søndag den 22. marts 2020

Forår trods corona

Foråret er over os - det lader sig ikke slå ud af en bette virus.... 🇩🇰
(foto: Karsten Hammershøj Nymand)

Du kom med alt hvad der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!

Jeg stormed' ud og købte øl
ja,vintrens gamle, stive føl
fór ud på grønne enge
og du blev varm og lys og fuld
og håret var det pure guld
som solen – skjult for længe

Og blomster åbned' sig og så
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde.
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk, jeg måtte græde.

Vorherren selv bød ind til fest
og kyssed* hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stor besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheder er og bli'r
Og hvad end hele verden si'r
Så har den vore hjerter

(Tekst & Musik: Per Warming, Jens Rosendal)

lørdag den 21. marts 2020

Coronakrisens mulige udfald...

"Selvfølgelig ved vi ikke, hvordan det ender, når vi når om på den anden side af coronakrisen, men politisk vil verden ikke være den samme.

Meget af det, vi troede, vi var afhængige af, og meget af det, vi bildte os ind, at vi virkelig troede på, vil være væk. Det kan blive frygteligt, og det kan blive fantastisk. Sandsynligvis begge dele, men forskellige steder. Så bliver idéudvikling, offentlige samtaler og politik helt afgørende.


Som Francis Fukuyama engang sagde her i avisen om forholdet mellem en objektiv situation og de politiske udfald: Vi havde store økonomiske problemer efter krisen i 1930'erne, »i Europa ledte det til Hitler og Mussolini, i USA ledte det til Franklin Roosevelt og New Deal.« Det, der et sted blev til fascisme, blev et andet sted til forbilledet for samtidens demokratiske socialisme.

Vi har udsigten til begge muligheder på den anden side af corona, og kloden er stadig i brand."


Læs indlægget her:

https://www.information.dk/debat/2020/03/verden-kan-corona-ende-ny-mussolini-demokratisk-socialisme





fredag den 20. marts 2020

Udspil på grænsen af panik

"Regeringens økonomiske udspil er udtænkt på grænsen af panik, skriver økonom Kim Paulsen: Tiltagene er aftalt med dem, der i forvejen sidder på flæsket jf. trepartsforhandlingerne om krisepakken og de store selskaber fx SAS. Det skal nok give ro på hovedperronen, fordi det store flertal af fastansatte – men hvor er læren fra Finanskrisen, og hvad med de udsatte?


På trods af den omtalte generelle tilgang falder mange udenfor. Dem, der er eller bliver fyret i den nærmeste fremtid, får ingen særlig krisehjælp. Dem, der i forvejen var arbejdsløse, måske endda i halvt år, får det sværere og en ydelse, der er væsentlig mindre end den faste arbejdsstyrke, som i både den offentlige som den private sektor fortsætter på fuld løn, hvis der takkes ja til ordningen.


De atypisk ansatte, de arbejdsløse og andre lavindkomstgrupper (aktive jobsøgere), er i reglen uden egen skyld i deres økonomiske problemer, men her er det åbenbart finere at blive uforskyldt ramt af coronavirussen."


Læs indlægget her:

https://pov.international/coronavirus-redningspakke-er-skaev/





mandag den 16. marts 2020

Krise til eftertanke...?

Nu må vi jo i al tumulten ikke glemme, at sundhedssektoren og sygehusene har været udsat for massive nedskæringer de sidste mange år. Et totalt udsultet sundhedsvæsen har jo i sagens natur overordentlig svært ved at håndtere en krise som denne, hvis ikke der sættes ind på at udbrede og derved sænke raten af behandlingskrævende over tid.
Havde vort sygehusvæsen været toptunet, havde det ikke været nødvendigt, med alle de tiltag i samfundet, som nu finder sted.
Man må sandelig håbe, at politikerne nu får åbnet øjnene for, hvor vigtigt det er for landet og borgerne, at have et sygehusvæsen der ikke konstant bliver beskåret, men tværtimod bliver opdateret. Især når befolkningsgennemsnittet, som det er tilfældet, bliver ældre og ældre. Lad os håbe at fru Frederiksen, efter krisen, får rettet op på det syge sygehusvæsen.
Og så skal vi jo passe på med ikke at lade os tabe fornuften helt. Indtil d.d. er blot 918 danskere smittet. Kun fire er døde, tre på 80+ år, som var alvorligt syge i forvejen, og hvor dødsårsagen ikke umiddelbart er coronavirus. Og så en mand på 92 år, hvor man endnu ikke kender dødsårsagen. Myndighederne har meldt ud, at deres værste scenarier viser, at mellem 300.000 og 500.000 danskere vil blive smittet med corona her i forårsmånederne. Det er max. 10% af befolkningen. Det vil sige, at 90% af befolkningen IKKE bliver smittet i denne omgang.
Værd at tænke over...?

søndag den 15. marts 2020

Om krisehåndtering og positive erfaringer...

Måske ugens mest læsværdige og opbyggelige artikel...👍


"Midt i coronakrisen skal vi huske, hvad de hårdtramte italienere har lært os om epidemibekæmpelse. Griber vi tragedien rigtigt an, kan vi se den som en beredskabsøvelse på større kriser i fremtiden, og den kan ligefrem få positive følger..."


Læs filosof Anders Fogh Jensens indlæg i Politiken her:

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7701989/Vi-troede-at-markedet-og-de-store-selskaber-havde-vundet-men-nu-ser-vi-hvorfor-det-er-godt-at-have-en-st%C3%A6rk-stat





fredag den 13. marts 2020

Covid-19 smitter ikke kun mennesker, men også stater

"Moderne stater opstod, da samfundet fik evnen til at standse epidemier og holde folk raske. Derfor er covid-19 også meget mere end blot en virus, der kan slå tusinder ihjel: Det er en storpolitisk mikroorganisme, der kan få det hele til at bryde sammen.


Vi accepterer statens enorme, vidtrækkende magt, så længe vi har tillid til, at den passer på os. Når den ligning ikke går op, ved ingen længere, hvad der vil ske.

En virus er således ikke kun en mikroorganisme på jagt efter en vært. Den kan smitte en regering og en stat med et ødelæggende tab af legitimitet til følge. Det sker, når frygt, angst, panik springer fra ét individ til en hel befolkning.

Det er i sidste ende derfor, Mette Frederiksen onsdag aften erklærede en form for undtagelsestilstand, og derfor, regeringen holder pressemøder dagligt nu.


Vi befinder os ikke længere i det faktuelles teknokratiske og nøgterne rige, hvor midler og mål kan bringes i overensstemmelse. Vi er i en verden af risici, sandsynligheder, panik, angst, død, mistillid og kaos. Vi er i gråzonen mellem politik og socialpsykologi.

Ingen kan tillade sig at være ligeglade. Alt for meget kan være på spil."


Læs artiklen her:

https://www.altinget.dk/artikel/covid-19-smitter-ikke-kun-mennesker-den-kan-ogsaa-ramme-stater-og-det-har-mette-frederiksen-for-laengst-forstaaet





Verden uden os

Livsfare og livsgrundlag hænger tæt sammen i et forskruet favntag, hvor man lever af at slå sig selv ihjel på længere sigt. Vi er fordømte, hvis vi fortsætter, og fordømte, hvis vi ikke gør. Eller er vi? 


Pernille Stensgaard om forholdet mellem corona og klima:


"VI BEFINDER OS i to slags livsfare; den ene er kortsigtet og båret af virus, den anden er klimaforandringer. Vi reagerer ret omgående og effektivt på den ene, den kropslige og nære virus, mens den anden, abstrakte og fjerne fare, fortaber sig.


Vi lukker byer og lande, skoler og børnehaver, lufthavne og arbejdspladser, aflyser konferencer og messer for milliarder af kroner, opfører spektakulære forestillinger uden publikum, spritter hænder og holder afstand, men kødet og yoghurten vil vi ikke holde os fra. Ikke engang to tredjedele veganere kan vi strække os til at blive. Det er at gå for vidt."


Læs dette essay i Weekendavisen:

https://www.weekendavisen.dk/2020-11/samfund/verden-uden-os





søndag den 8. marts 2020

Corona

Den moderne tids menneske, tør ikke se magtesløsheden i øjnene. I vor tid og i vor del af verden har de fleste bundet sig op på en tiltro til at samfundssystemet har kontrollen, og tager vare på dig, når du ikke selv magter det. At indse, at systemet også kan være magtesløst, skaber vrede, frygt og fortvivlelse, fordi folk i vor kultur har tildelt velfærdssystemet den guddommelige magt.