vejen med.
Enkelte galninge fik A77 specialdesignet, så den kunne køre 76 cm/sek., men så langt drev jeg det aldrig.
Til gengæld har A77 fået lov at arbejde som en hest, når jeg lavede indspilninger i hjemmestudiet, det var den som skabt til. Til alm. oplysning er her et udvalg af de optagelser jeg har lavet:
http://www.cykelkurt.com/musik/cykelmus/cykelmus.html
V.h.
Kurt Starlit