I dag har Google så sendt deres egen internet-browser på gaden. Den skal tage kampen op med MicroSofts InternetExplorer, Mozillas FireFox og norske Opera. Googles browser hedder Chrome og findes allerede her på førstedagen også i en dansk version.
Har prøvet at lege lidt med den her til frokost, og jeg tror den kan blive et rigtig godt bekendtskab. Den er hurtig, den er enkel, den er overskuelig og har alligevel mange gode finesser i forhold til IExplorer7. I det hele taget er det godt at have en browser ud over InternetExplorer. Sidstnævnte har af og til problemer med at vise nogle hjemmesider og nogle gange går den ned. Her kan det være rart at have en anden browser at surfe med. Jeg har indtil nu haft Mozilla FireFox som alternativ, men måske Googles nye Chrome-browser er en værdig afløser.
Chrome er frigivet i en betaversion og den mangler lige lidt script-behandling så den f.eks. kan gå på netbank og lign. Men det kommer sikkert snart.
Prøv selv Chrome-browseren, du henter den her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar