Herlevs juletræ

I dag tændte borgmesteren Herlevs fine juletræ… 🎄

Politisk ynkelighed

"Magten slider." Hvilken vidunderlig selvmedlidende hymne magthaverne har komponeret til sig selv! De synger den hver gang meningsmålingerne synker, som om folket skulle lægge en trøstende hånd på deres politiske pandebrask og sige: "Stakkels jer. Hvor må det være hårdt at bestemme over os."

For hvad betyder denne sørgelige vise egentlig? At magthaveren er en tragisk helt, tvunget til at træffe hårde, upopulære beslutninger, fordi folket er børn, svage i dømmekraft og uden forståelse for lederskabets ophøjede byrde. Magten fremstiller sig selv som en martyr, gennembanket af uretfærdighedens pisk, hver gang et menneske vover at kritisere resultatet af magtens handlinger.

Men når man har siddet længe nok i magtens stol, bliver man ét med møblet. Man synker dybere og dybere ned i sin egen selvfølgelighed. Man bliver tryg, bekvem, overbevist om, at ens egne beslutninger er verdens naturlove, og at alt andet ville være kaos. Og langsomt opstår den værste af alle illusioner: at verden burde formes efter ens egen træthed. Derfra følger alle symptomerne: Tunnelsyn, tonedøvhed og forhærdelse.

Det er magtmennesket, der slides af magten. Det er den langvarige siddestilling, der får dem til at miste følingen med gulvet. Det er de uafbrudte nik fra rådgivere, der gør dem dovne i dømmekraften. Det er den konstante beskyttelse fra systemet, der gør dem ude af stand til at mærke verden. Magten er aldrig et offer. Magten er et spejl, og det er altid magthaveren, der slår revner.

- Jacob Octavius Jarlskov

Værd at reflektere over…

Bedre sent end aldrig

Årets første og sikkert eneste rose er netop udsprunget - synd man ikke kan dufte den på fotoet…

Drengedrømme

Mine drengeårs drømmebil var en sådan lyseblå Ford Thunderbird. Mine teenageårs drømmebil var en rød Ford Mustang. 

Min første bil blev en grå Renault 4. Den efterfølgende en metallic-grøn Opel Kadett C Caravan. Herefter en hvid Citroën BX Palmares, som senere afløstes af en metallic-koksgrå Citroën Xantia Weekend.

Og her i mit otium kører jeg så i min første Ford, en metallic-sort Mondeo Station Car.

Åbning af udstilling om valg i Herlev

I dag åbnede Marco (Herlevs borgmester) vores første udstilling i eget lokale i Herlev Bymidte Center. Herlev-Hjortespring Historiske Forenings udstilling om sogneråds- og kommunalvalg i Herlev gennem tiderne.

Vær varsom med sms

Klik her og læs artiklen:

https://fagligsenior.dk/2025/08/25/drop-sms-saadan-sender-du-sikre-beskeder-paa-din-telefon/

Til seriøs refleksion…

Naivitet…?

 Hvorfor tager vi så meget på vej overfor de, som vi har valgt som ledere…? 

Trump, Putin, Netanyahu, Mette F., von der Leyen, og alle andre af de 'pinger' som sidder i embeder folket har valgt dem til. De er jo blot personer med traumer og historier, som de fleste andre mennesker her på jord. Ingen af dem er bedre, og end du og jeg. 
Vi vil så gerne, at nogle har overmenneskelige evner og perfekte personligheder til at bestride de højeste embeder, at de har klogskaben, etikken, overblikket og næsten guddommelige karaktertræk. Og vi undlader at indse, at ingen er bedre udstyret end andre til at forvalte livet, som vi er givet. 
Ja måske har de, som lader sig stille op og vælge til sådanne embeder, endnu større sten i bagagen at hamle op med, end gennemsnitsmennesket?

Præsternes Gud i maskinen

Af Brian Jensen Felde, journalist, grafiker og musiker:

Okay. Du ved det; jeg er 666 procent dummere end folk, der mener at altervin er en god årgang, men… Personligt nyder jeg dem. Altså ikke altervinene, men kirkerne. Disse kridhvide kvadrerkæmper selv i den mindste miniputby. Og indenfor. Kirkerummet… ekkokammeret, hvor djævle og Helvedes ild titter frem under loftskalken sammen med genlyden af flammetaler og bandlysning af de forbandede forvist med bøjede nakker under knyttede nævner løftet i hævngudens navn.

Her i orgelbrus og englesus lever mindelserne om dengang, da den danske kirke for et øjeblik siden - fra klokketårnets spir og helt ned i fundamentet - var et magtmiddel. Oh, de Herrens år, da kirkeskibe kæntrede og pulpituret skælvede under mandemullahernes tordentaler. Dengang en præst med Gud i ryggen kunne bede kvinder om at holde kæft og tyendet om at kende sin plads - uden at frygte for, at menigheden skulle slå syv kors og hashtag-tegn for sig.

Sådan er det ikke længere. De færreste - og stadigt færre - danskere tror, at de tror på Gud. Så hvor længe mon vi kan blive ved med at kalde en stadig mere tyndbenet og vakkelvorn folkekirke for folkets kirke…?

Hvad sker der i templet, hvor præsterne blot er en slags ordstyrere i en hvad-syns-du-selv-religion, og de indlagte ritualer er reduceret til en åndeligt kaloriefattig snack-buffet før fire slags fester; 1) babyer med skrigevand i håret 2) unge, der konfirmerer deres tro på, at livet er et gavebord 3) to menneskers midlertidige ja til hinanden og 4) kringlekaffe, gravøl og den sure duft af kirkegårdsjord og krematorierøg.

Måske er det derfor, at de danske præsters forening i afmagt nu har indgået en potentiel uhellig alliance med kunstig intelligens (se link nederst). Prædikener skrevet af robotter. En direkte forbindelse til de gamle grækere. De græske teatertragedier, hvor en gud blev hejset ned på scenen af en maskine for at løse et problem.

Deus ex machina, blev fænomenet kaldt. Guden fra maskinen. I vores tids version: Guds ord skrevet af en umenneskelig, maskinel ånd. Måske en god idé. Lidt AI-input kan ikke skade. Nogle præsters prædikener er gudsjammerligt kedelige; introvert teologiteori kun egnet til øvelsestimer på præsteseminariet ud på de beduggede timer.

AI er en fantastisk teknologi. Med omtanke. Men til forkyndelse af ord, som nogle mennesker tror kommer fra en gud? Ånd formuleret så en vågen menighed må tro, at talen er købt på Temu. Ahr, hva…?! Måske skulle præsteforeningen i stedet se på, om de nyordinerede præster er blevet tilstrækkeligt undervist i og testet for oratoriske talent på teologistudiet?

Præsternes knæfald for det umenneskelige siger dog meget om, hvor (nogle af!!!) præsterne står og om deres mulige betydning for den dalende interesse for og tro på kristendommen og dens gud- og budskab. Er præsterne en del af problemet, når stadig flere hellere vil tro på en coach med lækker instaprofil end på forkyndere med pibekrave?

Danske præster er en ret uens flok fortællere, der stritter i hver deres retning. Længe leve forskelligheden, og længe leve nogle af de præster, jeg har oplevet live. Menneskepræster, der kunne tale til alle os, der sad med ånden på stilke og numsen på de stive bænkerækker, men…

Er (nogle!!!) præster blevet mere deres eget ego-fedmende pr-bureau end budbringere om og udøvere af næstekærlighed i nærområdet? Nogle (nogle!!!) præster har mere travlt med at mene noget i medierne end med at lave noget meningsfyldt med menigheden. Andre er mere optagede af at lege Niels Frederik Severin og skrive bøger og klummer og debatindlæg, end de lægger kræfterne i at skrive prædikener med så fængende indhold, at den minimerede menighed ikke nikker med hovederne allerede klokken ni minutter over 10 en søndag formiddag. Ganske praktisk dog at kunne kede nogen af de hvidhårede til døde, når der er en kirkegård lige udenfor døren…

Er præsternes administrative pligter i de sammenlagte giga-sogne blevet så mange, at blot et månedligt holde-hånd-besøg på det lokale demenscenter forlængst er blevet strøget af to-do-listen? Skulle præsteforeningen måske i stedet bruge AI til at fjerne alle bureaukratiske byrder, så præsterne fik mere tid til at flagre ud og være nogens næstekærlige næste?

Hvor ofte tropper præsten op til banko i forsamlingshuset? Hvor tit ser vi en præstekjole knæle ved en hjemløs i en vognport? Hvor tit har du vinket tilbage, når en præst har råbt hej over hækken på vej på hjemmebesøg hos en sorgramt i dit villakvarter? Hvor tit tropper Herrens hjælpetropper op i de socialt udsatte trappeopgange og ringer på - bare for at høre, om alt er okay?

Har præsterne glemt diakonien? Tjenestefænomenet, der - meget apropos - af en AI beskrives sålunde:

"Diakoni (græsk for "tjeneste") er et kristent begreb, der dækker over kirkens sociale arbejde og omsorg for medmennesker, især de svage og syge. Det handler om at omsætte den kristne tro til handling ved at tjene og hjælpe andre."

Er præsternes og den kristne næstekærligheds svindende synlighed i samfundet og på salmebænkene ligefrem proportional med det tiltagende forfald i fundamentet under det, vi en gang med rette kunne kalde en rigsreligion?

Eller er vi flere skyldige i, at der er store revner i den kulturkristne klippegrund, som vi (om vi kan li' det eller ej) har bygget vores velfærds- og omsorgssamfund på? Har vi ikke set, at lige uden for våbenhuset, står hundredtusinder, der tror mere og stærkere på deres gud, end dansken tror på sin? Hvad sker der så?

Nu kender jeg ikke Gud. In person. Men ud fra, hvad jeg har læst i støvet fra store, gamle bøger, rejser der sig et spørgsmål. Mon ikke Gud vil gå fra at stikke ild til buske og til at brænde hele byer af, hvis han fandt ud af, at vores mentale dovenskab har sendt ham ind i en maskine…?

Alle disse spørgsmål burde præsterne, provsterne, biskopperne, kirkeministre og religionsordførere, ja, hele Folketinget og dig og mig bruge mindst en søndag formiddag på at knæle i samtale med os selv og Gud om. Jeg tror ikke, svaret findes i maskinen, men i mennesket.

Okay, du ved det; jeg er 117 procent dummere end dem, der tror, at Solen ville blive enten nede eller oppe, hvis det ikke var for kirkeklokkerne, men… tro mig: Hvis vores næstekærlighed ikke skal ryge en tur op på korset igen, så skal vi Gud hjælpe og Fanden riste mig til at tage os sammen.

Amen.

BONUSINFO
Jeg tror ikke på kirkens krølskæggede himmelgud. Jeg forsøger at bevare min tro på det gode i menneskedatteren og menneskesønnen. Jeg tror på retten til at være lige små i det guddommeligt og ubegribeligt meget større, som vi er en - til tider træls og derfor heldigvis - forsvindende lille del af.

Amen 2.0

#folkekirken #kristendom #Præst #tro

Hvilken øjefryd

Ohhh, nyd lige vor smukke by på dette billede 🫣. 

Man kan næsten høre Lise Reinaus sang om det fortryllende Herlev for sit indre øre.

Sidste dag i første sommermåned 🌼

"Lad alting ske dig: skønhed og rædsel.
Bliv bare ved. Ingen følelse er endelig."
– Rainer Maria Rilke

Når Rainer Maria Rilke siger disse ord,
så er det ikke som en opmuntring i modgang,
men som en kærlig og ubøjelig sandhed:
at livet ikke skal kontrolleres, det skal leves.

At vi ikke kan vælge kun lyset og undgå mørket,
kun blomstringen og undvige forfaldet.
Vi må lade alting ske os.
Ikke fordi vi ønsker det, men fordi det allerede er sket,
fordi vi er mennesker med en hud, der mærker,
et hjerte, der reagerer, og et sind, der forsøger at forstå.

Når vi forsøger at censurere livet,
så lukker vi også for det, der kunne have bevæget os.
Når vi flygter fra smerten,
så flygter vi også fra dybden i kærligheden.
Når vi kontrollerer angsten,
så lammer vi ofte modet.

Men det er netop her, midt i vildnisset,
midt i det uforståelige,
at noget åbner sig,
noget ægte,
noget sandt.

Du skal ikke frygte det, du føler.
Du skal ikke tro, at du bliver dér for evigt.
For ingen følelse er endelig.

Sorgen er ikke en dom,
den er en bølge.
Vreden er ikke en identitet,
den er en passage.
Frygten er ikke et fængsel,
den er en port.

Hvis du bliver ved –
skridt for skridt,
åndedrag for åndedrag –
så vil du opdage, at intet af det, der rammer dig,
kan tage det væk, der bor i dig.

Så lad det ske.
Skønhed og rædsel.
For alt, der går gennem dig,
former dig.
Og alt, der formes i kærlighed,
fører dig hjem.

~ Rainer Maria Rilke (1875–1926) var en østrigsk poet og forfatter, ofte betragtet som en af de mest spirituelle og eksistentielle digtere i moderne europæisk litteratur.

Nyd det mens det er her, foråret….

God påske !

SKØRTORSDAG
Okay, vi antager, at dagen før den længste dag var en torsdag. Det er ligesom vedtaget. For dig - vi kan jo kalde dig JK - blev den dag en ren og skær skør torsdag. For det første… Du kender det sikkert; påskefrokost med hele den hulrøvede. What's not to få en hedetur over? Og…? Ja, du, JK, måtte tygge sig gennem en herrefrokost med 13 til bords, herre Gud…!

Men først… Der skal købes ind og stilles et langbord op, og så skal der ringes til Leonardo da Vinci, som har lovet at komme og male et berømt maleri. Så skal der findes fodbad og badesalt frem. Og sæbe. 12 mænd med sandalfødder. Det kræver en del… og håndklæder.

Fra morgenstunden skal du slibe knive og slagte et lam. Langtidsstegt med hvidløg, persille og en god pinot gris, nå… Videre. Der skal også købes brød. Hvor finder man lige det særligt klæge nadverbrød, der klistrer sig fast oppe i ganen, og den hvinende sure vin, som kan få selv det stærkeste mandfolk til at gå i knæ? Du kan selvfølgelig selv forsøge at brygge den. Det har du haft stor succes med tidligere, men i dag vil vandet ikke, som du vil. Du må afsted til vinkyperen.

Så kommer de, gæsterne. Også Judas og Peter, selvom du ved, at de i løbet af aftenen vil opføre sig udisciplinerede og som 100 procent assholes. Men de er en del af flokken, og du har besluttet, at dagen skal bruges til at vaske tavlen ren.

Festen er i gang. Leonardo står og dirigerer. I skal sidde med kroppene i den helt rette vinkel, så eftertidens konspirationsteoretikere også kan få noget ud af at kigge på skilderiet. Du tager brødet, bryder det og byder det rundt sammen med vinen (yrkkk… hellige sakramente, hvor er den sur!)

For at hjælpe med at få brød og vin til at glide ned, slår du på glasset, rejser dig og står med armene bredt ud og håndfladerne vendt opad, mens du siger, at brødet og vinen er dit legeme og blod. Du kan godt mærke, at drengene kigger lidt undrende på dig. Det gør de tit, de 12. Nogle gange tænker du, om du skulle have velsignet dem med lidt flere brikker i øverste etage, så du går ud i haven og ber en stille bøn om, at alt bliver bedre i morgen, men det er en anden og lang historie.

Dine venner kommer nu ud til dig i haven. Peter er - som du havde anet på forhånd - ikke helt sig selv. Eller rettere, han ser ikke ud til at kunne kende dig. Det er nok den vin, tænker du og slår ham på skulderen og siger:
»Ved du hvad, Peter, inden Solen står op, vil du hanengaleme ikke have kunnet kende mig op til flere gange. Skal jeg lave en kop stærk kaffe?«

Alle de andre smågriner af dine ord, og Judas kysser dig - af glæde, tror du - på kinden. Så bryder Helvede løs, og vrede folk vrimler ind i haven. Det er soldater, de griber fat i dig. I tumulten taber Judas 30 sølvpenge, som han vist senere køber et kraftigt reb for.

Peter er helt tummelumsk. Da soldaterne råber ham ind i ansigtet, om han kender dig, snøvler han:
»Nej, nej og atter nej. Hvor mange gange skal jeg sige det?«
»Tre gange er fint ifølge manuskriptet,« siger soldaten, der skubber Peter til side, griber dig hårdt om armen og begynder at føre dig væk.

Bag dig begynder dine venner at protestere højlydt. Du vender dig om for at råbe tilbage, at de skal tilgive soldaterne, thi de ved ikke, hvad de gør, men du er for langt væk og tænker:
»Thi de ved ikke, hvad de gør… That's a good wending, maybe we can use that i another afsnit…?!«

Mens soldaterne skubber og puffer og slæber dig ned ad Pontius Pilatus Boulevard, tænker du og hvisker højlydt:
»Jeg håber, de ku' li' lammet… Det kunne godt gå hen og blive en tradition.«

OG SÅ TALER VI IKKE MERE OM DET…!
OKAY, OM ET ÅRS TID MÅSKE…

- Brian Jensen Felde

Kom glad…

Knippelsbro bygges

 Skøn kortfilm i farver om byggeriet af ‘min’ bro. Den bro som jeg har kørt i barnevogn over, gået over, kørt i sporvogn over, cyklet over, kørt i bil over,  tusinder af gange siden jeg kom til verden i 1950, og stadig passerer flittigt mange gange. Selvfølgelig også gang på gang ventet mens ‘den var oppe’. Og nu nyder jeg tilmed fra tid til anden udsigt, servering og livemusik i det ene tårn.

Livets aftenlys…

"Nu hvor jeg er sikker på, at frihed hører til det at blive ældre, har jeg så travlt med at være gammel, at jeg frygter afbrydelser. Denne følelse af kraft og rummelighed kan ophøre, og jeg må nyde den, mens den er her. Den får mig til at føle, at jeg tjener livet. Jeg er sikker på, at det er den menneskelige sjæl, der er vor skabende ånd.
Men vi er også ofre. Livet sker for os. Vi kan planlægge og beslutte, alt det vi vil. Vi kan tænke og tro; men ​det er stadig tidens uforudsigelighed, der kaster terningen. Vi lider, mens vi ændrer os, så livet kan ændre sig i os. Vi er også destruktive, og den smerte, der er iboende i livet, er, at vi ikke ved, hvornår vi skaber, og hvornår vi ødelægger. Det er vores uhelbredelige blindhed; men måske er vi mindre farlige, hvis vi ved, at vi ikke ser."
(Florida Scott-Maxwell)

Foto: Helleholm Fyr

HEY JACK

 

Forårssummen

Så svirrer bierne om havens forårsblomster…

Tiderne skifter

Har vi europæere ikke været for naive ved at gøre os afhængige af en stormagt på den anden side af kloden…?
Både sikkerhedsmæssigt, økonomisk, teknologisk og kulturelt.
Vel vidende, at gennem hele menneskehedens historie har ingen verdensorden varet ved.

Herlev på vers

Det blev en aldeles pragtfuld aften i Præstebro Kirke, hvor 70 sangglade Herlevitter var mødt frem for at synge med på ‘Herlevs historie på vers’ arrangeret af Herlev-Hjortespring Historiske Forening.

Jørgen Mulbjergs fine anekdoter til sangene var berigende og morsomme - han og jeg sang for, og Britta Theodorsen trakterede tangenterne.

Og så var der kaffe og fastelavnsboller til alle.

Tak til alle for et imponerende fremmøde, for indlevelse og stemmepragt, og tak til kirken for at lægge fin opdækning og lokale til arrangementet… 🎶

Hjemmeside: http://herlevhist.dk 

Herlevs historie på vers

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Læs Herlev Bladets artikel om vor lokalhistoriske forenings kommende arrangement her:

https://heleherlev.dk/du-kan-synge-dig-gennem-herlevs-historie/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR069LV-ge5hA9kj3UrYvWlDjJovCzL5BmWWGR-nHZ1icuJIYppPjfJ--Ec_aem_c7QY2lMPd6MGNYUacc6Prg

Ordenes magt…

Vinterjazz 1

 Netop hjemvendt fra en swingende middagsstund i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus med Swing Acoustique featuring Alexander Kraglund på violin.

Klimaløgnen

 Naturligvis har vi bette mennesker ingen indflydelse på planetens klima. Det er universets, solens og jordens egne enorme kræfter der alene bestemmer vor klodes klima. Sådan var det også inden menneskets tid.

Menneskets iboende trang til kontrol, og dets frygt for kontroltab, fører til den sørgelige indbildning, at mennesket har nærmest guddommelig magt. Og i den antagelse følger skylden, og blindheden overfor evnernes faktiske størrelse.

Vore evner rækker dog til at gøre noget ved den forurening vi sviner vor jordiske ‘rede’ til med. Her rækker vor indsigt, vore kræfter og vor kontrol - hvis vi vil, og hvis vi kan blive enige.

Men klodens klimatiske habitus ligger ikke indenfor for vor magtsfære. 🌍

Godt nytår…!

I aftes ved midnatstide vendte vi ryggen til året der gik, og kigger nu ind i det kommende jomfruelige år, som ligger for vore fødder og byder sig til.
Så hermed sendes I alle en tak for året, som nu er rindet ud, ledsaget af mine ❤️-ligste ønsker om et godt og berigende 2025… 🥳 🥂🍾 🎉 🎶💥 🇩🇰