mandag den 4. juli 2011

Tanker om livets kors...


















Det horisontale kan beskrive det lineære og historiske liv, som vi lever, med fortid, nutid og fremtid, og vores forholden os til livet her på jord, hvorimod det vertikale kan være den dimension, der hverken er bundet af en bestemt tid og historie i og med, at vertikaliteten måske er selve altets (kærlighedens/evighedens) bevægelse mod mennesket og menneskets bevægelse mod noget højere og dybere.
Kan vi leve i en ren horisontalitet uden en længsel efter det evige/kærligheden/altet; dvs. den vertikale dimension, og omvendt kan det vertikale bevæge sig (og bevæge os) uden samtidig at være forbundet med det horisontale..?

Herren favner og bær menneskene med sine udbredte arme, stående med fødderne plantet solidt i det jordiske og ånden i det himmelske.
Materie og ånd. Liv og sjæl.
Heri ligger måske korsets symbolik.

(billedet er fra Værløse Kirke)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar