Tankevækkende vinkler fra lidt ferielæsning:
"Den japanske Zen-specialist Suzuki skriver, at vestens visdom søger udad, hvor østerlandsk visdom søger indad. Han mener endvidere, at selv vores psykologi betragter mennesket som en genstand. Vi gør det indre til noget ydre. Og det er jo ikke blevet mindre med den positive psykologi, der i høj grad fokuserer på, at mennesket skal fungere optimalt. Trivsel er et nøgleord. Normaltilstanden er trivsel, og man skal forebygge, så nedture undgås. Det kan selvfølgelig også have sin berettigelse, men der er fare for et overfladisk liv uden kontakt indadtil. Faren for ikke at få et forhold til sig selv. Man kan sige, at denne psykologi passer fint med samfundet i øvrigt, hvor det er den lige vej, det ydre menneske, der prioriteres. At leve et liv uden at blive tvunget til at gå i dybden, men til gengæld klare sig på markedets præmisser. På mig virker det som en styring af vores liv og arbejde, en anderledes magtrelation. En anden måde at manipulere på, så længe den bagvedliggende hensigt er, at vores liv skal kunne "betale sig". Hvad det så vil sige. For når man er gammel, kan livet jo sådan set ikke betale sig længere. Ikke med den målestok.Selvom vi ganske selvfølgelig skaffer arbejdspladser. Det skal man ikke glemme. Det er måske det område, hvor væksten kan ske hurtigst. Der vil blive brug for en større produktion af bleer og rollatorer og meget andet udstyr.
Det er berigende, når vi en sjælden gang får en TV-udsendelse med mennesker, der går bag overfladen og finder en original og åndfuld synsvinkel på dagen og vejen og derudfra trækker linier til noget eksistentielt menneskeligt. Fjernsynet kunne være en fantastisk mulighed, hvis man brugte vores filosoffer, kunstnere og autodidakter med noget på sinde. Men de kloge mænd og kvinder er i alt for stor grad skiftet ud med studieværter. Studieværter som rollemodeller. Show først og sidst, selvmord incest og røveriske overfald kommer i aftenshowet på linie med al anden underholdning. Vores liv bliver skrevet ned til først produktion og så underholdning, og vi finder os i det. På trods af at vi langt hen ad vejen er blevet så godt uddannede. Vi finder os også i politikernes klichéer og bandlysning af viden, der ikke er absolut erhvervsrelevant. For det er først og sidst markedet, det gælder. Konkurrenceevnen. Det er den røde tråd. Nok sviner landbruget, og svineindustrien er monstrøs med et voksende antal produktionsenheder, men væksten kræver det. Markedet kræver det. Konkurrencen kræver det. Vi skal forbruge, men vi skal ikke forurene, derfor er der også indført grønne afgifter. Vi skal købe biler, så branchen kan klare sig, men vi skal ikke forurene, og det sørger de grønne afgifter for. Vi skal støtte industrien. Og landbruget. Og det gør vi ved at producere os ud af krisen, mens vi samtidig tænker på miljøet, for det er nødvendigt, at vi kan konkurrere med de lande, der skal konkurrere med os. Vi skal vokse, ligesom de lande vi normalt sammenligner os med. Vi skal vokse alle sammen. Det er en global krise. Vi skal tage arbejdstøjet på og gå ud på arbejdsmarkedet og producere os ud af krisen. Også de syge og de arbejdsløse og de ældre, der stadig kan. Samtidig skal vi skære ned. På de bløde områder, der ikke fremmer konkurrenceevnen. Vi skal skære ned, og dem der bliver fyret, skal bare tage arbejdstøjet på og producere. Indtil væksten igen er i top.
Det skal nok gå. Vi har allerede indført de grønne afgifter og sat skatten ned, så vi kan konkurrere med de lande, der skal konkurrere med os. og vi har vedtaget en Femernbro. Kloaknettet er et problem og togskinnerne og de offentlige bygninger, det kan vi ikke længere se bort fra, og derfor tager vi også arbejdstøjet på og nedsætter et udvalg.
Desuden skal levetiden forhøjes med tre år. Så vi ligger på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi er kommet bagud, og det må og skal ændres. For vi hører, når alt kommer til alt, til de bedste. Selvom det selvfølgelig kan give problemer at have en gammel befolkning, der skal passes. Derfor er det også vigtigt, at befolkningstallet ikke går ned. Det kræver mange hænder at have mange ældre, og det koster. Der bliver brug for mange skattekroner, så også af den grund er det vigtigt, at befolkningstallet øges".
Ovenstående er uddrag fra bogen "Under himlen over jorden" af Birgit Strandbygaard.
Forlaget ALFA 2011.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar