lørdag den 11. maj 2019

Den fjerde statsmagt er forlængst afdød

Martin Lemberg:

HAR MEDIERNE – "DEN FJERDE STATSMAGT" – IKKE ET ANSVAR?


KOMMENTAR // MEDIER – Den udlændingepolitiske debat rider dansk politik som en mare, skriver migrationsforskeren Martin Lemberg-Pedersen, men ansvaret ligger ikke kun hos de politikere, der løber med på demagogien. Medierne er elefanten i rummet, der i årevis har kridtet banen op for normaliseringen af racisme og halv- og helfascistoide standpunkter: I jagten på clicks, konflikt og profit er alle meninger blevet lige gyldige.


"Mediehusenes fokus på clicks, konflikt og profit er nogle af grundene til, at det er forkert, når det påstås at medierne blot er vejrhaner, der kanaliserer meninger fra folkedybet (populistiske politikere abonnerer på et lignende argument). For befolkningens og vælgernes meningsdannelse kan ikke isoleres som noget der organisk bobler op fra et vælgerhav, uafhængigt af disse mediedynamikker og -formater.


Medierne er blevet skolet i – og har skolet sig selv til – ikke at varetage den afgørende rolle at selektere mellem synspunkter i den offentlige debat. Alt er blevet lige gyldigt. Derfor kan outrerede udlændingepolitiske synspunkter nærmest automatisk veksles til Breaking i mindst tre nationale medier. Helt afgørende spørgsmål om f.eks. bankers hvidvask, virksomheders enorme skattesvig, arbejdsløshedspolitik, privatiseringen af statslig infrastruktur, udryddelsen af hundredetusindevis af arter, og jordens kollapsende biodiversitet, får slet ikke den opmærksomhed, de fortjener.


Alt rapporteres i Breaking, men denne form for reportage er præget af en tidsløshed og en historieløshed. Det ligger i Breakings natur at være midlertidig, at blive afløst af noget andet. Derfor stilles der ikke nok kritiske spørgsmål til de antagelser og præmisser, der driver konklusioner om seksualiserede og racialiserede voldsfantasier, apartheid-lignende visioner og slet skjulte henvisninger til etnisk udrensning.


Når Mimi Vibeke Jakobsen påpeger de slående ligheder mellem Stram Kurs og udviklingen af den nazistiske ideologi, er det Paludans forvrøvlede udbrud om, at hun er et "nazisvin", der bliver forsidestof.


Mens Jakobsens påpegning af et påtrængende ekko fra fortiden skubbes til side som en bisætning, og ender som en optakt til dramaet, der rapporteres om."


LÆS INDLÆGGET PÅ DETTE LINK:


▶▶ https://pov.international/danske-medier-baerer-et-medansvar/

fredag den 10. maj 2019

Vocabularium

Til udvidelse af det glosale forråd...




Fra tonernes dyb

Et bette kort causeri om kontrabassisme der er værd at lægge øre til:

Lyt her:
https://sverigesradio.se/sida/gruppsida.aspx?programid=4431&grupp=21889&artikel=7182302

Den danske velfærdsstat er en illusion

"Med det gennemslag konkurrencestaten har fået i Danmark, ligner den efterhånden en karikatur af den velfærdsstat, som den hævder at stå på skuldrene af. Ikke mindst hvis den måles med de alen, som 1960'ernes utopi om et fritidssamfund satte i forventning om produktionens fortsatte automatisering og den almindelige værdiudvikling i retning af øget realisering af menneskets potentialer."


Læs artiklen fra Den Offentlige her:

https://www.denoffentlige.dk/professor-det-rationelle-menneskesyn-bryder-med-vores-vaerdigrundlag





mandag den 6. maj 2019

Bange for det offentlige system...

"Forfatter og debattør Knud Romer mener at enhver form for menneskelighed er blevet udraderet fra velfærdsstaten af djøfere som Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. Han efterlyser politikere, der har en ide og en plan for samfundet, der rækker længere end velfærd og vækst.
Der er dybest set ikke noget valg. Den kommende valgkamp er en kamp mellem to onder, der ligner hinanden til forveksling og som begge har underkastet sig den økonomiske rationalitets dominans.

Jeg ved det lyder utopisk men man kunne jo drømme om der var nogle politikere, der spurgte »hvor skal vi hen du?« for der er ingen diskussion om samfundsudviklingen længere. det er bare præstationssamfund, et konkurrencesamfund på et globalt marked, hvor man taber hvis man ikke er optimeret. Men jeg tror vi har så travlt med at blive vindere, at vi allesammen taber."

(gratis at læse):




fredag den 3. maj 2019

Bliver vi forført - nok en gang...?

"I Danmark, Norge og Sverige mener op mod 80 pct.  af de nuværende og tidligere professorer med personlig forskningserfaring i klimasvingningers årsager, at de nuværende klimaændringer helt overvejende er naturlige. Ikke kun 3 pct., som IPCC påstår.  Eller som det uimodsagt blev påstået af en 'samfundsvidenskabelig klimaforsker' i P1 Eftermiddag den 24/4, at 99,999 pct. af klimaforskerne mener, at vor tids klimaforandringer er menneskeskabte. Mere usandt kan det næppe være. Men når så mange marcherer i takt, undlader selv de mest seriøse journalister bange at stille kritiske spørgsmål."


Læs debatindlægget i Jyllands Posten her:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9617796/de-nuvaerende-klimaaendringer-er-helt-overvejende-naturlige/?fbclid=IwAR3tSXNvWkorrjEXAYtn_cMVvfmDxDJwG6mu4ag7kuGW0rKVZMmGx9eMilY

torsdag den 18. april 2019

Derfor bløder det offentlige

Steen Hildebrandt:

"Det ser ud til, at Danmark i de sidste mange år har været på en helt forkert ledelseskurs i den offentlige sektor, og bag regneark og konsulenter skimter man et finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en alt for simpel og mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt og alle i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne - det afviser jeg ikke, men der skal ikke være så meget styr, at almindelig sund fornuft og gedigen faglighed bliver så ugleset, at de simple systemer, regnemodeller og nøgletal totalt tager over."


Læs artiklen her:

https://www.fyens.dk/article/3341969

onsdag den 10. april 2019

Er du blå eller rød...?


"Hvad sker der, når vi pakker Folketinget ned i to kasser? Så sker der det, at vi fordummer vores samtale om politik. Når spørgsmålet "hvem peger du på?" fylder mere end "hvor synes du samfundet skal hen?", bliver den politiske debat helt ufattelig fattig."


Lea Korsgaard fra Zetland afleverer her en lige højre til det blå/røde verdensbillede, som medierne insisterer på at promovere.


For når de gør det, er de med til at skabe en unuanceret virkelighed, som altid ender med spørgsmålet: Blå eller rød? 


Verden er i flere farver!


Læs med, bliv klogere:


https://www.zetland.dk/historie/seQERvGj-a8DEYXaM-e2dc2