lørdag den 16. maj 2015

Tak for musikken....

En på alle måder stor musiker er trådt af scenen. 89 år og aktiv til det sidste.
En kraftkarl med et musikalsk og menneskeligt overskud der bare stråler ud af denne video. BB King var en eminent guitarist. Ingen som han evnede kunsten at få musikken til at swinge med ganske få toner. Pauserne mellem de velvalgte toner var lige så vigtige, som de toner der blev spillet. Og så var han tilmed i besiddelse af en vokal virtuositet uden sidestykke. Som Louis Armstrong sang han som han spillede. Vokalen fraseredes i høj grad ganske som instrumentet - var en eminent forlængelse af dette. Stor, stor kunst....

Og læg så lige mærke til, hvad der sker ca. midtvejs henne i nummeret, og hvordan BB selv håndterer det problem...!



Må BB fortrylle englene deroppe i al evighed - RIP

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar