mandag den 13. august 2018

Nødråb...!

"Jeg vil gerne tage hul på noget, der ligner en meget trist historie. En historie om verdens mest talentfulde og potentialefyldte ungdom. En ungdom, der kan navigere i en global, digital verden på en ekstraordinær måde. En ungdom fuld af drømme for fremtiden. En ungdom, som er innovativ, og som er i stand til at tilpasse sig drastiske forandringer og konstant finde nye løsninger og idéer – når den altså får friheden til det.

For en stor del af denne ungdom fortsætter den positive historie. Men for en alt for stor gruppe tager historien desværre en tragisk drejning.

For cirka 70.000 af denne ungdom står nemlig uden hverken uddannelse eller arbejde. De har talenterne – men de har ikke de rigtige rammer til at udfolde deres talenter. 70.000 danskere mellem 15 og 29 år befinder sig på kanten af systemet. Deres fremtid ser sløret ud. For de har ikke fundet deres plads i det virvar af komplekse uddannelsestilbud, vi har kastet dem ud i.


I Danmark ser vi desværre, at et stigende antal unge står over for en række alvorlige problemer. Særligt mentale problemer. De har ondt i livet.

Det drejer sig om unge mennesker, som har mistet troen på sig selv. Nogle unge kæmper med alkohol- eller stofmisbrug. Andre kæmper med spiseforstyrrelser og forskruede skønhedsidealer. Hjemløshed. Depression. Angst. Stress. Ensomhed. Dårligt selvværd. Selvskade. Søvnproblemer. Ja, desværre kunne jeg blive ved med at opremse de mange problemer, som vores unge i stigende grad kæmper med."


Læs kronikken her:

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10793009/noedraab-ungdommen-er-danmarks-stoerste-bekymring/





Ingen kommentarer:

Send en kommentar